Karina Søgaard

Bliv ringet op gratis af Karina Søgaard

Skriv en besked herunder eller ring

Det aktive passivhus

Byg tæt, byg småt, byg klogt! Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul.

Af: Julie Vöge
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed. Det var i første omgang trækplasteret, da Sofie og Peter Thrane-Nielsen købte en udstykket grund direkte ned til Hornbæk Sø. Senere fik de kontakt til et bygge­firma og arkitekt MAA Karina Søgaard, partner i Novaform Arkitekterne. Begge har specialiseret sig i at bygge og tegne lav­energi- og passiv­huse.

Den overdækkede terrasse er prioriteret lige så højt som de indendørs rum. Gulvet er udført i slidstærkt hårdttræ, mens skifer er sat op på muren for at bryde med cedertræet, der ellers dækker resten af husets facade.
De fleste af boligens 165 m² går til et stort opholdsrum, hvor der er blevet plads til køkken, to sofaarrangementer og en spiseafdeling. Fra alle sidde- og ståpladser i rummet er der frit udsyn til haven og Hornbæk Sø.
Carporten leder gæster hen mod hoveddøren, så arkitekturen fortæller, hvor du skal gå hen, og dermed føler du dig velkommen.

Passiv­hus betyder, at du ikke tilfører energi til huset, men genbruger den varme, som du selv producerer via fx krops­varme, mad­lavning og bruse­bade. Varmen gen­bruges ved hjælp af et så­kaldt varme­gen­vindings­anlæg, der re­cirkulerer luften i huset og sikrer en kon­stant, jævn tem­peratur. Det er derfor heller ikke nød­vendigt at åbne døre og vinduer for at få luftet ud. Passiv­huset er nemlig så godt isoleret, at det kan sammen­lignes med en termo­kande, hvor gen­vindings­anlægget hele tiden sørger for at regulere luften optimalt.

Allerede fra entréen er der kig gennem hele huset ud til have og sø.

Sofie og Peter fik med hjælp fra arkitekten tegnet et hus på 165 m² med dynamisk vrid i arkitekturen og fokus på naturlige, lang­tids­hold­bare og ved­lige­holdelses­frie materialer. Passiv­huset i Horn­bæk har udover de åben­lyse arkitektoniske kvaliteter en enorm be­sparelse i drifts­om­kost­ningerne til varmt vand, varme og el. Penge, der i stedet bliver brugt til afdrag på lån i huset hver måned. De æstetiske, grønne og øko­nomiske kvali­teter gør, at villaen nu er nomineret til Danske Bolig­arkitekters Idé­pris 2016.

Når du genbruger vand og varme og har isoleret optimalt, så kommer du med andre ord til at bo for dine penge i stedet for at hælde dem i kloakken.

FAKTA OM BOLIGEN

Her bor: Sofie Thrane-Nielsen, designer og PR-med­arbejder, Peter Thrane-Nielsen, Key account manager, og deres søn på 16 år.

Arkitekt: Karina Søgaard, arkitekt MAA og partner i Novaform Arkitekterne.

Husets størrelse: 165 m² på en 792 m² stor grund lige ned til Horn­bæk Sø.

Proces: Sofie og Peter Thrane-Nielsen fik via bygge­firmaet Future House, der står bag et særlig lav­energi­ven­ligt bygge­kon­cept, kon­takt til arkitekt Karina Sø­gaard MAA, der er specialist i at tegne passiv­huse. Gennem dialog med Sofie og Peter lavede arkitekten et skitse­forslag, fik myndig­heds­god­kendelser og stod for kon­takten til Future House, der havde total­entre­prisen.

Materiale­valg indvendigt: Akustik­lofter, faste plader bag gipsen, så der er mulig­hed for sikker op­hæng­ning af billeder, hylder etc. Massive døre.

Materiale­valg udvendigt: Tag­pap på tag, u­be­handlet ceder­træ, skifer og zink på facaden, 3-lags-vinduer, beton­fliser, hårdt træ på terrasse­dæk.

Energioptimering­: Bære­dygtige og lang­tids­hold­bare materialer til byggeriet inde og ude, huset er vel­isoleret og har gen­veks­anlæg, der sørger for, at varmen kommer rundt i hele boligen, og for at luften sam­tidig bliver ventileret, så inde­klimaet hele tiden er optimalt. Mod syd er der mekaniske sol­screens, som kører ned, når solen brager ind. Regn­vands­op­samler på taget genererer vand til brug i toiletter, ved tøj­vask og have­vanding. Sol­celler på taget.

Bygge­pris:ca. 2,6 mio. kr., heraf arkitekt­honorar på 75.000 kr., og 45.000 kr. til projekterings­fase, hvor Karina Sø­gaard lavede kon­struk­tions­snit, kloak­plan og plan over funda­mentet.

Det sunde og behagelige indeklima reguleres af et varmegenvindingsanlæg. Ventilationen sker diskret gennem hullerne i det perforerede loft. Den douce, lysegrønne vægfarve skaber sammenhæng med den frodige have.
Der er lavet en ekstra sofakrog ved siden af det grebsfri, enkle køkken fra Kvik, hvor det er muligt at se tv og nyde udsigten på samme tid. Flytter familien fra huset en dag, kan der hurtigt etableres et ekstra børneværelse i krogen.

Uforgængelige materialer

Med til første møde med arkitekten havde Sofie og Peter en liste over krav til deres kommende bolig. De krav gik blandt andet ud på, at de gerne ville have en over­dækket terrasse integreret i huset, så den ikke skulle ligne noget, der var klistret på arkitekturen til sidst.

– Vi er have­mennesker, og når vi ikke arbejder i bedene, sidder vi og nyder blomster og buske. Derfor er gode uderum lige så vigtige i vores optik som rummene indenfor, siger Peter.

Parret ville også gerne kunne se søen fra stort set alle rum i boligen, og så skulle arki­tek­turen holdes i en stram, modernistisk og minimalistisk stil. Selv ned­løbs­rørene skulle være fir­kantede. Et andet vigtigt element var ved­lige­holdelses­frie materialer, hvor­for valget faldt på u­be­handlet ceder­træ, skifer og zink. Skiferen er nærmest u­for­gænge­lig, ceder­træet patinerer smukt, og kun tag­renderne i zink skal renses i ny og næ. Alle krav, som arkitekt Karina Søgaard havde let ved at honorere.

Ejernes bedste byggeråd

  • Tag alle ønsker med fra starten. Carport og fliser bliver fx ikke billigere, fordi du venter til huset er færdigt.
  • Husk akustiklofter. God lyd er en vigtig del af et godt indeklimaet.  
  • Søg inspiration. Besøg byggefirmaer, gå til åbent hus-arrangementer, brug nettet, og giv jer god tid. Jo mere I kan fortælle arkitekten fra start, des større er sandsynligheden for, at han/hun rammer plet i første skitseoplæg.
  • Husk masser af stikkontakter og lampeudtag samt kabeludtag til wifi. Det er dyrt og synligt, hvis det skal eftermonteres.
  • Sæt gipsvæggene op på træplader. Så kan du montere tunge ting som fx fladskærm og vitriner uden brug af rawlplugs.
  • Investér i isolering og energivenlige vinduer i stedet for solceller. Det giver en langt bedre totaløkonomi. For med den nye lovgivning, er solceller den energiforbedring, der mindst betaler sig.
  • Husk at gemme 25-30.000 kr. til gardiner.
Sofie er uddannet designer og har fået plads til sit eget syrum i huset.
Om fem år er pergolaen dækket af roser, blåregn og klematis.

Gode uderum lige så vigtige i vores optik som rummene indenfor.

- Sofie farvekoordinerer blomster og planter, og så er jeg nok mest ham, der udfører det lidt grovere havearbejde, siger Peter.

Ekstra penge og kvadratmeter

Helt over­ordnet er huset ud­formet som to for­skudte kasser, der danner nogle gode ude­rum, som ligger i naturlig og tæt for­bind­else med op­holds­rummene inden­for. Det for­skudte element gør også, at huset ikke bliver for­ud­sige­ligt, men har kroge med op­lev­elser både inde og ude. Car­port og skur danner den tredje kasse, som markerer ind­gangen til boligen og skærmer mod morgen­terrassen ud fra køkken­siden, så denne er mere privat fra vejen.

– Familien har fået bygget et passiv­hus på 165 m², som har et meget lavt måned­ligt for­brug af el og varme. Et smart bygge­system, hvor de høj­isolerede yder­vægge kun er 30 cm tykke, gør end­videre, at du i for­hold til tradi­tionelle isolerings- og bygge­metoder sparer mange kvadrat­meter. Hos Sofie og Peter har det givet 7-8 m² ekstra i grund­planen, forklarer Karina Sø­gaard.

Når du sover dannes der fugt, og her justerer genvindingsanlægget luften, så huset hele tiden er tilpas tørt. Udover de mørke gardiner til at tage lyset om aftenen og morgenen er der monteret mekanisk styrede screens udenpå vinduerne, så rummene ikke bliver varmet for meget op om sommeren.
Luftcirkulationen i huset er så god, at der selv på badeværelset ikke kommer dug på spejlet efter endt brusning. Fliserne fra Helsingør Flisecenter er støbt, slebet beton, der ligner natursten. Badekar og vaskemøbel er fra Bad & Stil.

Arkitektens passivhus

Et traditionelt passivhus er kendetegnet ved at være ekstremt godt isoleret, at have en høj tæthed samt en optimal udnyttelse af den lille mængde energi, der tilføres huset.  

De passivhuse Karina Søgaard tegner og bygger sammen med Future House, er Danmarks tætteste. Derudover har husene:

  • Supereffektive vinduer placeret så solvarmen udnyttes.
  • Et byggesystem, der giver tyndere vægge, men med samme isoleringseffekt. Det betyder, at du i en 160 m² bolig typisk vil få 7-8 m² foræret til ren beboelse i forhold til traditionelle byggemetoder.
  • Kontrolleret ventilation med varmegenvinding. Et godt indeklima er baseret på tre parametre: Temperatur, luftfugtighed og iltindhold. Klimaanlægget sørger for, at disse tre parametre justeres i forhold til brugen af huset, så der hele tiden er et behageligt indeklima.
  • Et kompakt design, så husets overflade er lille og dermed ikke taber så meget varme.
  • Solvarmeanlæg, som anvendes til varmt brugsvand.


Et passivhus giver typisk en varmeregning for en familie på fire på ca. 3.000 kr. pr. år. Det har et samlet energiforbrug i el, vand og varme svarende til ca. 5.000-6.000 kr. pr. år for en familie i et 160 m² hus.

Tiden er med passivhuset. Arkitekt MAA Karina Søgaard oplever dels, at flere kunder bevidst vælger at bygge mindre huse, og dels efterspørger grønne klimatiltag:

- I starten var mange skræmt væk ved tanken om, at det er lidt dyrere at bygge et passivhus end et almindeligt lavenergihus. Men nu har flere fået øjnene op for, hvor hurtigt pengene er tjent ind igen.

(kilde: Karina Søgaard MAA, partner og arkitekt hos Novaform Arkitekterne)


Hus og haveanlæg er disponeret så familien får maksimal udbytte af den smukke udsigt til søen. Det er ikke kun husets facader, der er vedligeholdelsesfrie og vejrbestandige. Det gælder også havemøblerne, der blandt andet tæller de to liggestole i rattan og et betonbord.

Familiens samlede for­brug til varme og varmt vand er på knap 3.000 kr. år­ligt, hvilket er en be­­spar­else på ca. 20.000 kr. om år­­et i for­hold til, hvad en familie i et til­svarende hus bruger. Her sørger sol­celler end­videre for, at det år­lige for­brug kun ligger på 3.000 kr. Dét regn­skab be­tyder, at du grundet de mindre drifts­om­kost­ninger får et større rådig­heds­be­løb til at af­drage lån.

– Og dét gør faktisk, at du kan låne en million mere til at bygge for. Når du gen­bruger vand og varme og har isoleret optimalt, så kommer du med andre ord til at bo for dine penge i stedet for at hælde dem i kloakken. Du kan regulere graden af dit gen­brug og der­med graden af be­spar­else, men du kan ikke regulere hus­priserne, og det er et regn­skab som bankerne kan forstå, fortæller Karina Sø­gaard.

Selv keramikken viser meget godt, at ejerne sværger til havearbejde og grønne nuancer.

Det bedste ved at bo i huset er ifølge Peter kom­forten:

– Det er mit femte hus, og hver gang har der været større og mindre ting, der har irriteret mig. Her er et optimalt flow i huset, hvor alt bare kører og er lige præcis der, hvor det skal være. Spejlet på bade­værelset er ikke dugget til efter et bad, der er ikke fugtigt i huset, når vi tørrer tøj inden­for, lige­som vi også har stor glæde af at have to vand­haner uden­for, der selv­følge­lig giver vand fra regn­vands­tanke gravet ned i jorden. Alt er med andre ord gennem­tænkt ned til mindste detalje, og det er en for­nøjelse af bo i sådan et hus.

Vi er havemennesker, og når vi ikke arbejder i bedene, sidder vi og nyder blomster og buske.

Carportens forskudte plader i indfarvet krydsfiner gør den til et helt kunstværk at se på. Det forskudte element skaber luftcirkulation uden at fx sne lander på bilen.