Arkitekttegnet træhus giver seniorlivet ro og naturoplevelser

De fleste bygger nyt, når der kommer børn til og behovet for flere kvadratmeter opstår.

Da Anni og Max Øhrberg efter at have taget hul på seniorlivet fortalte venner og familie, at de ville bygge et nyt hus, fik de derfor adskillige ord og spørgsmål med på vejen.

- Der er mange, der har kommenteret, at vi er pensionister og bygger nyt hus. Det har vi hørt meget for. De kan ikke forstå, hvorfor vi vil bygge. Men det er lækkert at få et nyt hus med lige præcis de løsninger, vi vil have, siger Anni Øhrberg og fortsætter:

- Og nu hvor vi er gamle, ville vi gerne have det rigtige og ikke sidde som mange ældre med tomme børneværelser. Det er rarest med et hus, hvor alle værelser bliver brugt, og der er de rigtig kvadratmeter.
 

Lysten til at bygge opstod, efter parret havde købt sommerhus. Dengang boede de i et 100 år gammelt byhus centralt i Skanderborg. Det var hyggeligt og charmerende, men mørkt og med kvadratmeter placeret de forkerte steder. Naboerne var lige inde på den anden side af væggen og der var støj fra gaden.

I sommerhuset var der modsat fred, masse af lys, natur og egen grund med privatliv.

- Dér fandt vi ud af, at vi ikke skulle bo i byhuset resten af livet. Det giver livskvalitet let at kunne komme ud og mange flere naturoplevelser at have egen have hele vejen rundt om sit hjem. Fx kan vi se solnedgang nu, det kunne vi ikke i vores gamle hus, fortæller Anni Øhrberg.

Uanset hvor gamle vi bliver, kan vi bo i vores nye hus. Det er et egoisthus med kun et værelse ud over stuen og så et gæsteværelse til, når børn og børnebørn kommer forbi.

Parret solgte derfor sommerhuset og begyndte at se på huse. Ved et tilfælde faldt Anni Øhrberg over nogle træhuse af arkitekt Iben Dombernowsky fra Arkitektfirmaet Frost Larsen og medlem af Danske BoligArkitekter. Sådan et skulle de have.

- Der er en særlig atmosfære ved et træhus, jeg godt kan lide. Og lige præcis deres træfacader var ekstraflotte og havde et stort vindue, så der kunne komme masser af lys ind og kig til naturen. Det giver en fantastisk fornemmelse, fortæller hun.

Parret er godt klar over, at en træfacade kræver vedligeholdelse, der kan være krævende, når de bliver ældre. Men det må de betale sig fra. Og behandlingen hver fjerde-femte år er ingenting, i forhold til det besvær de er sluppet for ved at bygge et spritnyt hus.

- Uanset hvor gamle vi bliver, kan vi bo i vores nye hus. Det er et egoisthus med kun et værelse ud over stuen og så et gæsteværelse til, når børn og børnebørn kommer forbi. Det er et overskueligt hus og langt nemmere at gøre rent og vedligeholde end det før, selvom det faktisk er større.

- I det gamle hus var rengøringen ikke til at se en ende på, fordi der var så mange kroge. Og vi skulle hele tiden ringe til VVS’eren, fordi det var gammelt, og op og ned ad trapper hver dag, fortæller Anni Øhrberg.

Iben har været rigtig god til at fange vores stikord. Lige så snart vi lukker øjnene op om morgenen, kan vi fornemme, hvordan vejret er, fordi lyset kommer ind. 

Når man i dag ser Anni og Max Øhrberg gå lige ud ad havedøren og plukke tomater i drivhuset, nippe de visne blomster af og sidde sammen på terrassen eller i vinterhaven med morgenkaffen, forstår man godt deres valg om at komme væk fra byen. De er tydeligvis havemennesker, der nyder at få fingrene i jorden og mærke naturen og roen.

En glæde arkitekt Iben Dombernowsky har taget højde for i husets arkitektur.

- Når de står i køkkenet, kan de kigge ud på terrassen, ud i haven, ud i ankomstområdet og ud over markerne. Jeg har åbnet facaden med en masse kig ud, så der hele tiden er en forbindelse til naturen. Der kommer derfor også lys ind fra mange sider, for når solen rykker sig, skinner den bare ind ad et nyt vindue, siger arkitekt Iben Dombernowsky.

Og lyset og den nye forbindelse til naturen, har parret virkelig nydt.

- Iben (Dombernowsky red.) har været rigtig god til at fange vores stikord. Lige så snart vi lukker øjnene op om morgenen, kan vi fornemme, hvordan vejret er, fordi lyset kommer ind og reflekteres på facaden. Og vi kan med det samme kigge ud på naturen og hele haven, fortæller Anni Øhr-berg glad.

Med parrets kærlighed til udelivet var det også vigtigt for Iben Dombernowsky, at der blev skabt en masse gode uderum, så parret havde et sted udenfor til enhver lejlighed.

Derfor fik hun hjælp af havearkitekt Birgitte Henningsen, Arkitektfirmaet Frost Larsen ofte samarbejder med, til at placere huset helt rigtig på grunden og få ude og inde til at arbejde sammen på den bedst tænkelige måde.

Sammen fandt de på at forme huset som en flerlænget gård, der i samarbejde med et fritlæggende værksted i samme stil, danner et indre, aflukket gårdrum.

- Her kan de sidde udenfor i læ og putte sig, uden naboerne kan se ind. De har sol om morgenen og skygge om eftermiddagen, og får nogle helt andre muligheder end i den store, åbne have, siger Iben Dombernowsky.

I haven foran huset har havearkitekten fravalgt en krævende græsplæne og i stedet placeret en masse højbede i kunstneriske former og bevægelser. Det ser avanceret ud, men er lavet, så det er let at holde og kan patinere med maner.

- Selvom planterne skulle vokse sig store, fordi vi ikke får gjort noget ved dem, har vi stadig de smukke kig ud fra huset, fordi havearkitekten har tænkt tomme kiler ind i mellem højbedene. Og tæt bunddække i højbedene, gør det svært for ukrudt at komme op. Vi kan derfor nøjes med kun at tilrette en lille smule, hvis vi en dag ikke kan passe den mere, fortæller Anni Øhrberg.