Kupler var løsningen på det umulige
Hvad gør man, når man mangler plads, men ikke må bygge på mere af grunden? Det var situationen hos familien i denne villa fra 60’erne. Huset ligger nemlig i et smukt naturområde, men da det tæller som landzone, gælder der andre regler end normalt. Familien kontaktede derfor arkitekt Uffe Leth, der fandt på at udvide huset opad med en række kupler. Kuplerne rummer både børneværelser og hemse. Desuden har familien fået meget mere dagslys, da flere af kuplerne har ovenlysvinduer.
Kuplerne er en smart og anderledes måde at lave mere plads uden at bygge en decideret 1. sal på huset, der ville tage mere af bebyggelsesprocenten. De vekslende loftshøjder inden for giver masser af visuelle oplevelser og bygger på det gamle arkitekttrick: 'compression and release', der spiller på nydelsen ved at komme fra et lidt trængt rum til et rum med højt til loftet og masser af plads.
7 nye kvadratmeter gav nyt liv til 50 døde kvadratmeter
En lille tilbygning på blot 7 m² gav familien i dette hus 50 nye kvadratmeter at bo på. Hvordan kan det lade sig gøre?, tænker du helt sikkert. Og det er faktisk lidt af et arkitektonisk tryllenummer.
På papiret manglede familien ikke kvadratmeter i deres hus fra 80’erne. Men af en eller anden grund brugte de kun den ene fløj af huset. Så hver gang de spiste aftensmad i deres lille køkkenalrum, kiggede de længselsfuldt over på den 50 m² store fløj og al den plads, de godt kunne bruge, men aldrig fik brugt. Det var en død zone afskåret fra hovedbygningen med en smal gang. De kontaktede derfor arkitekt Nanna Bering for at få hjælp.
Hun fandt på at rykke køkkenalrummet ud i gangen mellem de to fløje. Ved at trække et aktivt og samlende rum derhen, bliver trafikken og gangmønstrene automatisk omdirigeret, og i dette eksempel dirigeret over i den næsten ubrugte tilbygning.
Køkkenet valgte Nanna Bering at bygge ud med 7m². Desuden har familien fået højt til loftet, større vinduer og et mere moderne udtryk.
Og det var ikke bare en fiks idé at flytte køkkenalrummet. Familiens brugsmønstrer er rent faktisk ændret af at flytte funktionen, og i dag er fløjen i fuld brug.
Ubrugt loftrum blev lysmekka
Et gammelt loftrum er en god mulighed for mere plads. Her kan du udnytte eksisterende kvadratmeter uden at tage plads fra haven. Og samtidig kan du få en flot udsigt uden højere varmeregning, da taget vil blive isoleret efter nye standarder og få gulvvarme fra underetagen.
I tilbygningen til denne families hus stod loftrummet ubrugt. Arkitekt Morten Dalsgaard så derfor disse kvadratmeter som en oplagt mulighed, da familien kom til ham med et ønske om et ekstra værelse. Ved at indsætte en stor glaskarnap, gav han lys til det ellers mørke rum. Samtidig fungerer karnappen som en glidende overgang mellem tilbygning og hovedhus.
Tilbygningen fungerede nemlig slet ikke sammen med murermestervillaen. Den efterlignede med sine røde mursten, men skreg samtidig 70’er. Arkitekt Morten Dalsgaard gav derfor tilbygningen en nutidig makeover i kontrast til murermestervillaen.
Når det gælder tilbygninger, lyder en tommelfingerregel nemlig, at enten skal man gå all in og lave en tro kopi af det originale hus, eller også skal man gå i den diametralt modsatte retning og stå ved, at det er en tilbygning af nyere dato. Man skal aldrig lave en mellemting.
Fra 3 til 5 værelser gav plads til teenagedøtre
Med tre teenagedøtre var familiens 3-værelses lejlighed begyndt at føles trang og uden mulighed for privatliv. Familien havde derfor brug for flere rum, så alle kunne få deres eget værelse. Et ønske de ikke selv kunne finde en løsning på, hvorfor de kontaktede arkitekt Thomas Hjort.
For ham var det vigtigt, at der kom lys ind på alle værelser, hvorfor køkken og badeværelse blev nødt til at vige pladsen og flyttes. Det er svært i lejligheder, da mange hjem oven på hinanden er afhængige af de samme rør og faldstammer. Men da familien havde en kælderlejlighed under nabolejligheden til virksomhed, blev et lejlighedsbyt med naboen løsningen. Som den nederste beboer kunne de nemlig rykke rundt på rør efter behov. Samtidig gav det mulighed for at lave en trappe fra boligen og ned i kælderlejligheden, hvor et ekstra værelse blev lavet
30 m² gav panoramaudsigt og en helt ny etage
Kun en lille glimt af Limfjorden kunne familien se fra deres hus. Ærgerligt med så god en placering.
Familien drømte derfor om en ekstra etage, så de kunne komme op i højden og få glæde af de smukke omgivelser.
Med en grund på 400 m² måtte den nye etage ifølge regler om bebyggelsesprocent dog kun fylde 30 m². Og samtidig var naboer ikke glade for at få spærret for deres kig til Limfjorden.
Arkitekt Lars Bo Poulsen tog udgangspunkt i det originale hus fine linjer og satte en en halv ekstra etage på. De resterende kvadratmeter er i dag lækre terrasser. En smart måde at udnytte højden og holde sig inden for bebyggelsesprocenten samtidig med at nabovenskabet bevares.
Tilbygning i kælderniveau
Man kan ikke se, at det er en kælder, hvis man ikke lige ved det, når man står i familiens tilbygning. Kældere er ofte mørke og klaustrofobiske, men sådan er det ikke her.
Selvom tilbygningen er sat på i kælderniveau bader rummet nemlig i lys og luft – og er i dag helt forståeligt familiens favoritrum.
Godt tænkt af boligejer og arkitekt Bjarne Frost er den ene kælderfacade gravet fri, så der er blevet plads til en udgang til haven, ligesom der er indsat store vinduer hele vejen rundt og gulv til loft-vinduer i den ene ende.
Vinduerne er magen til dem på hovedhuset, hvilket givet et harmonisk ydre.
Desuden har arkitekt Bjarne Frost åbnet trappenedgangen til kælderen, så trappen fra de andre etager fortsætter i et ensartet forløb fra 1. sal gennem stueetagen og ned i kælderen. Meget modsat de smalle, mørke trapper, der fører ned til de fleste kældre. At kælderen er tegnet og lavet i materialer, så den ligner andre rum, fjerner følelsen af kælder.
