Mere kvalitet på færre kvadratmeter

Hvordan løser man pladsproblemer? Man laver en ny planløsning og river dele af sit hus ned.

Den løsning var ikke den første, der kom på tegnebrættet, da Simon og Mia i 2019 købte en nedslidt 60’er villa i det nordlige Aarhus med henblik på at bygge om og energirenovere. Faktisk havde parret allerede tegnet i timevis på forskellige skitser, før de allierede sig med arkitekt Rikke Bjerregaard og kom i mål med planen for det, der i dag står som en moderne fortolkning af en klassisk 60’er villa med plads til boldspil i haven, leg, hjemmearbejde, hygge ved pejsen og middagsgæster. 

Huset havde oprindeligt tre stuer. De er nu slået sammen og blevet til et køkken alrum med en fin lille pejsestue i forlængelse af det store rum. Hvor der oprindeligt var køkken, er der nu soveværelse, mens børneværelserne er blevet gjort større ved at rykke et par vægge. Det oprindelige soveværelse og tilhørende walk-in-closet er slået sammen, så det nu fungerer som et multifunktionelt rum, hvor der både er mulighed for at spille computer, arbejde hjemmefra, bygge med LEGO og have overnattende gæster.    

- Vi havde slet ikke brug for tre stuer. Og med den nye planløsning har vi kunnet slå flere funktioner sammen, så vi udnytter pladsen bedre. Vores multirum bruger vi f.eks. hver eneste dag, siger Mia. 

Ikke nok med, at der nu skal opvarmes færre kvadratmeter, så er det en kæmpe fordel for husets energiforbrug, at der nu kommer en masse passiv solvarme ind i køkkenalrummet, efter tilbygningen er blevet revet ned. Det hjælper de nye lavenergiruder fra gulv til loft med, som også skaber en smuk sammenhæng mellem ude og inde. 

Det stod højt på familiens ønskeliste at have et hjem, hvor det var rart at gå på strømpefødder. Under halvdelen af huset var der oprindeligt krybekælder, som nu er blevet nedlagt ved opfyldning til fordel for gulvvarme. Det har haft en stor betydning for komforten, da kulden fra gulvene er isoleret væk.

- Varmeregningen er blevet meget lavere end de tidligere ejeres, og så har vi vundet utrolig meget på komforten. Temperaturen i huset er blevet langt mere stabil, og vi har fået et bedre lysindfald, siger Mia.

Både for at spare penge og for at sikre, at huset har bevaret sit oprindelige 60’er udtryk, har genbrug været et gennemgående tema. Det ene af de oprindelige badeværelser har blot fået en let opfriskning, mens fliser fra det oprindelige køkken nænsomt er blevet taget ned og genanvendt som stænkplade i det nye køkken. 

- Det tog tid at pille de gamle fliser ned uden at de gik i stykker, men de passer til huset, og derfor valgte vi at bevare dem. Vi har også genbrugt al den Rockwool vi pillede ned. Vi troede faktisk, at det var lige til at smide ud, men efter at have rådført med en, der havde forstand på det, fandt vi ud af, at det sagtens kunne genbruges, siger Simon. 

Det har været en lang proces at komme til det færdige resultat, da intet har været overladt til tilfældighederne. Men spørger man parret, har det været tiden værd. 

- Hvert et valg, vi har truffet, har været bevidst. Det betyder rigtig meget for os at have et smukt og behageligt hjem, der passer til vores rutiner. Bare den detalje, at vi har valgt at have en skydedør ud til gangen, gør en kæmpe forskel. Det gør det muligt at lukke af for leg og larm ude i gangen, og omvendt kan vi sidde i køkkenalrummet eller pejsestuen uden at forstyrre resten af huset, siger Mia.

I køkkenet har der også skullet træffes et valg mellem enten at have et frit gangareal rundt om hele køkkenøen, så man ikke skal gå gennem køkkenet for at gå ud af havedøren til baghaven eller have mere skabs- og bordplads.

- Vi kunne godt se det smarte i et frit gangareal, da det ikke er hensigtsmæssigt at skulle igennem køkkenet for at komme ud. Men vi havde brug for mere skabs- og bordplads, så det var det vi valgte. Det er et meget bevidst valg, så vi var opmærksomme på konsekvenserne, inden vi traf det, siger Mia.

Inden ombygningen kunne gå i gang, skulle parret også tage stilling til, om de ville benytte sig af en fuld rådgivningspakke, hvor arkitektfirmaet ville stå for alt, inklusive byggestyring, og hvor risikoen dermed lå hos arkitektfirmaet – eller om de selv skulle hyre en entreprenør ind og stå for byggestyringen med arkitekten på sidelinjen. 
Parret landede på den sidste løsning, da det var den billigste. Men den har også krævet en del. Simon erkender, at det var været en tidskrævende proces, og der har også været bump på vejen, som har krævet sparring:

- Vi troede, vi havde styr på det hele, men når vi så sendte kontrakter til gennemsyn hos arkitekten, viste det sig, at der var masser af fejl. Det har sparret os for rigtig mange penge at have Rikke med på sidelinjen. Selvom man tror, man har sat sig godt ind i alle regler, så er der altid et eller andet, man har overset.

Solide, naturlige og langtidsholdbare materialer har trukket prisen op samt parrets ønske om ikke at gå på kompromis med små lækre detaljer, såsom at skjule karmskruerne i alle vinduespartier, hvilket har krævet ekstra arbejde for håndværkerne. Merudgifterne for at vælge kvalitetsløsninger har parret vurderet vil tjene sig selv hjem på den lange bane, da der vil gå mange år, før vitale dele af huset atter skal skiftes ud.

Et af de oprindelige badeværelser var i så god stand, at det for få penge er blevet frisket op med maling, nye lamper og andre små detaljer og dermed stort set er blevet bevaret.
I det omfang, det har kunnet lade sig gøre at genbruge materialerne fra det oprindelige hus, er det blevet gjort, selvom det har kostet ekstra tid. De gamle køkkenfliser er nænsomt blevet pillet ned en for en og genbrugt i det nye køkken som stænkplade over komfuret, og Rockwool, der ellers var tæt på at blive kørt på genbrugspladsen, er blevet genanvendt andre steder i husets konstruktioner. 

Der er gået på kompromis med enkelte dele af huset, såsom de indvendige døre, da det var for omstændigt at bevare de oprindelige. For at materialerne ikke skulle gå til spilde, er dørene blevet foræret væk til genbrug. 

- Flere rådede os til at prøve at bo i huset i et års tid for at finde ud af, hvad vi havde behov for, men vi valgte først at flytte ind, da det stod færdigt. Det er nok det bedste valg, vi har truffet. Vi har venner, som har boet i deres huse under en renovering, og det har været opslidende for dem. Vi var så heldige, at vi boede til leje i nærheden, så vi kunne følge byggeprocessen tæt. Vi tog f.eks. af og til aftensmaden med herover, så vi fik en fornemmelse af huset, mens renoveringen stod på. Og så sørg for at få rådgivning fra folk med forstand på byggeri og materialer undervejs. Da vi f.eks. skulle vælge bordplade til køkkenet, ville vi have valgt en, som var næsten umulig at holde pæn, hvis vi ikke havde spurgt en til råds, der vidste noget om bordplader, fortæller Mia.   

For Rikke Bjerregaard har det været vigtigt at kortlægge og forstå alle familiens behov og ønsker, før der skulle skitseres:
- Det, folk tror, de ønsker, er ikke altid det, de har brug for – og modsat. Derfor er det vigtigt for mig så tidligt i processen som muligt at afdække alle behov og bruge dem som rettesnor for det videre projekt.

Helt fra starten har parret haft et ønske om at gøre projektet så bæredygtigt som muligt og få husets energiforbrug bragt ned til et minimum. Ved at samle flere funktioner i samme rum og skære ned på pladsen samt at medtage energirenovering af vitale konstruktioner, er det blevet muligt at spare væsentligt på driftsudgifterne, samtidig med at huset stadig opfylder alle de behov, familien har.

Genbrug af materialer har ikke kun betydning for klimaaftrykket men også for husets æstetik, hvor arkitekten bevidst har valgt at holde fast i husets oprindelige arkitektoniske 60’er udtryk og dermed genskabe den oprindelige charme ved huset. 

- Det var en skøn original villa, og derfor gav det mening at fokusere på både at fastholde og genskabe de originale detaljer ved blandt andet at genbruge materialer samt at energirenovere uden at ødelægge de arkitektoniske karakteristika for villaen.