Morten Dalsgaard

Bliv ringet op gratis af Morten Dalsgaard

Skriv en besked herunder eller ring

1960’er-typehuset fik øjnene op for udsigten

Det var det allerførste hus, de kiggede på – og i sidste ende det, de efter lang tids søgen endte med at købe. Lone og Lars totalforvandlede et ældre typehus til en åben og imødekommende villa, der inviterer skovbrynet helt indenfor.

Af: Christina B. Kjeldsen
Foto: Christina Kayser Onsgaard

Lone og Lars’ hus er et af kvarterets ældste, og alle vejens øvrige huse er skudt op omkring det siden de byggelystne 1960’ere. Det er et hus, som alle i nabolaget kan huske. Alle har spadseret forbi engang, kendt beboerne eller har måske endda haft sine børn i børnehaven, som lå i husets ene del på et tidspunkt. Huset var også det første hus, Lone og Lars kiggede på i deres boligjagt, og det var i sidste ende dét, de endte med at købe og transformere fuldstændigt.

Vi havde selv en finger med i alle materialevalg, og havde både en byggeteknisk rådgiver og arkitekten som styrede processen for os.

FAKTA OM HUSET

Familien fik: Total­re­nover­ing af type­hus fra 1964 med nyere første­sal. I alt 293 m² plus 160 m² kælder. Om­byg­ningen om­fattede en facade­re­nover­ing, ud­skift­ning af tag samt ind­vendig moder­ni­sering med nyt ind­gangs­parti og trappe til første­salen, stort åbent køkken-al­rum-stue med ud­gang til den nye træ­terrasse, samt for­ældre­af­del­ing med sove­vær­else, bad og walk-in-closet. Der er lagt nye gulve i hele huset, også på første­salen, hvor parrets voksne datter har fået in­stal­leret sit eget lille køkken.

Pro­ces: Arkitekt Morten Dals­gaard fra m4 Arki­tekter har stået for skitser, pro­jekt­ering samt løb­ende til­syn med byggeriet, der er udført som en hoved­entre­prise af Tømrer­firmaet Paul­sen.

Materialer ud­vendigt: Husets op­rinde­lige træ­værk er ud­skiftet med grå fiber­cement­plader, og mur­værket er pudset op med hvid mørtel. Nye døre.

Materialer ind­vendigt: Silde­bens­parket i olieret eg, gulv­varme, nye el­in­stalla­tioner, køkken­elementer fra Hanst­holm og HTH.

Bygge­pris: 3,2 mio. kr. heraf 60.000 kr. til in­geniør­råd­giv­ning og 190.000 kr. til arkitekthonorar.

– Vi kiggede efter et hus med ‘wow-faktor’, fx noget natur, man kunne blive begejstret for. Vi kunne med det samme se potentialet i det og den store grund, og at det kunne blive rigtig godt – men vi syntes samtidigt, at huset var alt for stort, og at opgaven med at gøre det til “vores hjem” var for omfattende. Så vi ledte videre et halvt års tid, men hver gang vi var ude og se på noget, endte det med, at vi kiggede på hinanden og sagde: ‘Det slår ikke det første hus!’, fortæller Lone.

Faktisk havde mægleren mere eller mindre givet op, da Lone og Lars pludseligt meldte ud, at nu ville de gerne se huset igen. Med på råd havde de arkitekt Morten Dalsgaard fra m4 Arkitekter for at være sikre på, at de kunne skabe det hjem, de ønskede.

– Vi havde et indledende møde med arkitekten, hvor han også kom og så vores gamle hus. Han skulle få et indtryk af vores stil, og hvad vi kunne li’. Vi talte om vores planer om et stort åbent opholdsrum og nogle mere private afdelinger til både os selv og vores datter, og vi viste ham en skitse, vi selv havde lavet. Morten greb vores idéer og tanker og flyttede et par streger. Han gjorde idéerne mere skarpe – og sagde nej de rigtige steder, fortæller Lars.

Efter arkitektmødet fik Lone og Lars forhandlet prisen på huset og skrev under. To måneder efter overtagelsen i december flyttede familien ind på førstesalen, og den gennemgribende renovering af underetagen gik i gang.

– Vi havde selv en finger med i alle materialevalg, og havde både en byggeteknisk rådgiver og arkitekten som styrede processen for os. Her holdt i en periode otte håndværkerbiler hver morgen, og man følte virkeligt, der skete noget hver eneste dag. Indimellem gik det også meget stærkt for os, selv om vi på mange måder nok er blevet båret på hænder og fødder igennem projektet, fortæller Lone.

Og så er der lyset, som vi får en masse af – også fra nord. Jeg kan ikke lade være med at føle, at vi er så utroligt heldige, hver gang jeg kigger ud ad vinduerne.

Først på sommeren stod huset helt færdigt. Stilheden og støvet efter håndværkerne havde lagt sig, og familien kunne gå en sommer i møde med udsigt til den smukke skovhave. Lone og Lars i deres rummelige afdeling i stueetagen, deres 18-årige datter i sin “lejlighed” på førstesalen.

– Idéerne fungerer bedre, end vi havde forestillet os. Haven og alt det grønne føles meget tæt på os til alle sider, og det er fantastisk at træde direkte fra stuen ud på træterrassen med strømpefødder, fortæller Lars.

Stilmæssigt fortæller huset på stilfærdig vis sin egen historie. På facaden er de oprindelige idéer bevaret, omend moderniseret, mens materialerne indenfor matcher et hus med 50 år på bagen.

– Her er ikke for mange krummelurer og det hele er nok også en lille smule tidløst. Vi har fået lagt et sildebensgulv af olieret egetræ i en del af huset, der giver noget varme og glød mod de hvide vægge. Og så er der lyset, som vi får en masse af – også fra nord. Jeg kan ikke lade være med at føle, at vi er så utroligt heldige, hver gang jeg kigger ud ad vinduerne, siger Lone.

Arkitektens tricks til typehuset

  • Re­spekt for hus­typen. 60’er-huset er en hus­form, som de fleste kender med gule sten og lette partier af træ. Stilen og ud­trykket er be­varet, men materialerne er ud­skiftet med nogle mere moderne: en hvid­pudset facade og be­klæd­ning af fiber­cement­plader.
  • Dags­lys på tværs. Den store ud­fordring var at få dags­lyset til at vandre på tværs af huset, da mange af de tekniske in­stalla­tioner til fx køkken og bad ligger i midten af huset. Vi har løst det ved at skabe et åbent køkken, der er af­grænset af nogle mindre skille­vægge, som man kan møblere om­kring. Det skaber små rum i rummet, men øde­lægger ikke åben­heden.

Hvilke greb har været af­gørende inden­for?

  • Sammen­hæng i materialer. Grebet har været at gennem­føre materialerne, så der bliver skabt en sammen­hæng i­gennem hele huset. Gulvene er delt i­mellem det varme silde­bens­gulv i op­holds­delen og de store klinker, der ligger i de mere funk­tionelle rum, hvor man kommer ind. Den nye trappe samler de to etager med ege­træs­trin og hånd­listen af ege­træ. Så snart du kommer ind ad døren, kan du orientere dig.

Kilde: Arkitekt MAA Morten Dals­gaard, m4 Arki­tekter.


Se også disse historier