Billedserie

Nordisk arkitektur i boligen

Den enkle, nordiske arkitektur løber i vores årer, og vi ser masser af boliger, hvor de stolte traditioner dyrkes. Fang den nordiske stil og stemning med enkelte detaljer og materialer, og find inspiration fra arkitekterne her.

I mellemkrigstidens Europa er en ny retning indenfor arkitekturen ved at udbrede sig. Det er den bevægelse vi i dag kender som modernismen. Modernismen blev ikke direkte adopteret i norden, men blev justeret til nordisk modernisme.

I dag er den nordiske arkitektur en del af vores identitet, og byggestilen har høstet international anerkendelse i flere årtier.

Nordens arkitektur er enkel og materialernes karakter får lov til at træde frem. Det er ikke én stil, den har mange forskellige udtryk, men kan kendetegnes ved høj funktionalitet, god udnyttelse af dagslys, lokale materialer, og hensynsfuld tilpasning til de omkringliggende omgivelser. 

Se med her, hvor vi har samlet nogle eksempler fra arkitekterne, der dyrker de typiske karakteristika ved den nordiske arkitektur.

Ærlige materialer

Et af de helt store kendetegn ved den nordiske arkitektur er de ærlige materialer. Med ærlig mener vi, at det er et naturligt materiale, der får lov til at stå i sin naturlige og nogle gange helt rå form. De ærlige materialer er et gennemgående tema hos mange af arkitekterne, og vi ser for tiden rigtig meget træ med knaster, brændt tegl og rå klinker. 

Sommerhuset her af arkitekt Lotte Elkiær er beklædt med træ fra inderst til yderst, og alligevel bliver det ikke for meget. Det lyse fyrretræ tilfører sommerhuset den helt rigtige stemning og nordiske charme, som vi holder så meget af. 

Naturens farveskala

Det er ikke bare materialerne, der emmer af natur. Også farveskalaen er inspireret af den natur, der omgiver os. Særligt de lyse farver karakteriserer den nordiske stil, og det er måske ikke så underligt, at vi i det mørke nord, har brug for at lyse boligen op med lyse farver. I dag ser vi også, at der er kommet flere mørke nuancer ind i indretningen, fx mørkegrøn, mørke jordfarver og sort. Og boligen kan sagtens bære de mørke farver, så længe vi er gode til at fange dagslyset.

Her i køkkenet af arkitekt Kim Pretmann Olesen har køkkenfronterne fået en dyb grøn farve, der minder om trækroner, og som går godt i spænd med de naturlige materialer, som den jordfarvede tegl og de lune egetræspaneler. Der er en god jordforbindelse i køkkenet her, der er en hyldest til den nordiske natur.

Indbygget interiør

Arkitektens kreativitet stopper ikke ved de ydre rammer, og du kender måske de indbyggede skabe fra 60'ernes og 70'ernes klassiske typehuse? Det giver faktisk rigtig god mening at holde traditionen for de indbyggede møbler ved lige. Med et indbygget møbel får du en skræddersyet løsning, der er skabt til lige præcis dét sted og den funktion. Det er utroligt praktisk, fordi der ikke er spildplads, og så kan de også give din bolig mere karakter. 

I dette projekt har arkitekt Allan Lorenzen tegnet ét stort arkitektonisk møbel, der fungerer som rumdanner og med integrerede løsninger for opbevaring og køkkenfunktioner. 

Fang lyset (der er så lidt af det)

Vi har en lang tradition for at arbejde med dagslyset, og det er måske heller ikke så underligt, når vi nu ikke har så meget af det. Store vinduespartier og ikke mindst ovenlysvinduer kan snyde dig til mere lys, selv på den tid af året, hvor det mildest talt er en mangelvare. 

Arkitekt Lotte Elkiær har tegnet dette sommerhus, hvor taget er formet som små pyramide-toppe. For enden af hver top er der et ovenlysvindue. Vinduet fanger det naturlige lys og kaster det ned i rummet, hvor de hvide vægge reflekterer og forstærker lyset. 

I et med landskabet

Vi er kendte for at bygge ydmyge boliger, hvor der er taget hensyn til omgivelserne. Her har arkitekt Lars Bo Poulsen tegnet et sommerhus, der kamoflerer sig i klitterne. Herhjemme har vi egentlig størst tradition for at bygge huse i tegl, mens man i Norge, Finland og Sverige har større tradition for at bygge i træ. Træet har dog altid spillet en stor rolle indvendigt, så det er ikke overraskende at den udendørs træfacade også har vundet indpas. 

Med den naturlige facade i træ og det grønne sedumtag, går sommerhuset her næsten i ét med naturen omkring. 

Forbindelse mellem ude og inde

Den nordiske arkitektur er én stor hyldest til naturen, både i materialer og farver, men også i forhold til planløsningen. Det betyder meget for os at have let adgang til udeområderne og ikke mindst at få naturen helt ind i stuen. Huset her er tegnet af arkitekt Rasmus Bak, og det er bare ét af mange eksempler på en bolig, hvor uderummet er lige så vigtigt som de indendørs kvadratmeter.

De store skydedøre i køkken-alrummet åbner ud til en gård, mens der på den anden side er en fantastisk udsigt over skoven. Huset bliver transperent, når vinduerne placeres over for hinanden, så du kan se lige igennem. Familien her har fået en god forbindelse til naturen med let adgang til terrassen og det flotteste "maleri", man kunne ønske sig, nemlig den indrammede udsigt over skoven.

Tilpasset grunden

En af grundlæggerne af den nordiske modernisme var den danske arkitekt Poul Henningsen. I 1937 bygger han et hus til sig selv og familien på en skrånende grund i Gentofte. I stedet for at jævne grunden følger huset den naturlige skråning, hvilket resulterede i hele 11 forskellige niveauer.

Når huset er bygget ind i en skråning, som denne villa af arkitekt Lars Bo Poulsen, smelter hus og have sammen, og der skabes en tydelig kontakt til naturen og en ydmyghed over for omgivelserne. Samtidig får man nogle spændende rum, hvor der måske endda er varierende loftshøjde. Niveauforskelle er også et godt redskab til at zone-opdele en åben planløsning.