Er din bolig pæn nok til de næste generationer?

Hvorfor bliver forholdsvis nye huse revet ned, mens andre holder i langt over hundrede år? Ofte handler det om æstetik, siger to arkitekter, der derfor opfordrer dig til virkelig at gøre dig umage, når du bygger nyt, om eller til.  For så bliver det ikke kun din personlige boligdrøm her og nu, men et godt hus, der holder i generationer.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Danske BoligArkitekter 

-  Det er altid det smukke, der overlever, siger arkitekt Stefan Valbæk.

-  Det er et motto, vi har her på tegnestuen.

Sammen med sin hustru Eva Kristine Brørup, der også er arkitekt, driver han tegnestuen Valbæk Brørup Arkitekter.

-  Man kan for eksempel se det på de store, gamle patriciervillaer. De har gode rum, en ordentlig rumhøjde og flot lysindfald. Dem passer man på.

-  Men typehusene, både de ældre, men også mange yngre, bliver revet ned i stor stil i disse år. De er lavloftede, har små rum og er utrolig udpint i materialerne, for de er lavet ud fra præmissen om, at flest mulig skal have eget hus og have, og rammer derfor ofte laveste fællesnævner, siger Stefan Valbæk.

Renoveret villalejlighed
Arkitekt Stefan Valbæk har renoveret den gamle villalejlighed fra 1890 med øje og respekt for boligens fine, gamle detaljer og karakteristika. En væg er revet ned, så køkkenet nu er gennemlyst med masser af lys og kig til himlen gemmen de store vinduer. SE MERE FRA BOLIGEN ved at klikke på billedet.

Bæredygtighed er mere end et godt energimærke

I de seneste år er der kommet et større og større fokus på bæredygtighed – også indenfor det private boligbyggeri. Men mens mange boligejere er gode til at hæve deres energimærke fra et E til et A med en energirenovering, glemmer de alt om, at boligens udseende og udseendets holdbarhed kan give mindst lige så mange grønne point.

-  Jeg har mødt mange, der siger: ”Var det ikke bedre bare at rive det ned? Så kunne man bygge et nyt typehus. Det er da bedre for energien.” For så har man et nyt hus med stor værdi på markedet. Mange overser de æstetiske kvaliteter, der kan være i et ældre hus, hvor materialerne og håndværket ofte er bedre og giver masser af stemning, siger Allan Lorenzen fra Tegnestuen Lorenzen og kommer med et andet eksempel:

-  Jeg var også ude i et hus forleden, hvor et gammelt, fint forrammeskab havde fået sat låger på i melamin fra et byggemarked. Vi stødte på dem, fordi vi skulle måle hele huset op og tænkte: hvad er det for nogle låger at sætte på sådan et flot skab? Men det er altså dér, mange er, og det vidner om, at vi ikke længere er i stand til at opdage kvalitet, siger Allan Lorenzen.

Og det er et problem, mener begge arkitekter. For æstetisk flotte løsninger er ikke bare rare at bo i, de er også en vigtig del af bæredygtighedstanken.

-  Hvis man er glad for at se på en bolig og den vedkommer en, betyder noget, så har man sværere ved at rive den ned. Og vi skal jo skille os af med færre ting, hvis vi skal opføre os ansvarligt, siger Allan Lorenzen.

Allan Lorenzen

Arkitekt Allan Lorenzen har arkitektfirmaet Tegnestuen Lorenzen i Vejle . Her tegner han alt fra nybyggeri til ombygninger og tilbygninger. Allan Lorenzen er især god til at indtænke indbyggede snedkerløsninger og lave glidende overgange mellem rum.

Arkitekttegnet enfamiliehus i mursten og egetræ.
Med solide og naturlige materialer som tegl og egetræ, der lægger sig flot i landskabet, har arkitekt Allan Lorenzen forsøgt at lave et hus, der vil holde i generationer. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet.

Dit byggeri er vigtigere og større end dig selv

Arkitekt Stefan Valbæk forsøger derfor også at tage en god snak med sine kunder om, hvad det faktisk vil sige, når man bygger et hus, og hvor stort et ansvar man har.

-  Vi tager de rigtig lange briller på og minder dem om, at der også skal bo folk i de huse, de bygger, efter dem, når de er døde. De må derfor godt tænke sig om og træffe nogle gode beslutninger, siger han og fortsætter:

-  Det er sjældent, at de selv kommer med den indstilling. Men det er fedt at opleve, når det går op for dem, og det giver dem en forståelse af, at byggeriet, vi laver, er vigtigere end dem. Det er ikke som at købe en ny fladskærm. Det har større betydning, for huset skal stå der længe.

Arkitekt Allan Lorenzen har renoveret en gammel 30'er-villa med fokus på materialer, håndværkstraditioner og detaljering. Det gælder også de gamle fine trævinduer, der i dag står nymalede samt murstensfacaden der er omfuget med kalkmørtel. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet.

Vælg materialer, der kan vedligeholdes

Men hvad er så de gode beslutninger? Hvad skal man gøre, hvis man vil lave et hus, der også står der om 100 år?

- Man kan kigge på, hvad det er for nogle byggematerialer, der har holdt længe i vores klima. Det er jo de gode mursten og det gode træværk. De andre materialer er færdige efter 30 år. Derfor er mange typehuse færdige nu, siger Stefan Valbæk.

Han nævner også helt konkret trævinduer i stedet for plastikvinduer. Massive gulve i stedet for klikgulve og massive døre i stedet for celledøre. Og det er Allan Lorenzen helt enig i.

- Aluvinduer kan ikke vedligeholdes og skal skiftes ud, når de falmer. Men trævinduer kan man blive ved med at male. Det samme gælder for massive trægulve. Dem kan man slibe på, og få glæden af at dufte til, når man vasker det, siger han.

Allan Lorenzen opfordrer til, at man ikke ser på vedligeholdelse som en sur pligt, men som en god ting, da det betyder, at man rent faktisk har mulighed for at passe på dem, så de kan holde i mange år.

Og naturmaterialerne holder ikke bare til vind og vejr. De rykker også til noget fundamentalt i os.

- Et hus i mursten, tror jeg på, giver en større glæde end et hus med en plastikagtig, pudset facade. Det giver en forbindelse til jorden, man går på. For man forstår, at det er noget vi har gravet op, bygget af og bor i ligesom en gammel lerhytte, siger Stefan Valbæk.

Stefan Valbæk

Arkitekt Stefan Valbæk har tegnestuen Valbæk Brørup Arkitekter med sin hustru Eva Kristine Brørup, der også er arkitekt. De to er gode til at bruge farver og vælge materialer samt indtænke smukke lysindfald, og tegner alt fra nybyggeri af helårshuse og sommerhuse samt ombygninger og tilbygninger.

Smukke lysindfald og kig ud mod himlen og træerne omkring. Arkitekterne Stefan Valbæk og Eva Kristine Brørup ha rombygget en ældre bungalow fra 1933, så den i dag står med flotte brugbare rum. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet.

Form huset rigtigt

De to arkitekter peger også på et andet vigtigt aspekt, hvis ens byggeri skal gøre glæde i mange år.

-  Man skal forholde sig til omgivelserne, for dem påvirker man jo også. Man skal derfor give huset identitet og signatur uden at overtage stedet, siger Allan Lorenzen.

Ifølge Stefan Valbæk kan man gøre det, ved at gribe fat i noget specifikt ved stedet og føre det videre i huset.

-  Huset skal være fornuftigt placeret på grunden, og der skal være sammenhæng mellem hus og landskab og den grund, man bygger på, siger han.

Men også husets indre dimensioner er vigtige.

-  Vi er helt nede i, om det er rum, man kan møblere. Rum, der er gode at møblere, har en længere levetid, for så kan de tilpasses mange generationers behov. Det er dog langt fra alle boliger, der kan leve op til det. Det går for eksempel tit galt med vinkelhuse, hvor der ofte opstår et mørkt område, fortæller Stefan Valbæk.

Et flot lysindfald i en bolig er nemlig også altafgørende. Og her kan en god rumhøjde hjælpe.

-  Man får rent fysisk noget mere luft, man kan bruge til at trække vejret i. Men en god rumhøjde giver også et større lysindfald og mulighed for at få mere himmel, når man kigger ud ad vinduerne. Når man som jeg er 1.90, er det i mange boliger simpelthen ikke muligt at se himlen gennem vinduerne, fordi der ikke er nok meter til loftet, de kan strække sig over. Men kontakten til naturen og lyset er rigtig vigtig for livskvaliteten, siger Stefan Valbæk.

I hele boligen har arkitekt Allan Lorenzen indtegnet snedkermøbler i egetræ. Det giver ro og glidende overgange mellem rummene, og så kan de holde i mange år og gøre mange familier glade. SE MERE FRA BOLIGEN ved at klikke på billedet.

Find pengene i kvadratmeterne

Det kan umiddelbart lyde som om, det koster mange penge og kun er rige personer, der så må bygge et hus. Men ifølge de to arkitekter, gælder det bare om at prioritere ordentligt, når man bygger.

-  Man skal ville mindre og gøre det bedre. Mange vil gerne bo stort og i et bestemt område. Samtidig har de svært ved at fravælge de årlige ferier eller undvære en opvarmet garage. Men vil man have det hele, er der ikke penge til et massivt trægulv eller et snedkerkøkken, siger Allan Lorenzen

Han oplever, at mange her vælger at lave billige her og nu-løsning, da det ellers bliver ”for dyrt” og ”det kan jo bare skiftes ud om nogle år”.

- Men havde man lavet et regnestykke og skåret 10 kvadratmeter af arealet, så havde man snedkerkøkkenet. Man har selv indflydelse på det, siger Allan Lorenzen og opfordrer derfor til, at man kun bygger et stort hus på fx 200 m2, hvis man rent faktisk har råd til at give det ordentligt inventar.

Det er en håndværkers hånd, der har lavet køkkenet her i egetræ og grøn marmor. Træet passer til de fine egetræsvinduer, mens marmoren nærmest spejler trækronerne udenfor. ET køkken, man i følge Allan Lorenzen burde prioritere over kvadratmeter. SE MERE FRA BOLIGEN ved at klikke på billedet.

Gammelt og skævt er godt

Ifølge ham har mange også glemt de menneskelige kvaliteter ved et køkken, der består i en menneskealder.

-  Jeg vil gå så langt til at sige, at det knytter familiebånd.

-  Det er fedt at besøge sine forældre med sin søn, og så er det det samme køkken, som da man selv var barn, Og de samme kopper i skabet. Det er det man er formet af. Dér spiste man aftensmad og drak kaffe. Mange accepterer det i sommerhuset, for her er man ikke så bange for skævhed og har færre krav til det materialistiske, siger han.

Og det behøver ikke kun være egne minder. Bare det, at noget er gammelt, vækker nemlig følelser i os.

-  At noget har modstået tidens tand og forandringer og har overlevet. Aldersværdi har vi respekt for og bliver rørt af. For det minder os om vores egen forgængelighed og taler dybt ind i os, siger Allan Lorenzen og peger på, at det da også er smukt, at vores slid og patina gennem et liv i en bolig kan leve videre, efter vi selv er væk, fordi huset er flot og i god kvalitet.

På en skråning med forskellige smukke landskaber på hver sin side, har arkitekterne Stefan Valbæk og Eva Kristine Brørup tegnet huset her. Den smukke natur og beliggenhed har formet huset, der er gennemlyst med store gulv til loft-vinduer i begge sider. Fra husets kærne får man således kigget til begge sider på samme tid. SE MERE FRA HUSET ved at klikke på billedet.

Samfundet og industrien spænder ben

Helt kan man dog ikke altid selv bestemme, om man vil bytte nogle af sine 200 m2 ud med gode materialer, der holder i generationer. Systemer og tankemåder i samfundet kan nemlig ofte spænde ben for de gode intentioner.

-  Kreditforeninger har ikke et kryds for bæredygtighed eller arkitektonisk værdi. Til gengæld går de op i kvadratmeter, hvorfor det er svært at tænke ned i størrelse. Ofte er det nemlig nemmere at belåne et hus på 200 m2 end et på 150. Så der er meget, der spiller ind. Normer, regler og industri, siger Allan Lorenzen.

Netop derfor kræver det også rigtig meget af en selv i en travl hverdag at gennemtrumfe de rigtige beslutninger, påpeger Allan Lorenzen.

-  En tømmer kan godt sige, ”nej, det duer ikke. Det her er meget nemmere,” til en løsning. Men det kommer jo ikke an på, om løsningen er nem, hvis det er vigtigt for stedets stemning og arkitektur, siger Allan Lorenzen.

Han er selv i gang med et projekt, og skal hele tiden minde sig selv om, at han skal tage sig tid til at gøre det ordentligt og tage de rigtige beslutninger.

-  Industrien ændrer hele tiden på, hvad du skal. Og vil blive ved at sørge for, at du om lidt har gjort det hele forkert og skaber nye behov. Det tager tid at vælge de bæredygtige løsninger og mærke i sig selv, hvad man vil, og hvad der passer til ens egne værdier og huset. Det er en lang proces, men man skal huske, at den går over, og man bliver rigt belønnet, for man bliver mindet om, hvem man er og får et resultat, der holder længere.

-  Man skal derfor blive lidt længere i spørgsmålene. For de svar, vi lynhurtigt får, er industriens og samfundets, siger Allan Lorenzen.

Arkitekternes råd til en æstetisk bæredygtig bolig

Vælg gode materialer. Naturmaterialer kan vedligeholdes og ældes med ynde.

Gå efter snedkerlavede løsninger. De er speciallavet til huset og i en god kvalitet, der holder længe. Håndlavet inventar har besjæling og små skævheder fra håndværkeren, der tiltaler os som mennesker, modsat perfekt industrilavede byggematerialer.

Prioriter gode rum, der kan indrettes på mange måder. På den måde er de relevante og brugbare i mange generationer trods skiftende behov.

Gode lysindfald er vigtige for livskvaliteten i boligen.

God rumhøjde giver ikke flere kvadratmeter, men plads og luft til at bevæge sig. Samtidig giver det større mulighed for at se himlen og få mere lys og natur ind.

Lad huset passe til omgivelserne. God arkitektur forholder sig til omgivelserne. Vælg derfor ikke et typehus på hylden, men lad en arkitekt forme et hus præcis til din grund.

Skær ned på kvadratmeterne. Kvadratmeter er ikke en kvalitet i sig selv. Og ofte bygger mange flere kvadratmeter, end de har brug for. Skærer du ned på kvadratmeterne kan du få råd til bedre materialer og arkitektoniske valg.

Accepter en længere proces. Det kan tage tid at sætte en ældre bolig i stand og ikke bare skifte det hele ud. Men det er ikke nødvendigvis det hurtige og nemme, der er den bedste og mest langtidsholdbare beslutning.

Mærk efter, hvad du synes er vigtigt og rigtigst for din bolig, og ikke hvad moden siger eller andre kan lide.

Vær villig til vedligeholdelse. Det tager tid at vedligeholde sin bolig. Men se det som en god ting, at den faktisk er mulig at vedligeholde.


Se også disse historier