6 alternative facader

Nogle arkitekter og boligejere tør lidt mere end os andre. Lad dig inspirere af seks anderledes facader, der helt sikkert vil skille sig ud på villavejen.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Christina Kayser Onsgaard m.fl.

Nybygget hus med facade af træspån, også kaldet shingles

1. Spåner fra vikingetiden

Træhuse plejer at være beklædt med planker på langs eller på højkant. Men træfacaden på dette hus af arkitekt Iben Schlanbusch ser helt anderledes ud med sine mange små træspån. Selvom det er er lidt af et særsyn i dag, er det en teknik, der er blevet benyttet siden vikingetiden. De små stykker træ gør det nemt at forme beklædningen efter husets form. Man lægger træstykkerne, så de ligger 2/3 inden over hinanden. På den måde vil der hele tiden være tre lag træ, hvilket gør det meget tæt. Man laver desuden en hældning på træspånerne så regnvand let kan løbe af dem. På den måde optager træet ikke fugt. I stedet siger man, at de selvimprægneres. Imprægneringen beskytter dog ikke mod andre udefrakommende faktorer som sol og vind. Det skal derfor overfladebehandles med trætjære eller en træolie. Er træspånerne lavet af lærketræ, kan de holde en hel menneskealder – det vil sige 75 – 100 år.

Se flere billeder fra det miljørigtige hus beklædt med træspåner HER

Nybygget hus med facade af cedertræ. Træet på facaden er buet

2. Svungne linjer

Langs facaden på arkitektparret Rasmus og Viviana Iversens hus bugter træet sig i bløde bevægelser. Det bøjede træ giver huset et mere originalt og organisk udtryk og er formet ved hjælp af damp. De to arkitekter har desuden valgt at afslutte facadehjørnerne ved at lade trælisterne krydse over hinanden på skift. At de stikker ud fra facaden på den måde, giver en gennemsigtighed i konstruktionen, hvilket er en fin og anderledes detalje.
Træet på huset her er canadisk cedertræ. Cedertræ er en god og stærk træsort, der kan holde i helt op til 100 år, hvis man husker at vedligeholde det. Det kan gøres med olie, træbeskyttelse og maling cirka hvert 3.-8.
Trælisterne på huset er fra firmaet Moelven, og kommer fra et såkaldt bæredygtigt skovbrug. Ejerne til huset prioriterede nemlig miljøvenlige og genanvendelige materialer højt, da huset skulle bygges.

Se flere billeder fra huset med det svungne træ HER

Nybygget hus med facade af stålplader. Pladerne er coated sorte

3. Heldragt i stål

Fra top til tå er dette nybyggede tunnelhus beklædt med plader af stål. Faktisk bruges denne type plader ofte på landbrugs- og industribygninger eller til taget på skure. Det er nemlig både billigt, holdbart og stort set vedligeholdelsesfrit. Tre kvaliteter, der også var grunden til, at boligejerne og arkitekt Rasmus Skaarup bogstaveligt talt gik til stålet, da de skulle vælge facademateriale. Pladerne monteres direkte på husets trækonstruktion. Og skulle en af pladerne få en bule eller skræmme, udskiftes den let med en ny. Stålpladerne på huset er coated, hvilket vil sige, at de er belagt med en plastbelægning, der gør stålet endnu mere modstandsdygtigt over for vind og vejr.

Se flere billeder af stålhuset HER

Nybygget hus med facade af eternit, også kaldet fibercement

4. Minimalistisk eternit

Stramme linjer og ingen pynt. Huset her er tegnet af arkitekt Jan Christoffersen og holdt i stramme, minimalistiske linjer. Selv vedligeholdelsesarbejdet er skåret ned til et minimum. Huset er nemlig hovedsageligt beklædt med plader af eternit. Et materiale, der hverken nedbrydes af svampe eller råd og som kan holde til både vind, regn og sol. Det skal blot renses en gang om året for alger og andet snavs, der skan sætte sig. Arkitekt Jan Christoffersen har ladet eternitpladerne gå igen på væggen i entreen, hvilket giver en god sammenhæng mellem ude- og inderum. Eternitpladerne kan fås i mange former og farver, der er derfor rig mulighed for at få lige det udtryk, man ønsker.

Se flere billeder af det skæve, grå hus HER

Ombygget hus i skoven med facade af kobber

5. Kobberhus i skoven

Kobber er ikke kun egnet til slotte og gamle bygninger i København. Med en beliggenhed i Hammer Bakkers skov var kobber det oplagte valg for arkitekt Jesper Korf, da en familie ville have hjælp til en ombygning. Den brune nuance spiller nemlig smukt sammen med skovens jordbund og farvespil. Ligesom naturen omkring er kobber et omskifteligt materiale. I starten skinner det som guld, men med tiden vil det blive mere mat og mørkebrunt, mens det efter mange år vil irre og blive grønt. Kobber er lige som andre metaller let at omforme og kan uden vedligeholdelse holde mere end 100 år. Det er derfor meget velegnet til tag og facader på huse. Til gengæld er det et meget dyrt materiale, da det kræver meget forarbejdning og er et værdifuldt og begrænset råstof, hvilket gør det mindre bæredygtigt.

Se flere billeder fra kobberhuset HER

Nybygget seniorbolig med facade i rødgran

6. Det ligger i detaljen

Et hus beklædt med grantræ er langt fra en sjældenhed. Men det er ikke tit, man ser et træhus med så fine detaljer og afslutninger som dette, tegnet af arkitekt Iben Dombernowsky. Ser du godt efter, kan du se hvor præcist trælisterne er skåret, så der kan ligge en dekorativ liste mellem facadelisterne og brættet under taget. Træets gule farve er opnået ved at behandle det med en træbehandling med pigment i. Rødgran har en meget lukket cellestruktur, der holder på vandet i træet og dermed også lukker for vand udefra som regn, hvilket gør det velegnet som facadebeklædning. Den særlige struktur betyder, at man altid bør behandle træbeklædningen med en træbehandling med pigment for at sikre lang holdbarhed.

Se flere billeder af træhuset HER


Se også disse historier