Forårets mest populære boligreportager

Hvilke boligreportager læser I derude egentlig mest med på? Vi har taget temperaturen på de mest læste fra foråret, og vi kan kun erklære os enige i, at der er tale om nogle fantastiske boliger med fantastiske historier gemt i sig. 

Nr. 5 - Ombygning ajourførte parcelhuset

Helle og Martin flyttede ind i deres knap 60 år gamle parcelhus i Holte tilbage i 2009 og vidste fra starten, at huset trængte til en opdatering og flere kvadratmeter. De var også enige om, at de ikke ville fjerne parcelhusets tidstypiske træk under en tilbygning og ombygning, for det var netop en del af de karakteristika, som parret faldt for ved huset.

Nr. 4 - Kærlig forvandling af 60'er huset

Familien Solmer faldt pladask for et nedslidt 1960’er-hus i Espergærde, og selvom indretningen var dårlig og utidssvarende, er det alligevel lykkedes at forvandle huset til en lys og lækker familiebolig for fem.

Nr. 3 - Arkitektens private legeplads

Da arkitekt Rasmus Bak skulle tegne sit eget sommerhus, så han det som en oplagt mulighed for at lege med balancen mellem stram minimalisme og blød hjemlighed. Resultatet er intet mindre en fantastisk.

Nr. 2 - Tilbygning forvandlede trist terrasse til intimt uderum

Udsigten var der, men familien havde ikke opdaget den, før de hyrede en arkitekt til at få sammenhæng i det store hus, som gennem årene havde gennemgået flere ombygninger.

Nr. 1 - Murermesterens nye kærlighed

Elsk de originale detaljer, murermestervillaen er født med – og leg med kontrasterne, når I bygger til. Sådan lød arkitektens råd til denne familie, der savnede kvadratmeter og ville rydde op i de 1970'er moderniseringer, deres klassiske røde murstenshus var blevet udsat for. Resultatet blev en hed affære mellem gammelt og nyt.


Se også disse historier