Arkitekttegnet på budget

Der er hverken brug for at gå sidelæns, passe på man ikke falder over en masse sko eller møve sig udenom en stor pukkel af overtøj på væggen, når man træder ind i den nybyggede villa i udkanten af København.

Og der bor endda en familie på fem.

Entréen er med sine 17,2 m² nemlig markant større end de flestes. Og stik mod almindelig logik er de ekstra kvadratmeter lagt til for at spare plads og penge.

- Hvis man gør et rum lidt større, end det normalt er, kan man pludselig bruge pladsen til meget mere og sågar kombinere to funktioner i ét rum. Her er entréen derfor ikke bare en entré. Når man har taget sine sko af, kan man vende sig om og bruge den som en stue. På den måde sparer man i sidste ende kvadratmeter til ekstra rum, fortæller arkitekt Rasmus Skaarup fra 2r Arkitekter, der har tegnet huset.

Netop den slags budgetsparende idéer lagde boligejer Marie mærke til, da hun for et par år siden læste Danske BoligArkitekters reportage, hvor Rasmus Skaarup havde tegnet et flot hus til en familie med et begrænset budget.

Da Marie og hendes mand Jacob tilbage i 2015 havde købt en grund for at bygge et nyt hus, men pengene var begrænsede, ringede de derfor blandt andet til Rasmus Skaarup for at bede om hans hjælp.

- Vi ville gerne have et lækkert hus, men vi kunne ikke betale så mange penge for det. Vi spurgte også typehusfirmaer, hvad de kunne bygge vores hus for, men et typehus var jo ikke drømmen. Vi var meget bevidste om, at det var once in a life time, for jeg tror ikke, at vi kommer til at bygge igen, siger boligejer Marie.

Entréen fungerer med sin overdimensionerede størrelse både som indgang og hyggeligt fællesrum, hvor man kan spille bold eller hygge i alkoven. Alkoven er bygget i elementer fra Kvik. Inspirationen har Marie fundet i boligmagasiner og selv designet. De store hvide skabe er også fra Kvik.

KLIK PÅ BILLEDET for at se plantegning i forstørret version.

At kunne kigge langt, snyder øjet til at tro, at det er et stort hus med masser af plads. Derfor har arkitekt Rasmus Skaarup tegnet huset, så man fra hoveddøren kan se hele vejen gennem entreen, videre gennem stuen og helt ned til vinduet i kontoret. Drejer man hovedet, kan man til den anden side se hele vejen ned igennem bryggerset og ind til vinduet i endeværelset, hvis døren hertil står åben.

Familien hygger sig i alkoven i entréen.

FAKTA OM HUSET

Hvem bor i huset: Marie, Jacob og deres tre døtre Asta, Karoline og Ida-Marie på henholdsvis 9, 6 og 3 år.

Det fik familien: Et nybygget hus i et plan på 175 m². Huset har fire værelser, et kontor, en stue med køkkenalrum, to badeværelser, en stor entré og en gang, der samtidig fungerer som bryggers.

Proces: I 2015 købte Marie og Jacob en grund i udkanten af København. Herefter tog det ni måneder at tegne huset og indgå kontrakt med entreprenøren. En længere periode end normalt, fordi familien havde ændringer og tilføjelser til arkitekternes tegninger og materialevalg. I august året efter gik byggeriet i gang, og huset stod færdig syv og en halv måned senere i april 2017. Da familien flyttede ind, gik de selv i gang med at lave haven og bygge terrassen. De har også selv sørget for køkkenet og skabene i entréen, og desuden kommet med en masse ideer og forslag undervejs i processen. Under byggeprocessen havde Marie og Jacob hyret en ingeniør til at styre projektet på byggepladsen.

Materialer udvendigt: Trælameller i sortmalet, trykimprægneret fyrretræ og tagpap på taget.

Materialer indvendigt. Plankegulve fra Dinesen i lud- og sæbebehandlet douglasgran, alkove med skrivebord i kontoret i egetræsfiner. Køkken, skabe og alkove i entreen i hvide elementer fra Kvik.

Pris 3,1 million kroner eksklusiv grund. Hjælpen fra 2r Arkitekter kostede cirka 75.000 kroner. For den pris tegnede de idéoplæg, skrev beskrivelse for familien og anbefalede entreprenør. Familien rettede selv planløsningen til og kom med ideer. Familien har desuden selv bygget terrasse og lavet det meste af haven, der var en stor pløjemark uden noget, da huset stod færdigt.

Da elektrikeren kom på besøg for at gøre klar til lampeudtag, tegnede de køkkenøen på det rå betongulv. Da Marie så omridset, tænkte hun: ’Åh nej, man kan jo slet ikke komme forbi!’ Hun var derfor rigtig tæt på at lave det om og vælge et mindre modul. Hun og familien kom fra en mindre lejlighed, og gad ikke længere gå sidelæns ind og ud af rum. Men hun stolede heldigvis på arkitekten og hans 120 cm, og siden har hverken hun eller andre tænkt, at der var for smalt.

En genistreg af arkitekten

Rasmus Skaarup var klar på udfordringen, og hans budgetsparende kneb har bestemt heller ikke gjort huset dårligere

Familien boede før i en lille lejlighed, hvor stuen havde samme størrelse som deres nuværende entré. De var derfor meget i tvivl, om kvadratmeterne ville være givet godt ud. Men efter de er flyttet ind, er tvivlen forsvundet.

- Der er masser af plads til at tage flyverdragter af, pigerne har hver sit skab til deres ting, de kan lege her, og vi har lavet en god hyggeplads, som vi ofte bruger. Det er et rigtig godt rum, for ellers var vores stue, der blot er 45 m², det eneste fællesrum, siger Marie.

Hun og hendes mand Jacob har generelt været imponerede af Rasmus Skaarups fornemmelse for rum.

På samme måde er gangen ned til børneværelserne nemlig blevet bredere, så den ikke blot fungerer som fordelingsgang, men også er et bryggers. Langs rummet er alle børnenes tøj opbevaret, og der er både vaskemaskine, tørretumbler, et tørrestativ og et arbejdsbord.

- Det er en genistreg af arkitekten, siger Marie og uddyber:

- Vi ville rigtig gerne have et bryggers, men havde ikke råd til endnu et rum. Løsningen her er derfor megasmart. Og når børnene er puttet, kan jeg stå og ordne tøj, indtil de sover. Jeg skal ikke rende op og ned og frem og tilbage, fortæller Marie og påpeger, at der på plantegningen endda også står ’bryggers’ og ikke ’gang’ henover det lange rum.

Huset er derfor reelt uden gangareal, der netop er kendt som den største kilde til spildplads i en bolig.

Den samlede byggepris endte en halv million højere end det oprindelige budget, og der måtte spares flere steder end forventet på grund af nogle tilvalg og uforudsete udfordringer undervejs. Alligevel er familien overrasket over, hvor meget de har fået for pengene.

- Normalt tænker jeg, at vores hus er et ganske almindeligt hus. Men når jeg kommer hjem efter at have besøgt andre, kan jeg godt mærke, at alt her bare er pænt og fungerer. Vores dagligdag og vores liv fungerer, for alt er tænk ind, og der er en tanke med alle tingene. Vi vidste præcis, hvor vores møbler og ting skulle være, da vi flyttede ind, for huset er jo lavet til os, fortæller Marie og fortsætter:

- Jeg hørte engang en arkitekt sige, at gode hjem skaber gode liv. Det har jeg tænkt meget over siden. Og jeg tror virkelig, at hun har ret i det.

Gardinernes varme, rustrøde farve står smukt til husets trægulv, og giver en god rytme i vinduespartiet. Marie var bange for, at hjemmet ville blive for hvidt og valgte derfor gardinerne i en naturfarve, som hun havde researchet sig frem til, var et langtidsholdbart valg. De kunne godt have købt nogle billigere gardiner i Ikea, men så skulle de til at sy dem sammen til de rigtige mål, og det ville aldrig blive rigtig pænt.

DETTE GJORDE HUSET DYRERE

Lysarkitekt: Familien fik lysarkitekt Asger B.C. til at lave lyssætningen i huset. Alle lamperne er derfor designet af ham. En prioritering fra familiens side, da lys gør rigtig meget for et hus. Samtidig bidrager de ens lamper med at gøre huset mere sammenhængende og lækkert. Flytter familien en dag fra huset, vil lamperne blive siddende. For de er blevet en vigtig del af huset. Lamper og lysarkitektens ekspertise har kostet 75.000 kroner.

Gardiner: Egentlig havde Marie og Jacob taget gardiner ud af budgettet, og bare forstillet sig, at de skulle en tur i Ikea og finde noget. For de ville hellere lægge deres penge i arkitekturen, der ikke så nemt kan laves om senere. Men de indså undervejs, at de jo lige om lidt skulle bo i huset, så de var nødt til at tænke det til ende. Og med store vinduer i et nyt, flot hus, ville det være synd med Ikea-gardiner, der var syet sammen, fordi målene ikke passede til. De valgte derfor at få syet nogle specifikt til huset. Gardinerne er fra Brandsborg Gardiner og har kostet cirka 40.000 kr.

Kloakføring: Da huset blev bygget på en grund, der var blevet solgt fra en af nabohusenes grund, skulle der føres kloak og vandrør på ny derhen. Det har kostet omkring 120.000 kr., og har derfor taget en stor del af budgettet.

Ændringer undervejs: Ændrer man i den oprindelige plan, koster det ekstra penge. Det har det også gjort for Marie og Jacob, der fx undervejs besluttede at loftshøjden skulle være 10 cm. højere, så der var plads til vinduer over terrassedørene. Loftshøjden er nu på 2,46 m.

Have dyrere end forventet: Det er dyrt at lave en pæn have. Og dyrere end de fleste tror. Også end Marie og Jacob havde forventet. For at maskiner og håndværkere kunne komme til, blev alle de flotte træer på grunden desværre fældet. Huset tog alle pengene, så da familien flyttede ind, var haven en stor pløjemark. Og det var ikke sjovt at træde fra sit flotte hus ud i en mudderbunke. De måtte derfor selv i gang med at bygge terrasse og lave haven. Men når jorden gennem længere tid er blevet presset af tunge maskiner, der har kørt frem og tilbage, forsvinder alt ilten i jorden, hvilket man kalder traktose. Inden parret plantede nye planter, skulle jorden derfor vendes og løsnes. Og det koster også. Råddet fra familien lyder derfor på at lægge omkring en kvart til halv million kroner af til haven i sit budget. Parrets have, hvor de selv har lavet det meste, har kostet 175.000 kr.

Modsat entréen har arkitekt Rasmus Skaarup minimeret pladsen i stuen, der indeholder både køkken, spiseplads og stue. Men selvom rummet blot er på 45 m², savner familien ikke plads her. Der er både plads til, at hverdagen kan fungere, og at de kan have gæster på besøg. Spisebordet er designet af Arne Jacobsen og købt på Den Blå Avis, mens spisebordsstolene er fra Bolia.

Vinduet over sofaen står helt skarpt og enkelt med indbygget vindueskarm og uden klodsede lister omkring ruden. En detalje ud af mange detaljer i huset Marie selv har fundet på og er rigtig glad for.

Der var ikke råd til et snedkerkøkken, så i stedet for at købe et køkken, der ligner træ, valgte Marie og Jacob at skære helt ned og vælge det mest enkle køkken, de kunne. Køkkenet er fra Kvik.

Stilen var lagt, men valgene svære

Frem fra reolen finder hun en bog fuld af arkitekthuse fra 50’erne og 60’erne. Det er huse af Børge Mogensen, Poul Kjærholm og alle de andre tunge drenge fra dansk boligbyggeris og møbelarkitekturs guldalder.

Marie har hele sit liv været interesseret i arkitektur og er især vild med boligerne fra dengang. Husets stil lå derfor fast fra starten, og drømmen lød på et minimalistisk, sortmalet træhus med inspiration fra netop den tid.

Hun havde mange ideer til huset og sagde derfor heller ikke bare ja til arkitekternes første forslag, men udviklede videre på det.

Som det så ofte forholder sig med virkeligheden, kunne alt fra drømmen dog ikke opfyldes. For der var ikke penge til det hele, og udgifter til gardiner, lamper og have var de slet ikke klar over ville tage så meget af budgettet, som de gjorde.

Hun og Jacob måtte derfor foretage en masse valg og fravalg undervejs i byggeprocessen. De prioriterede at lægge de fleste penge i arkitekturen frem for vilde fliser på badeværelset og et dyrt snedkerkøkken. Og Marie brugte lang tid på at vælge materialer og gik i en masse butikker for at undersøge udvalget. Det tog tid, til gengæld er der ingen valg i huset, hun ærgrer sig over, for hun har selv valgt dem, og ved derfor hvor hun er gået på kompromis og hvorfor.

I stedet for at bruge lidt færre penge alle steder i huset og vælge det næstbedste hver gang, besluttede parret enten at skrue helt op eller helt ned.

- Når vi ikke havde råd til det, vi allerhelst ville have, så downsizede vi fuldstændig og valgte noget helt enkelt og traditionelt. I dag er jeg rigtig glad for den beslutning. Men lige da vores fliser i badeværelset kom på, var jeg sådan: Ej, mit flotte hus skulle da have haft en virkelig lækker flise!, fortæller Marie.

Køkkenet er derfor også helt simpelt i hvidt med grebsløse skuffer. Derimod er der skruet maksimalt op for lyssætningen, der er lavet af en lysarkitekt, for det specialbyggede møbel i kontoret og for gulvet, som parret har valgt i lud-og sæbebehandlet douglasgran. Ligesom

- Gulvet er blevet det, der kendetegner vores hus. Alle kommenterer det, når de kommer ind og husker netop det fra vores hus. Det skaber et vigtigt blikfang, der gør, at vi ikke behøver mere, der råber op, siger hun.

Alkoven og det indbyggede skrivebord er bygget i egetræ. Siddepladsen er to meter lang, så den kan bruges, hvis der kommer overnattende gæster. På den måde kan kontoret også bruges som gæsteværelse.

Pigerne er særligt glade for alkoven på kontoret.

BOLIGEJERENS TIPS TIL NYBYG PÅ BUDGET

Planlæg huset, så nogle af de grundlæggende dele er rigtig lækre og fungerer som blikfang i dit hus. Hos os er det gulvet alle besøgende lægger mærke til og husker. Det kostede 200.000 kr., dobbelt så meget som vi først havde budgetteret med, men det løfter resten af huset og gør, at vi ikke behøver at bruge helt lige så lækre materialer andre steder.

Brug dine penge på arkitekturen. For køkken og badeværelse kan du altid skifte ud senere, når du har sparet op på ny. Husk dog alligevel, at du skal flytte ind i huset og bo der på et tidspunkt. Du kan derfor ikke spare alt indmad væk, så bliver livet for trist det første lange stykke tid, hvor det ellers skulle have været dejligt at bo i et nyt hus.

Drop halve løsninger. Når du alligevel ikke har penge til det, du allerhelst vil have, så skru ned og vælg enkle materialer og farver.

Vær large overfor håndværkeren, og vælg en entreprenør, der er søde ved de andre håndværkere. På den måde kommer der ikke dårlig stemning, og de vil gerne bygge ordentligt og løbe en ekstra meter i ny og næ for at gøre dit hus flot.

Læg et detaljeret budget. I første omgang gav banken os ikke lov til at låne penge til huset. Så gik vi hjem og lavede et meget mere detaljeret budget. Da de så det, ville de gerne låne os pengene. Man skal synliggøre, at man er opmærksom på alle tilstødende udgifter til et byggeri. Herudover vil banken have 5-10% til uforudsete udgifter. Da vores bank sagde det, tænkte jeg: Det lyder helt vild! Hvad skulle dog gå galt? Jeg har tænkt på det hele. Men alle vores ekstra-penge blev brugt meget tidligt i byggeprocessen i forbindelse med, at fundamentet blev lavet. Det er det mest kritiske tidspunkt i et nybyggeri

En kreativ plantegning over huset hænger på opslagstavlen i kontoret.

ARKITEKTENS TIPS: SPAR PENGE OG KVADRATMETER

Kombiner rum, så de får to funktioner. På den måde kan du spare kvadratmeter.
Byg dit hus i få materialer, så du sparer antallet af faggrupper, der skal ind over byggeriet af dit hus. Det vil spare dig penge, da der dermed vil være færre håndværkere og færre skift mellem dem på dit projekt. Det vil mindske mængden af misforståelser, forsinkelser og kommunikation, der ofte gør, at et projekt tager længere tid og dermed bliver dyrere.
Maksimer spildpladsen. En halv meter ekstra gør ikke det store for brugbarheden af et rum. Men et par ekstra meter giver nye muligheder og mulighed for at bruge rummet til noget mere og andet.
Få en total-entreprenør til at afgive bindende tilbud tidligst muligt i projektet og bed om en pris i såkaldt totalentreprise. Har entreprenøren først givet pris ud fra Idéoplægget (dvs. målfaste plan- og facadetegninger i 1:100) er det svært senere i processen at springe fra. Byg i såkaldt totalentreprise. Det er det samme som typehusfirmaerne gør. Det betyder, at totalentreprenøren både skal levere selve huset, men også rådgivning til myndigheds- og hovedprojekt. Når der bygges i totalentreprise skal man ikke forvente, at man bliver taget med på råd, når der skal besluttes konstruktionsprincipper og valg af terrændækopbygning. Til gengæld er det med til at sikre, at man kender det samlede byggebudget allerede fra et meget tidligt tidspunkt. Endvidere er det normen, at der bygges ”nøglefærdigt”, når der bygges i totalentreprise. Det vil sige, at alle udgifter skal være med i tilbuddet.

’En genistreg’, kalder Marie bryggerset, der både fungerer som fordelingsgang og bryggers. Bag stoffet i tykt velour gemmer der sig børnenes rene tøj og et tørrestativ til vådt overtøj. Samtidig er der vaskemaskine og tørretumbler samt et bord, man kan stå og lægge tøj sammen ved.

Badeværelset er holdt enkelt i lyse nuancer. På forældrebadeværelset har parret valgt armaturer fra Vola. Det gode forhold til entreprenøren (Steen Lauth) betød, at han uden beregning lavede en indbygget hylde på badeværelset, som familien ønskede sig rigtig meget, men ikke havde råd til

Fra badeværelset er der gjort plads til et udebad. Men det har parret endnu ikke nået at lave.

BOLIGEJERENS BEDSTE BYGGETIPS

Tænk helheder. Når der skal træffes beslutninger om materialevalg, er det en god idé at tænke helheder, så huset hænger sammen. Det vil sige at vælge det samme gulv i hele eller det meste af huset, den samme flise på badeværelserne, den samme træsort, når der skal bygges specialmøbler, den samme typer lamper osv.

Vælg den rigtige hovedentreprenør. Der er ikke et materialekatalog med prisliste, når man tegner arkitekttegnet hus, så det er entreprenøren, der skal fortælle, hvad tingene koster, hver gang man får en idé til noget nyt, f.eks. ovenlysvinduer, gulv mv. Det er derfor vigtigt at have en god dialog med entreprenøren. Endelig er det rart, at arkitekten kender entreprenøren og kan sige god for hans arbejde, så man kan være tryg ved ham.

Engagér dig i byggearbejdet, og brug tid og energi på at involvere dig i håndværkernes arbejde og på at skabe en god dialog. De synes, at det er sjovere at arbejde for en, der sætter pris på deres arbejde, end hvis man blot pointerer deres fejl. Jeg oplevede stort engagement fra håndværkerne, hvilket muligvis skyldes mit eget engagement.
Husk at medregne udgifter til have. Det var langt dyrere, end vi lige havde regnet med. Haven endte vi med at lave selv. Men skulle jeg gøre det igen, ville jeg betale mig fra det. For det er meget hårdere, end man tror.