Bevaringsværdige detaljer

Snedkererede detaljer, paneler i 50'er-farver eller et blåt linoleumsgulv i entréen. Der findes mange fine og originale detaljer i ældre huse, som er værd at bevare. Og det er netop dem, der giver ældre huse sjæl, charme og historie, og som mange nye huse mangler. Læs med her og få inspiration til, hvad der er værd at passe på. 

Af: Marie Kiersgaard Espersen og Ida Pedersen
Foto: Christina Kayser Onsgaard, Pia Enghild og Andreas Mikkel Hansen
Redigeret: 26.05.2021

Stuer en suite

Arkitekt Søren Sarup har stået for restaureringen af denne murermestervilla fra 1929, hvor vi blandt mange andre fine detaljer, finder de to stuer en suite, og den klassiske skydedør i mellem dem. Planløsningen er optimeret, så den passer til den moderne familie, men rummenes disposition er bevaret. I stedet for at åbne op mellem de to stuer, eller blænde døren af, for at skabe flere værelser, har de valgt at beholde de to stuer en suite. Det er en typisk planløsning, der hører til tidsperiodens livsstil og derfor også byggestil. Den klassiske planløsning bevarer husets sjæl, og man kan lige forestille sig, hvordan stuerne blev brugt i 1929. 


Plastic fantastic

Familien og deres arkitekt Rasmus Bak gik all in på bevaring, da de skulle renovere deres hus fra 1959 tegnet af Knud Friis og Elmar Moltke. Rigtig meget er derfor bevaret, blandt andet disse dørhåndtag i plastik samt mahognidørene, de sidder på. Selv den grå farve rundt om døren er bevaret fra dengang, huset blev opført. Netop nuancen på håndtag og dørkarm kan være en smart måde at undersøge, om dit hus er født med plastikhåndtag. I 60’erne var man nemlig glad for at matche farverne på de to. Det karakteristiske plastikdørgreb produceres i dag af Habo og kaldes Coupé.


Tænd og sluk

Har du fine, gamle stikkontakter, så behold dem endelig! Stikkontakter er en lille detalje, men de går igen i hele huset og afslører meget om husets historie. Er de begyndt at brokkes sig, må man gerne reparere dem, for eksempel ved at udskifte bagpladen i træ. Du må dog ikke opsætte nogle ekstra af de gamle stikkontakter nye steder i dit hjem uden hjælp fra en autoriseret elektriker.

Stikkontakten i den københavnske og fredede herskabslejlighed, der er renoveret af arkitekt Stig Christensen, hedder NES, er fra 1923 og er lavet i bakelit, der er verdens første industrielt fremstillede plast.

Det er nemt at finde gamle kontakter, der ikke er så slidte, for eksempel hos en af de mange forhandlere med brugte byggevarer.


Større elementer, der er værd at bevare

TAG
Brug de originale materialer, hvis du skifter taget ud. Og det er lige meget om det er tagpap, tegl, stråtag eller noget helt andet. Husk også at beholde formen på taget og at lade størrelsen på udhænget forblive det samme, selvom det måske ikke er moderne lige nu.

VINDUER
Er dine vinduer sunde, så lad være med at skifte dem. Nøjes evt. med at skifte selve vinduesglasset til et mere energirigtigt eller sæt et forsatsglas i. Er det ikke til at redde, kan du købe nogle brugte eller nye vinduer i en stil, der passer til huset. Selvom sprossede vinduer kan være fine og hyggelige, passer de ikke til alle huse.

GULVE
Gulve siger meget om boligen og skaber en god sammenhæng mellem rummene. Prøv derfor så vidt muligt at beholde de gamle gulve. Er de helt nedslidte så læg et nyt på i samme stil, træsort og kvalitet.

PLANLØSNING
Det er ikke forbudt at rive en væg ned eller rykke rundt på nogle rum. I dag har vi for eksempel ofte brug for mere lys i vores bolig end før i tiden, og vi har fået et favoritrum i køkkenalrummet. Men hav respekt for huset og kontakt en arkitekt, så du får et harmonisk slutresultat.

Snedkerskabe i 1940-huset

Mange ville sikkert finde pensel og hvid maling frem ved synet af disse mørke skabe. Men det gjorde arkitekt Anders Barslund og familien heldigvis ikke i dette hus fra 1920’erne. I stedet havde de blik for, at skabene er en smuk original detalje i huset og snedkerarbejde i en kvalitet, man sjældent kan få i dag. Medmindre man betaler mange penge! De bevarede derfor skabene og satte dem i stand, så det smukke mørke træ i dag rigtig kommer til sin ret. Lågerne er i mahogni og er behandlet med shellak. Lakken fremhæver den mørke glød og åretegninger i træet og giver samtidig en flot blank overflade. Typisk vil låger eller skuffer i gamle skabe binde. Hvis det er tilfældet kan man få en snedker til at rette skabet op og smøre hængslerne.


Mindre elementer, der er værd at bevare

PANELER OG STUK
De kan virke gammeldags, men pas godt på dem. Stukke og paneler er nemlig meget fint håndværk og er dyre og svære at genskabe i dag. Samtidig er de en vigtig del af fortællingen om den tid de og din bolig er fra. Har stukken efterhånden mistet sin form af for mange lag maling kan få en stukkatør til at rense den.

DØRE OG DØRGREB
Du kan sagtens nedlægge en dør eller to, hvis du har lyst, men gem dem til en anden gang eller genbrug dem et nyt sted i boligen. Vil du gerne rette op på den forrige ejers dumheder, kan du finde gamle døre og dørgreb i genbrugsbutikker og hos en af de mange forhandlere med brugte byggematerialer.

BAD OG KØKKEN
Find gerne fliser, håndvask, toilet og bad i samme stil som husets oprindelige. Hælder du mere til at bygge helt nyt, så tænk over små detaljer, som at bevare størrelsen og formen på fliserne eller at integrere nogle af de originale farver fra boligens tid. Står du med et snedkerkøkken, der er for lavt eller har andre utidssvarende proportioner, kan du få en snedker til at tilpasse det nutidige behov.

FARVER
Mange glemmer at bevare farver, når de renoverer deres bolig. Men farver siger rigtig meget om husets tid og kan have en stor effekt på de rum, de befinder sig i. Tænk dig derfor om, inden du maler det hele over, og tag en arkitekt med på råd, hvis du er i tvivl. Du kan også tænke over på ny at integrere farver, der var populære i din boligs fødselsår, når du indretter dig.

UNIKKE DETALJER
Mange gamle boliger har små indbyggede detaljer, der kun findes i netop den bolig. Det kan være indbyggede reoler, et anderledes vindue, en mærkelig hylde eller en blomsterkumme. Forsøg så vidt muligt at beholde dem. De er nemlig skræddersyet til netop dit hus og ofte i god snedkerkvalitet. Det er de detaljer, der giver dit hus masser af personlighed og som er umulige at genskabe.

Indbyggede snedkerdetaljer

Skabene og radiatorskjuleren i denne stue er originale og står præcis, som da arkitekt Anders Barslund overtog sit velbevarede 1950’er hus. De er begge lavet af snedkere til huset, hvorfor Anders Barslund godt vidste, at de skulle bevares. For hvis man vil have lavet samme kvalitet i dag, vil det koste en formue. Efter en større ombygning har det fine inventar fået selskab af en ny reolvæg med rundet hjørne, der skal lede blikket videre fra det ene rum til det andet.


Synlige spær i 60’er-stue

Er du så heldig, at du har kig til spær i dit hjem, så fremhæv dem, som her i dette parcelhus fra 1960’erne, renoveret og ombygget af arkitekt Allan Lorenzen. Spærene er malet sorte, så de i dag står som en grafisk ramme mellem stuen og spisestuen. Skydedørene ud til haven er også de oprindelige og passer derfor perfekt til den ånd, som hersker i huset efter renoveringen.


Bungalowens signatur

En karnap er meget karakteristisk for en bungalow. Det var derfor vigtigt for familien her at bevare den og gerne i original stil fra 1930’erne, da de satte villaen i stand med hjælp fra arkitekt Thomas Hjort. De blyindfattede ruder og den indbyggede blomsterkumme, pillede de dog ud. Træet i vinduerne var råddent og kunne ikke reddes. En tømrer konstruerede derfor på ny hele vinduespartiet med den originale type sprosser. Buen, hvor der før var blomsterkumme, har de udnyttet til en lækker siddeplads med udsigt til haven.


Et strøg af dueblå

Disse fine paneler stod i et hus fra 1950’erne. Da familien flyttede ind og skulle i gang med at ombygge med hjælp fra arkitekt Jørgen Dahlgaard var malingen skallet af flere steder, og de snedkererede paneler trængte generelt til en kærlig hånd. I stedet for at pille dem ned eller male dem hvide, valgte familien at slibe dem og opfriske den originale dueblå farve med et nyt lag i samme nuance. Farven er en klassisk farve fra 50’erne og giver liv og personlighed til opgangen.


Kærlighed til træ

Familier og venner råbte ’mal!’, da de så trælofterne. Men det gjorde arkitekt Pernille Arends heldigvis ikke. Lofterne i huset fra 1955 er nemlig i det fineste pitch pine med flotte årringe og er en vigtig karakteristika ved huset. Også husets vinduer i teak og fast inventar i oregon pine har ejeren beholdt. Døre og paneler indvendigt er med respekt for huset desuden taget af, pillet fra hinanden og rengjort og herefter sat på plads igen. Faktisk er intet malet, der ikke var malet i forvejen.

En anden sjov original detalje som bambusforhænget ud til haven er blevet hængende. Det sørger for at bier og brumbasser ikke flyver indenfor. 


Længe leve linoleum

Linoleum kan sagtens være værd at holde liv i. Især hvis det som i arkitekt Thomas Hjorts hall er i en smuk midnatsblå farve. Den nuance bliver nemlig ikke længere produceret. Samtidig er linoleum et meget slidstærkt og støjdæmpende materiale, hvorfor det er perfekt som gulv i en entré med trapper.

Thomas Hjort arbejdede derfor hårdt på at renovere den gamle belægning – og med stor succes. Opgangen har derfor i dag et gulv, der passer til det gamle hus fra 1919.

Hvis overfladen på dit linoleumsgulv er slidt, kan du bruge et specialrengøringsmiddel og herefter behandle det med linolie. Skal der en større renovering af gulvet til som i Thomas Hjorts tilfælde, skal du kontakte et gulvfirma.


Bevar charmen

Trods mange års brug stod dette køkken stadig smukt og charmerende i et hus helt tilbage fra 1928. Køkkenet var nemlig i gode materialer og vedligeholdt gennem næsten 100 år. Det var dog alt for lille til boligejerens behov. I stedet for at rive det ned og sætte et nyt køkken i fik arkitekt Thomas Hjort en snedker til at bygge nogle overskabe i samme stil og efter opmåling af det oprindelige. Køkkenet er et rammekøkken, hvor rammen er hvidmalet, mens de finerede skuffer er behandlet med neutral farveløs olie. Grebene er i messing og lågerne sprøjtelakeret. Også det nye komfur passer ind i det ældre køkken.