Børnefamilien faldt prompte for arkitekt Werner Mathies’ hus og fik bygget deres egen luksusudgave i mursten og med nogle ekstra kvadratmeter. Især husets enkle linjer tiltalte dem, og de nyder nu hver dag at komme hjem til et hus fuld af lys, luft og varme. 

Af: Gitte Nielsen
Foto: Martin Dyrløv Madsen

Egentlig er det nybyggede hus på villavejen to huse i ét. Ud mod vejen er det et gedigent murstenshus med små vinduer, der signalerer privathed, men straks hoveddøren åbnes, kommer et helt andet hus til syne. Vi træder ind i et kæm­pe rum, der går fra den ene ende af huset til den anden. Lyset strømmer ind både fra oven fra seks ovenlysvinduer og fra den gennemgående glasfacade, hvor der er udsigt til både himmel og have. Udenfor er der anlagt en terrasse i hårdt træ i hele hu­sets længde, så her har vi i den grad det, som boligejere i dag efterspørger: en let og nærmest usynlig overgang mellem inde og ude – mellem stuerne og haven.

Huset er tegnet af Werner Mathies, der er tilknyttet Danske BoligArkitekter, og indtil videre er der opført syv af slagsen rundt om i Danmark. Den første udgave blev bygget i 2006 i forbindelse med boligudstillingen Fremtidens Parcelhuse i Herfølge og var et af de første svanemærkede lavenergihuse herhjemme. Men det var først flere år efter, da Stefan og Lou­ise Skafdrup skulle i gang med at bygge deres eget hus, at de fandt ud af, at det netop var sådan et hus, de drømte om.

Det er langtidsholdbart på en anden måde, end hvis vi havde købt et traditionelt typehus.

Parret havde fået datter nummer tre, og deres gamle hus var blevet for trangt, men det var svært at bygge til. Heldigvis lå hu­set på en stor grund, der kunne udstykkes i to, så de besluttede at sælge og bygge et nyt hus på den nyudstykkede grund ved siden af. Men hvilket hus?

– Vi så på mange typehuse og var frustrerede over, at vi ikke kunne finde det rigtige. Men da vi besøgte Werner Mathies’ hus, var vi ikke mere i tvivl, fortæller Stefan Skafdrup, der som ejen­domsmægler ser en del huse og derfor måske også er lidt mere kræsen end gennemsnittet.

Huset her havde præcis det, som familien ledte efter: enkel­hed, rene linjer, masser af lys og funktionel planløsning.

Huset er groft sagt bygget op i to dele adskilt af en væg med dybe nicher, som arkitekten kalder en ”fortættet ryg”, hvor stør­stedelen af husets skabe er indbygget. Til den åbne side mod haven er det lange rum med køkken, spisestue, opholdsstue og arbejdsværelse delvis adskilt af rumdelere. Mellem køk­ken og spiseplads er det for eksempel en stor skabssektion, og mellem spise- og opholdsstue er det en muret dobbeltsidet brændeovn, der bryder det lange rum. Til den lukkede side mod gaden ligger værelserne på rad og række som små huler.

Vi så på mange typehuse og var frustrerede over, at vi ikke kunne finde det rigtige. Men da vi besøgte Werner Mathies’ hus, var vi ikke mere i tvivl

Selv om huset er et arkitekttegnet typehus, valgte familien deres egen ”håndlavede” udgave og fik det bygget op fra grun­den på stedet. Med sine 219 m² er huset større end grund­modellen, og familien har ønsket en murstensfacade, som der heller ikke er på Werner Mathies’ oprindelige hus.

– Huset fungerer perfekt for os, og vi glæder os over det hver eneste dag. Jeg tror, at vi altid vil synes, at det er et fedt hus. Det er langtidsholdbart på en anden måde, end hvis vi havde købt et traditionelt typehus. Det er lidt ligesom at købe en Weg­ner-stol – man bliver aldrig træt af den, siger Stefan Skafdrup.