Arkitektsprog for begyndere: Parlez-vous arkitekt’sk?

Klimaskærm, forbandt og bygherre. Som andre fag har arkitektur sit helt eget sprog. Vi giver dig derfor her et kig ind i arkitekternes vokabularium med et lille lynkursus, så du forstår lidt mere på din kommende byggerejse.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Andreas Mikkel Hansen og Danske BoligArkitekter

Hvem er ’bygherren’ egentlig? Er en ’klimaskærm’ noget, man skal have for at beskytte sig mod konsekvenserne af den globale opvarmning? Og hvad betyder det der med at ’binde inde og ude sammen’ egentlig?

Arkitekter har deres helt eget sprog med præcise begreber og vendinger for dele af arkitekturen og byggeriet. Vendinger, der ligesom i andre fag, gør kommunikationen mellem ligesindede lettere og mere præcis.

Men som ny i byggeverdenen tager det lidt tid at komme helt ind i jargongen.

Her får du derfor et lynkursus i ’Fra arkitekt’sk til dansk’, så du er lidt bedre klædt på til dit kommende møde med arkitekten.

Klitterne ved Vesterhavet kigger helt ind i sommerhuset ombygget af arkitekt Søren Sarup, og ude og inde smelter sammen. SE MERE fra sommerhuset ved at klikke på billedet.

B

Binde inde og ude sammen: Det er ’top of the pop’ hos arkitekterne at binde ude- og inderum sammen i boligen. Der skal dog hverken snor eller knude til, men derimod en masse glaspartier, store skydedøre og en god terrasse. Derved åbner boligen sig nemlig mod naturen og haven omkring, og trækronerne kigger helt ind på spisebordet, så ude og inde smelter sammen til ét rum. Kontakten til naturen øger din livskvalitet.

Bygherre: Mange tror (helt forståeligt), at en bygherre må være den person, der bygger boligen – altså arkitekten eller håndværkerne. Men faktisk er det dig, der får bygget din bolig om eller fra ny. Du bliver kaldt herre af arkitekterne – også selvom du er en kvinde. Så langt er ligestillingen nemlig ikke nået endnu.

Bygningskrop: Fint skal det ofte lyde på fagsprog, så når arkitekten siger ’bygningskrop’, skal du blot censurere den sidste del af ordet og tænke ’bygning’. Det er nemlig bare det, ’bygningskrop’ betyder.

Brystværn: Her er der ikke tale om slang for en beklædningsdel, som primært henvender sig til kvinder, men derimod en betegnelse for en lav mur omkring en altan eller for arealet fra et vindues underkant og ned til gulvet. Den lave mur kaldes også en brystning.  

F

Forbandt: Det er hverken et bandeord eller en forbandelse, men derimod det mønster, dine mursten sidder i. Mursten kan nemlig flækkes, skæres over og vendes, så de kan ligge i forskellige længder og kombineres på flere måder. Faktisk har flere områder i landet deres eget mønster. Fx findes der et særligt Amager-forbandt og et Frederiksberg-forbandt. I Danmark har vi nemlig en lang tradition inden for brænding af mursten og murstensbyggeri.

G

Gesims: Ordet i sig selv giver ingen hints, men findes på mange huse, hvorfor gesims har tilkæmpet sig en plads i ordbogen her. En gesims er et vandret fremstående bånd – en slags bort, der typisk er placeret mellem facaden og taget. Her leder den regnvand væk fra muren, men kan også blot være til pynt og fx være dekoreret med en frise.

På huset her renoveret af arkitekt Uffe Topsøe-Jensen er der både gesims mellem tag og facade og over vinduerne. SE MERE fra huset ved at klikke på billedet.

K

Klimaskærm: Den globale opvarmning giver mere ekstremt vejr, og det kan vel være meget rart med en skærm mod det. Men faktisk fandtes begrebet ’klimaskærm’ lang tid før, at vi begyndte at tale om 2 graders-grænsen og 70% reducerings-mål. En klimaskærm er nemlig blot hele dit hus’ ydre skal. Det vil sige facade, døre og vinduer. Men de beskytter dig jo egentlig også ret godt mod vind og vejr.

Kvist og karnap: De starter begge med bogstavet K og er næsten det samme. Men der er alligevel en afgørende forskel. For siger du ja til en ’karnap’, sættes den på facaden, mens en kvist sidder på taget.

I forbindelse med en ombygning af arkitekt Julie Trier Brøgger fik familien i huset her sat to store kviste på. I dag er førstesalen derfor lys og har et langt mere brugbart areal. SE MERE ved at klikke på billedet.

L

Lange kig: Lige meget hvilken arkitekt, du vælger, vil du garanteret høre begrebet ’lange kig’ eller måske bare ’kig’ og fornemme, at det er en positiv ting. Det er det også. Men selvom de fleste forstår ordene, kan det alligevel være lidt svært at vide, hvad det helt præcist vil sige. Men ’kig’ er bare kig ud af boligen til haven, himlen eller naturen, mens ’lange kig’ kan være kigget fra entreen ind gennem stuen og ned til vinduespartiet for enden af et af de næste rum. Det ’lange kig’ får din bolig til at virke større og mere overskuelig, mens ’kiggene’ ud skaber kontakt til uderummet.

M

Mansardtag: De fleste kender formen, hvor tegltaget nærmest knækker og fortsætter lodret ned ad facaden, men de færreste kender navnet, der mere lyder som en sennep end et tag. Navnet er da også opkaldt efter en fransk arkitekt. Designet er især benyttet i det 18. århundrede og omkring 1900-tallet i Danmark.

O

Orangeri: I 70’erne blev der sat udestuer på mangt et parcelhus i landet. Men selvom årtiet med svaj i bukserne er populært igen, er ’udestue’ stadig et fyord for arkitekter og andre med fingeren på boligmarkedets puls. Men selv arkitekterne holder stadig af rummet mellem ude og inde, hvorfor de bare har fundet på et nyt ord for det spirende glashus – nemlig orangeri, selvom der aldrig har groet en appelsin derinde.

Kært barn har mange navne, og i øjeblikket hedder en udestue et orangeri eller til nød en vinterhave. Her er et virkelig flot et af slagsen, som arkitekt Rasmus Bak har tegnet i forbindelse med en helt ny landejendom. SE MERE ved at klikke på billedet.

P

Pistolgang: Ordet ’pistolgang’ er kun relevant for dig med et typehus fra 60’erne eller 70’erne. Her optræder de nemlig tit. Men bliv ikke nervøs for det krigeriske ord. Det er blot en pistols smalle vinkelform, der har lagt navn til gangarealet. Fordelingsgangen starter ofte i entreen og leder ned til et par værelser og et toilet. Pistolgange har sjældent vinduer og kan derfor være mørke. Under moderniseringer af typehuse sætter man derfor tit ind netop her.

S

Skunk: Siger arkitekten, at der kommer skunk, skal du ikke forvente en hjemmelavet rulle, I kan hygge jer med under mødet. En skunk er nemlig den spidse vinkel, der opstår mellem gulvet og et skråt loft eller en væg. Mange taglejligheder har derfor skunk. Sætter man en retvinklet væg op, et stykke før den skrå væg rammer gulvet, kan den ellers unyttige plads blive til et brugbart skunkrum, hvor du kan opbevare støvsugeren og kasserne med julepynt.

Sålbænk: En sålbænk er hverken til at sidde på eller lægge i skoen. Også selvom den findes i mange former og i både mursten, beton, plastik og metal. Til gengæld leder sålbænken som en gesims vand væk fra facaden under vinduerne, hvor den med skrå hældning er placeret.

V

Vinduesplade: Vindueskarme er gode til at stille planter i eller placere en bordlampe. Men faktisk er der ikke noget, der hedder en vindueskarm. I stedet hedder det en vinduesplade. Og det er da egentlig også et meget passende navn. 

Har du flere ord, du gerne vil have forklaret?

Send en mail til os her med de ord du gerne vil have føjet til ordbogen, så opdaterer vi den hurtigst muligt. 


Se også disse historier