6 alternative facadematerialer

Arkitekt Søren Sarup har tegnet dette sommerhus, der er beklædt med træ på alle udvendige væg- og tagflader for at skabe et ensartet udtryk. Dog er der forskellige variationer i  træet, så der samtidig opstår et spil i facaden. Facaden er beklædt med træspåner eller såkaldte shingles. Materialet benyttes relativt sjældent herhjemme, men har været kendt siden vikingetiden. Skæres træspånerne korrekt vil vandet løbe af facaden i stedet for at opfugte træet. 

Denne moderne fortolkning af den trelængede bondegård er tegnet af arkitekt Niels Christoffersen fra Christoffersen & Weiling Architects. Gårdens stramme arkitektur understreges af den spektakulære facade af vandrette cedertræsbrædder. Forskelligheden i træets farvenuancer og bræddernes springende længder giver facaden et naturligt og levende udtryk. Den stribede facade får modspil af det enkle ståltag, der er konstrueret uden dikkedarer og unødige detaljer. Tagrender og nedløb er indbygget i selve tagkonstruktionen.   

Fra top til tå er dette nybyggede tunnelhus beklædt med plader af stål. Faktisk bruges denne type plader ofte på landbrugs- og industribygninger eller til taget på skure. Det er nemlig både billigt, holdbart og stort set vedligeholdelsesfrit. Tre kvaliteter, der også var grunden til, at boligejerne og arkitekt Rasmus Skaarup bogstaveligt talt gik til stålet, da de skulle vælge facademateriale. Pladerne monteres direkte på husets trækonstruktion. Og skulle en af pladerne få en bule eller skræmme, udskiftes den let med en ny. Stålpladerne på huset er coated, hvilket vil sige, at de er belagt med en plastbelægning, der gør stålet endnu mere modstandsdygtigt over for vind og vejr.

Stramme linjer og ingen pynt. Huset her er tegnet af arkitekt Jan Christoffersen og holdt i stramme, minimalistiske linjer. Selv vedligeholdelsesarbejdet er skåret ned til et minimum. Huset er nemlig hovedsageligt beklædt med plader af fibercement. Et materiale, der hverken nedbrydes af svampe eller råd og som kan holde til både vind, regn og sol. Det skal blot renses en gang om året for alger og andet snavs, der skan sætte sig. Arkitekt Jan Christoffersen har ladet fibercementpladerne gå igen på væggen i entreen, hvilket giver en god sammenhæng mellem ude- og inderum. Pladerne kan fås i mange former og farver, der er derfor rig mulighed for at få lige det udtryk, man ønsker.

Kobber er ikke kun egnet til slotte og gamle bygninger i København. Med en beliggenhed i Hammer Bakkers skov var kobber det oplagte valg for arkitekt Jesper Korf, da en familie ville have hjælp til en ombygning. Den brune nuance spiller nemlig smukt sammen med skovens jordbund og farvespil. Ligesom naturen omkring er kobber et omskifteligt materiale. I starten skinner det som guld, men med tiden vil det blive mere mat og mørkebrunt, mens det efter mange år vil irre og blive grønt. Kobber er lige som andre metaller let at omforme og kan uden vedligeholdelse holde mere end 100 år. Det er derfor meget velegnet til tag og facader på huse. Til gengæld er det et meget dyrt materiale, da det kræver meget forarbejdning og er et værdifuldt og begrænset råstof, hvilket gør det mindre bæredygtigt.

Et hus beklædt med grantræ er langt fra en sjældenhed. Men det er ikke tit, man ser et træhus med så fine detaljer og afslutninger som dette, tegnet af arkitekt Iben Dombernowsky. Ser du godt efter, kan du se hvor præcist trælisterne er skåret, så der kan ligge en dekorativ liste mellem facadelisterne og brættet under taget. Træets gule farve er opnået ved at behandle det med en træbehandling med pigment i. Rødgran har en meget lukket cellestruktur, der holder på vandet i træet og dermed også lukker for vand udefra som regn, hvilket gør det velegnet som facadebeklædning. Den særlige struktur betyder, at man altid bør behandle træbeklædningen med en træbehandling med pigment for at sikre lang holdbarhed.