stig christensen

Novaform Arkitekter ApS

København K

Region Hovedstaden
Region Sjælland
Havedesign
Bæredygtigt fokus
Speciale i restaurering
Håndværksbaggrund
Murer/Konstruktør/Arkitekt

Villaer og Lejligheder med mere komplekse Renoveringer/Restaureringer er mit speciale herunder tilbygninger & ombygninger. Med udgangspunkt i arkitekturen benytter jeg mig af mine tidligere uddannelser som murer og bygningskonstruktør, således at arkitekturen forenes med bygbare løsninger. Med fokus på arkitekturen, tidsplanen og økonomien kan jeg hjælpe Dig i mere komplekse opgaver. Tegnestuen novaform har specialiseret sig i boligbyggeri. 

Priser

Kontakt og idé
2.500 kr.

Formålet med denne rådgivningsydelse er at give boligejeren en vurdering af muligheden for at gennemføre et ønsket projekt. Derfor mødes boligejeren med arkitekten, og drøfter overordnet ønsker og behov, samt forventninger til økonomi og tidsplan.

Hvis det er muligt, har boligejeren til mødet fremskaffet dokumentation i form af tegninger, lokalplan, servitutter, tilstandsrapport, energimærke og lignende.

Arkitekten kan på baggrund af drøftelsen og dokumentationen ofte tilkendegive, hvordan opgaven kan løses, og hvordan dette passer til kundens forventning til økonomi m.m. Desuden får boligejeren via mødet mulighed for at vurdere, om der er god dialog og forståelse med arkitekten.

Mødet varer typisk 1-2 timer. På baggrund af mødet kan arkitekten og boligejeren i fællesskab vurdere, om der er basis for at gå videre til næste fase, hvor arkitekten påbegynder skitsearbejdet.

Instant Arkitekthjælp
2.500 kr.

Få 1,5 times besøg af arkitekten i dit hjem og høst Arkitektens bedste råd og inspirerende ideer til din bolig. Instant Arkitekthjælp er rådgivning på stedet (pris inden for 30km radius fra København)

Skitseforslag til nyt sommerhus
40.000 kr.

Få dit eget individuelt arkitektegnet sommerhus til dine behov, din grund og med vores æstetiske tilsnit af sommerhuset. Vi har stort fokus på overgangen mellem inde og ude, så livet i sommerboligen kan nydes ude en stor del af året. Prisen er fra 40.000 kr. og vurderes efter projektets størrelse og kompleksitet. Se flere af vores sommerhuse på novaform.dk

Skitseforslag til enfamiliehus
60.000 kr.

Unika skitseforslag af dit kommende enfamiliehus, som rummer jeres livsstil, er tilpasset jeres grund sammenflettet med vores stilrene arkitektur som sikrer jeres investering. Prisen er fra 60.000 kr. og vurderes efter projektets størrelse og kompleksitet. Se flere af vores enfamiliehuse på novaform.dk

Skitseforslag ombygning af enfamiliehus
40.000 kr.

Trænger din bolig til lys, luft og en bedre planløsning? Vi har mange års erfaring med ombygning af boliger og kan derfor hjælpe med at optimere jeres bolig, så den passer bedre til familiens behov.

Skitseforslag tilbygning til enfamiliehus
40.000 kr.

Tid til knopskydning? Vi sikrer at du får en tilbygning som passer arkitektonisk til det eksisterende hus og som dækker jeres ønsker og funktionelle behov. Prisen er fra 40.000 kr. og vurderes efter projektets størrelse og kompleksitet.

Skitseforslag ombygning af lejlighed
40.000 kr.

Drømmer I om at få vendt op og ned på jeres lejlighed, så der er plads til alle behov? De gamle Københavner lejligheder er charmerende, men tegnet i en anden tid end den vi lever i nu. Vi kan hjælpe med at få en moderne bolig i de gamle rammer.

Haveplan
15.000 kr.

Haven er boligens komplimenterende rum. I novaform arbejder vi med at ophæve overgangen mellem inde og ude. En god haveplan sikrer at du udnytter boligens uderum optimalt og får en klar formgivning at arbejde ud fra med solterrasser, funklende plantebede, frugtlund, legeområde og alt hvad hjertet ellers begærer af udeliv omkring boligen.

Boligtjek ved køb af ejendom
5.000 kr.

Novaform er behjælpelig med byggeteknisk gennemgang af boligen i forbindelse med køb. Vi gennemgår huseftersyn, besigtiger boligen sammen med køber og udarbejder notat. I forbindelse med besigtigelsen kan vi også være behjælpelig med muligheder for ombygning / tilbygning.