Vilde forvandlinger: 4 moderne hjem med en helt anden fortid

Ubrugte offentlige bygninger eller en gammel lade kan blive til dit drømmehjem med hjælp fra en arkitekt. Bygningernes anderledes fortid forærer din bolig personlighed og masser af gode historier og kan med de rigtige indgreb give dig et hjem med spændende og unik arkitektur. Se fire spændende forvandlinger fra arkitekterne her.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Ældre menighedshus ombygget til moderne familiebolig af arkitekt

1. Menighedshus med ét stort rum på 130 m2

Arkitekt Claus Reinholdt har ombygget et 120 år gammelt menighedshus til en bolig til sin datter og hendes familie. 

Vi faldt for det usædvanligt store rum på 130 m2 og med højt til loftet. Min datter skulle finde et nyt hus i byen og var først henne og se et ældre bondehus, hvor der var meget lavt til loftet. Men så fortalte ejendomsmægleren om menighedshuset her, der virkede langt mere spændende. Bygningen har lige indtil min datter købte den været brugt til menighedsformål og af spejderne til loppemarkeder og lignende. På gavlen står der Hermon, som er navnet på et helligt bjerg.

Vi har forsøgt at bevare bygningens DNA ved at bevare det store rum, der tidligere var menighedssal. Fra salen er der kig op til en balkon, der før blev brugt til lokalhistorisk arkiv, men nu er indrettet til forældresoveværelse og bad i åben forbindelse for at bevare fornemmelsen af de store rum. Vi overvejede kort at beholde de sænkede lofter, så der kunne skabes et praktisk loftrum, men loftet er i dag åbnet til kip i alle rum, så smukke spær og gamle konstruktioner er synlige. Også på børneværelserne, der ligger i den gamle konfirmandstue.

For at det kan fungere som en moderne bolig, har vi lavet zoner i det store rum og indsat lave skillevægge. I dag er der derfor både køkken, spisestue, stue og arbejdsværelse i samme rum, men det fungerer faktisk. Gulve, vægge og lofter har vi renoveret og malet, men det trængte de til, ligesom vi har renoveret facaden, lagt nyt skifertag på og bygget en terrasse af træ. Desuden er nogle vinduer udskiftet med glasdøre, så der kan komme udgang til terrassen og mere lys ind. Bygningen er bevaringsværdig, så der var krav til de ydre rammer, der skulle overholdes.

Et godt råd til en lignende forvandling er at acceptere bygningens særpræg og bruge dem på en ny måde. Er rummet sekskantet, så lad være med at lave om på det og tænk i stedet lidt utraditionelt, når du indretter din bolig. Hvem siger, at man skal bo som alle andre?

Se mere fra boligen her


Ombygget lade til moderne bolig af arkitekt bonderup

Fra gammel lade til moderne hjem

Arkitektparret Peter og Hanne Lind-Bonderup fra tegnestuen LBB3 har ombygget en gammel lade. I dag har de tegnestue og deres private hjem i huset.

Vi ledte efter en lade, hvor det oprindelige var intakt. Selvom laden her havde stået tom i 16 år, og gavlen næsten var blæst helt ud, havde bygningen nogle gode kvaliteter som et god størrelse på 150 m2 hele 6 meter til kip og en god placering. Den var helt uberørt og havde blot haft til formål rumme hø og halm. Bygningen var derfor for god til at rive ned, hvorfor vi bevarede den i stedet for at bygge nyt.

Det var vigtigt for os at bevare tagets spærkonstruktionen, der er et fantastisk syn, når man træder ind i rummet, samt det store åbne rum, der er karakteristisk for en lade. Tilsammen fortæller de ladens oprindelige historie mod de nye elementer, som er tilført.

Vi har tilført en del beton i laden. Gulvet er støbt i beton ligesom enkelte vægge og en plint. Plinten deler det private hjem fra tegnestue sammen med en stor plade af polycarbonat, der er en stærk variant af plastik. Alle øvrige vægge har vi beklædt med krydsfiner. De enkle materialer spiller godt sammen med den simple stemning i en lade og tilfører masser af stemning og stoflighed. Desuden er polycarbonaten en god kontrast til det naturlige træ og beton, ligesom det som et moderne materiale står stærkt overfor de gamle spær. At man tydeligt kan se, hvad der er gammelt og nyt, gør boligen let at aflæse og mere ærlig.

Et godt råd til en lignende forvandling er, at man skal værne om rummets oprindelige karakter, så den ikke forsvinder. Man skal kunne se de forskellige lag i bygningen, så historien er klar og tydelig.

Se mere fra boligen her


Fra bygning til bolig: Det skal du være opmærksom på

Tjek tinglysningen I tinglysningen og i lokalplanen kan du risikere at støde på bemærkninger, der betyder, at du ikke må lave bygningen til bolig. Læs derfor her, inden du køber.

Er grunden forurenet? Vil du ombygge en fabrik eller måske et gammelt renseri til din kommende bolig, skal du huske at undersøge grunden for forurening. Grunden kan nemlig være så slemt ramt, at der ikke må ligge en bolig der. Og det kan være meget dyrt at rense grunden.

Kan boligen bære at blive isoleret? En helt ny byggelov stiller øgede krav til isolering i renovering af boliger. Men en isolering kan ændre på en bygnings udseende. Tjek derfor, om din bolig vil miste sit særpræg, hvis den får et lag på af yderligere isolereret. Og har din bygning som menighedshuset i artiklen her kun en ydermur og ikke en hulmur, vil det slet ikke kunne lade sig gøre. I sådan et tilfælde skal du derfor undersøge, om du kan få dispensation.

Få en arkitekt til at se på bygningens potentiale, inden du køber. På den måde kan du få nogle trænede øjne til at se, om det, du drømmer om, overhovedet kan lade sig gøre, eller om der måske gemmer sig nogle helt andre og endnu bedre muligheder.

Undersøg din økonomi. Det er dyrt at bygge, og især at ombygge ældre boliger på den rigtige måde. Vær derfor sikker på, at du har penge nok til at gøre det ordentligt.

Er der mulighed for tilskudsordning? Der findes forskellige puljer, der giver tilskud til ombygninger af bevaringsværdige bygninger. Undersøg mulighederne her. Vær dog opmærksom på, at bygningen måske skal være bolig, før du kan søge om tilskud.

Kilde: Claus Reinholdt, Tegnestuen Claus Reinholdt

Byens Jernbanestation genskabt med originale detaljer

Arkitekt Jørgen Dahlgaard fra Dahlgaards Tegnestue har ombygget en gammel jernbanestation fra omkring 1890 til en moderne familiebolig.

Ældre jernbanebygninger er ofte værd at bygge videre på. De er nemlig bygget i god kvalitet med solidt murværk, en god tagkonstruktion og en solidt funderet sokkel, ligesom de ofte har velbelyste rum med en god rumhøjde. Mange jernbanebygninger er dog løbende ombygget for at tilgodese nye funktioner i bygningen.  For eksempel har denne bygning været byens posthus i en periode.

'Peter elsker Kathrine' stod der på stationsbygningens facade sammen med andre knap så uskyldige beskeder og tegninger, der gennem årene var ridset ind i murværket. Beskeder, der tydeligt viser bygningens fortid som et samlingspunkt i byen. Vi har dog dækket murværket og beskederne med puds for at få en pæn facade. Men for at historien ikke går helt tabt, har boligejerne taget billeder af alle beskederne og lavet en stor kollage på en væg inde i huset.

Jernbanestationens gamle pakhus og toiletter har vi lavet til garage med en ny portåbning mod gaden. Pakhuset havde så stor en rumhøjde, at der blev plads til en indskudt etage, boligejerne kan bruge til opbevaring. Indenfor i hovedbygningen er den oprindelige halvsvingstrappe bevaret, ligesom vi har genskabt bygningens karakteristiske udhæng og gavludsmykning for at bevare karakteren.

For at tilpasse bygningen til en moderne families liv, har vi nedlagt en masse rum, så der nu er færre men større rum og en mere åben planløsning, der er populært i dag. Herudover er gulvene skiftet, der er kommet akustikpuds op i de højloftede rum og huset er efterisoleret til nutidig boligkomfort. Vi har desuden indsat store vinduer og døre ud mod den gamle perron, der nu er haven, for at skabe bedre kontakt til uderummet og få mere lys ind.

Genbrug af gamle bygninger giver god mening for miljø og CO²-balancen. Herudover bevarer man et historisk aftryk, og detaljer med godt håndværk får lov at overleve. Godt håndværk som det næsten ikke er muligt at få udført i dag. 

Se mere fra boligen her


Ombygget gammel bondegård af arkitekter fra monomal

Nyt liv på bondegården

Arkitektparret Uffe Topsøe-Jensen og Kira Snowman har totalrenoveret en gammel bondegård, så de i dag kan bo der med deres to børn og have plads til deres fælles tegnestue Monomal. Renoveringen har været blandt de tre endelige kandidater til at vinde RenoverPrisen 2018.

Gården lå enormt godt med natur, vand og København blot en time væk, ligesom vi havde drømt om. En kombination, der ikke fandtes mange andre af i området, og slet ikke til vores budget. Det var derfor once in a life time, så vi slog til og købte det.

Tanken har fra begyndelsen været at observere og forstå gårdens oprindelige karakteristika og digte videre på en facon, der er i pagt med stedets ånd. Fx var det store fællesrum en gammel kostald, mens vi har indrettet værelser til børnene i grisestalden. De små historier gør det sjovt at indrette og til noget helt særligt, men det er også en udfordring at transformere en stald til bolig – fra dyr til mennesker og fra gammel til moderne tid.

Nok dagslys og placeringen af vinduer er ofte en udfordring, når man ombygger en bygning, der ikke oprindeligt er beregnet til beboelse. Også i vores tilfælde, hvor vi derfor har udskiftet de oprindelige småsprossede jernvinduer med store rene glaspartier, der går helt i bund, så der kommer så meget natur og lys ind som muligt, ligesom de refererer til de gamle, store stalddøre. I loftet har vi opsat akustikplader i træfiber og saksespær i ubehandlet fyrretræ for at bevare staldstemningen. Vi har generelt haft som mål kun at bruge materialer, som en stald normalt består af. Det gælder blandt andet puds, bølgetag, synlige spær og betongulv. 

At bo i en “gammel” stald har givet adgang til den mest fantastiske udsigt over landskabet, en absolut nærhed mellem inde og ude og ro i forbindelse med de store dobbelthøje og åbne rum. 

Se mere fra boligen her


Se også disse historier