Sådan bygger du dig ud af pladsproblemer

Mangler du plads til teenagerne, et køkkenalrum eller lillebror, der er på vej? I stedet for at lede efter et nyt hjem, kan du udvide dit eksisterende. Kig med her og se seks gode løsninger på andre boligejeres vej ud af pladskrisen.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Julie Vöge, Christina Kayser Onsgaard m.fl.

Kupler var løsningen på det umulige

Hvad gør man, når man mangler plads, men ikke må bygge på mere af grunden? Det var situationen hos familien i denne villa fra 60’erne. Huset ligger nemlig i et smukt naturområde, men da det tæller som landzone, gælder der andre regler end normalt. Familien kontaktede derfor arkitekt Uffe Leth, der fandt på at udvide huset opad med en række kupler. Kuplerne rummer både børneværelser og hemse. Desuden har familien fået meget mere dagslys, da flere af kuplerne har ovenlysvinduer.

Kuplerne er en smart og anderledes måde at lave mere plads uden at bygge en decideret 1. sal på huset, der ville tage mere af bebyggelsesprocenten. De vekslende loftshøjder inden for giver masser af visuelle oplevelser og bygger på det gamle arkitekttrick: 'compression and release', der spiller på nydelsen ved at komme fra et lidt trængt rum til et rum med højt til loftet og masser af plads.

Model af ombygget hus. Modellen viser kuplerne , der nu har givet familien mere plads og lys i boligen.
Model af det ombyggede hus. Her kan man tydeligt se husets nye spændende form med kupler på taget.
60-hus inden ombygning, så familien kunne få mere plads. Arkitekt Uffe Leth hjalp dem
Familiens hus inden ombygning. Dengang var huset kedeligt at se på og plaget af små og mørke rum.
Ovenlyskuplerne har givet familien masser af dagslys og lækre, luftige rum med højt til loftet.
Efter ombygningen er rummene blevet lyse og luftige med højt til loftet og masser af dagslys.
En ombygning gjorde sammenhængen mellem hjemmets to fløje mere sammenhængende.

Nyt liv til 50 døde kvadratmeter

En lille tilbygning på blot 7 m² gav familien i dette hus 50 nye kvadratmeter at bo på. Hvordan kan det lade sig gøre?, tænker du helt sikkert. Og det er faktisk lidt af et arkitektonisk tryllenummer.

På papiret manglede familien ikke kvadratmeter i deres hus fra 80’erne. Men af en eller anden grund brugte de kun den ene fløj af huset. Så hver gang de spiste aftensmad i deres lille køkkenalrum, kiggede de længselsfuldt over på den 50 m² store fløj og al den plads, de godt kunne bruge, men aldrig fik brugt. Det var en død zone afskåret fra hovedbygningen med en smal gang. De kontaktede derfor arkitekt Nanna Bering for at få hjælp.

Hun fandt på at rykke køkkenalrummet ud i gangen mellem de to fløje. Ved at trække et aktivt og samlende rum derhen,  bliver trafikken og gangmønstrene automatisk omdirigeret, og i dette eksempel dirigeret over i den næsten ubrugte tilbygning.

Køkkenet valgte Nanna Bering at bygge ud med 7m². Desuden har familien fået højt til loftet, større vinduer og et mere moderne udtryk.

Og det var ikke bare en fiks idé at flytte køkkenalrummet. Familiens brugsmønstrer er rent faktisk ændret af at flytte funktionen, og i dag er fløjen i fuld brug.

Huset med 'mellemstykket' mellem de to fløje. I dag kan man her se ind i familiens køkkenalrum, der er blevet udstyret med nye og større vinduer, så der kommer mere dagslys ind.
Gang før ombygning. Dengang var den kedleig og et sted, hvor man ikke lige kom forbi.
Mellemstykket før ombygningen. Dengang var det en kedelig gang og et sted, hvor man ikke lige kom forbi. Derfor blev den ene fløj i huset nærmest aldrig brugt.
Køkkenalrum efter ombygning ved hjælp fra en arkitekt hos Danske Boligarkitekter
Køkkenalrummet efter ombygning.

Ubrugt loftrum blev lysmekka

Et gammelt loftrum er en god mulighed for mere plads. Her kan du udnytte eksisterende kvadratmeter uden at tage plads fra haven. Og samtidig kan du få en flot udsigt uden højere varmeregning, da taget vil blive isoleret efter nye standarder og få gulvvarme fra underetagen.

I tilbygningen til denne families hus stod loftrummet ubrugt. Arkitekt Morten Dalsgaard så derfor disse kvadratmeter som en oplagt mulighed, da familien kom til ham med et ønske om et ekstra værelse. Ved at indsætte en stor glaskarnap, gav han lys til det ellers mørke rum. Samtidig fungerer karnappen som en glidende overgang mellem tilbygning og hovedhus.

Tilbygningen fungerede nemlig slet ikke sammen med murermestervillaen. Den efterlignede med sine røde mursten, men skreg samtidig 70’er. Arkitekt Morten Dalsgaard gav derfor tilbygningen en nutidig makeover i kontrast til murermestervillaen.

Når det gælder tilbygninger, lyder en tommelfingerregel nemlig, at enten skal man gå all in og lave en tro kopi af det originale hus, eller også skal man gå i den diametralt modsatte retning og stå ved, at det er en tilbygning af nyere dato. Man skal aldrig lave en mellemting.

Murermestervillaen med den gamle tilbygning på.
Murermestervillaen før den blev ombygget. Her kan den gamle tilbygning ses.
Murermestervilla med vellykket tilbygning.
Murermestervillaen efter ombygning. Her kan den nye tilbygning ses.
Ombygning af lejlighed har givet flere værelser

Fra 3 til 5 værelser gav plads til teenagedøtre

Med tre teenagedøtre var familiens 3-værelses lejlighed begyndt at føles trang og uden mulighed for privatliv.  Familien havde derfor brug for flere rum, så alle kunne få deres eget værelse. Et ønske de ikke selv kunne finde en løsning på, hvorfor de kontaktede arkitekt Thomas Hjort.

For ham var det vigtigt, at der kom lys ind på alle værelser, hvorfor køkken og badeværelse blev nødt til at vige pladsen og flyttes. Det er svært i lejligheder, da mange hjem oven på hinanden er afhængige af de samme rør og faldstammer. Men da familien havde en kælderlejlighed under nabolejligheden til virksomhed, blev et lejlighedsbyt med naboen løsningen. Som den nederste beboer kunne de nemlig rykke rundt på rør efter behov. Samtidig gav det mulighed for at lave en trappe fra boligen og ned i kælderlejligheden, hvor et ekstra værelse blev lavet

Køkken i lejlighed
Køkkenet blev rykket ind i midten af lejligheden for at gøre plads til værelserne ud til gården og gaden.
Plategning af lejlighed. Ved en ombygning har den fået flere værelser.
Plategning af lejligheden fra før og efter ombygningen.
Trappe ned til kælderlejlighed
Trappen ned til kælderlejligheden. Trappen bringer rum og lys ind i boligen.
Ny etage gav panorama-udsigt.

30 m² gav panoramaudsigt og en helt ny etage

Kun en lille glimt af Limfjorden kunne familien se fra deres hus. Ærgerligt med så god en placering.

Familien drømte derfor om en ekstra etage, så de kunne komme op i højden og få glæde af de smukke omgivelser.

Med en grund på 400 m² måtte den nye etage ifølge regler om bebyggelsesprocent dog kun fylde 30 m².  Og samtidig var naboer ikke glade for at få spærret for deres kig til Limfjorden.

Arkitekt Lars Bo Poulsen tog udgangspunkt i det originale hus fine linjer og satte en en halv ekstra etage på. De resterende kvadratmeter er i dag lækre terrasser. En smart måde at udnytte højden og holde sig inden for bebyggelsesprocenten samtidig med at nabovenskabet bevares.

Udsigt fra familiens nye 1. sal efter ombygningen. Nu har de masser af lys og en flot udsigt.
Husets nye 1. sal med den flotte udsigt.
Ny etage gav panoramudsigt. Arkitektegnet 1. sal
Arkitekt Lars Bo Poulsen har forsøgt at føre linjerne fra det gamle hus over i det nye.
Det gamle hus før ombygning med arkitekt. Huset skal have en ny 1. sal på.
Huset før ombygning og ny 1. sal.
Udsigt over limfjorden fra ny stor terrasse efter der blev bygget ny 1. sal på.
Udsigt fra en af familiens nye, lækre terrasser.
Tilbygning i kælderniveau til murermestervilla. Boligejerne fik masser af lys og et lækkert stort køkkenalrum med plads til ehel familien

Tilbygning i kælderniveau

Man kan ikke se, at det er en kælder, hvis man ikke lige ved det, når man står i familiens tilbygning. Kældere er ofte mørke og klaustrofobiske, men sådan er det ikke her.

Selvom tilbygningen er sat på i kælderniveau bader rummet nemlig i lys og luft – og er i dag helt forståeligt familiens favoritrum.

Godt tænkt af boligejer og arkitekt Bjarne Frost er den ene kælderfacade gravet fri, så der er blevet plads til en udgang til haven, ligesom der er indsat store vinduer hele vejen rundt og gulv til loft-vinduer i den ene ende.

Vinduerne er magen til dem på hovedhuset, hvilket givet et harmonisk ydre.

Desuden har arkitekt Bjarne Frost åbnet trappenedgangen til kælderen, så trappen fra de andre etager fortsætter i et ensartet forløb fra 1. sal gennem stueetagen og ned i kælderen. Meget modsat de smalle, mørke trapper, der fører ned til de fleste kældre. At kælderen er tegnet og lavet i materialer, så den ligner andre rum, fjerner følelsen af kælder.

Tilbygning i kælderniveau gav familien et lækkert stort køkkenalrum med masser af lys
Huset med kældertilbygningen set udefra.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT FÅ DET STØRRE.
Lækker terrasse oven på tilbygingen
Oven på tilbygningen er der blevet plads til en lækker terrasse.
Tilbygning i kælderniveau i gammel hus i Aarhus
Tilbygningen set fra en anden vinkel. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT FÅ DET STØRRE.
Ved den gamle kældertrappe har væggen også fået samme træpanel med ind-lagte trælister som i resten af huset, hvilket understreger, at de tre etager betrag-tes som ligeværdige

Se også disse historier