Det aktive passivhus

Byg tæt, byg småt, byg klogt! Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul.

Af: Julie Vöge
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed. Det var i første omgang trækplasteret, da Sofie og Peter Thrane-Nielsen købte en udstykket grund direkte ned til Hornbæk Sø. Senere fik de kontakt til et byggefirma og arkitekt MAA Karina Søgaard, partner i Novaform Arkitekterne. Begge har specialiseret sig i at bygge og tegne lavenergi- og passivhuse.

Den overdækkede terrasse er prioriteret lige så højt som de indendørs rum. Gulvet er udført i slidstærkt hårdttræ, mens skifer er sat op på muren for at bryde med cedertræet, der ellers dækker resten af husets facade.

De fleste af boligens 165 m² går til et stort opholdsrum, hvor der er blevet plads til køkken, to sofaarrangementer og en spiseafdeling. Fra alle sidde- og ståpladser i rummet er der frit udsyn til haven og Hornbæk Sø.

Passivhus betyder, at du ikke tilfører energi til huset, men genbruger den varme, som du selv producerer via fx kropsvarme, madlavning og brusebade. Varmen genbruges ved hjælp af et såkaldt varmegenvindingsanlæg, der recirkulerer luften i huset og sikrer en konstant, jævn temperatur. Det er derfor heller ikke nødvendigt at åbne døre og vinduer for at få luftet ud. Passivhuset er nemlig så godt isoleret, at det kan sammenlignes med en termokande, hvor genvindingsanlægget hele tiden sørger for at regulere luften optimalt.

Allerede fra entréen er der kig gennem hele huset ud til have og sø.

Sofie og Peter fik med hjælp fra arkitekten tegnet et hus på 165 m² med dynamisk vrid i arkitekturen og fokus på naturlige, langtidsholdbare og vedligeholdelsesfrie materialer. Passivhuset i Hornbæk har udover de åbenlyse arkitektoniske kvaliteter en enorm besparelse i driftsomkostningerne til varmt vand, varme og el. Penge, der i stedet bliver brugt til afdrag på lån i huset hver måned. De æstetiske, grønne og økonomiske kvaliteter gør, at villaen nu er nomineret til Danske Boligarkitekters Idépris 2016.

Når du genbruger vand og varme og har isoleret optimalt, så kommer du med andre ord til at bo for dine penge i stedet for at hælde dem i kloakken.

FAKTA OM BOLIGEN

Her bor: Sofie Thrane-Nielsen, designer og PR-medarbejder, Peter Thrane-Nielsen, Key account manager, og deres søn på 16 år.

Arkitekt: Karina Søgaard, arkitekt MAA og partner i Novaform Arkitekterne.

Husets størrelse: 165 m² på en 792 m² stor grund lige ned til Hornbæk Sø.

Proces: Sofie og Peter Thrane-Nielsen fik via byggefirmaet Future House, der står bag et særlig lavenergivenligt byggekoncept, kontakt til arkitekt Karina Søgaard MAA, der er specialist i at tegne passivhuse. Gennem dialog med Sofie og Peter lavede arkitekten et skitseforslag, fik myndighedsgodkendelser og stod for kontakten til Future House, der havde totalentreprisen.

Materialevalg indvendigt: Akustiklofter, faste plader bag gipsen, så der er mulighed for sikker ophængning af billeder, hylder etc. Massive døre.

Materialevalg udvendigt: Tagpap på tag, ubehandlet cedertræ, skifer og zink på facaden, 3-lags-vinduer, betonfliser, hårdt træ på terrassedæk.

Energioptimering: Bæredygtige og langtidsholdbare materialer til byggeriet inde og ude, huset er velisoleret og har genveksanlæg, der sørger for, at varmen kommer rundt i hele boligen, og for at luften samtidig bliver ventileret, så indeklimaet hele tiden er optimalt. Mod syd er der mekaniske solscreens, som kører ned, når solen brager ind. Regnvandsopsamler på taget genererer vand til brug i toiletter, ved tøjvask og havevanding. Solceller på taget.

Byggepris: ca. 2,6 mio. kr., heraf arkitekthonorar på 75.000 kr., og 45.000 kr. til projekteringsfase, hvor Karina Søgaard lavede konstruktionssnit, kloakplan og plan over fundamentet.

Det sunde og behagelige indeklima reguleres af et varmegenvindingsanlæg. Ventilationen sker diskret gennem hullerne i det perforerede loft. Den douce, lysegrønne vægfarve skaber sammenhæng med den frodige have.

Der er lavet en ekstra sofakrog ved siden af det grebsfri, enkle køkken fra Kvik, hvor det er muligt at se tv og nyde udsigten på samme tid. Flytter familien fra huset en dag, kan der hurtigt etableres et ekstra børneværelse i krogen.

Uforgængelige materialer

Med til første møde med arkitekten havde Sofie og Peter en liste over krav til deres kommende bolig. De krav gik blandt andet ud på, at de gerne ville have en overdækket terrasse integreret i huset, så den ikke skulle ligne noget, der var klistret på arkitekturen til sidst.

– Vi er havemennesker, og når vi ikke arbejder i bedene, sidder vi og nyder blomster og buske. Derfor er gode uderum lige så vigtige i vores optik som rummene indenfor, siger Peter.

Parret ville også gerne kunne se søen fra stort set alle rum i boligen, og så skulle arkitekturen holdes i en stram, modernistisk og minimalistisk stil. Selv nedløbsrørene skulle være firkantede. Et andet vigtigt element var vedligeholdelsesfrie materialer, hvorfor valget faldt på ubehandlet cedertræ, skifer og zink. Skiferen er nærmest uforgængelig, cedertræet patinerer smukt, og kun tagrenderne i zink skal renses i ny og næ. Alle krav, som arkitekt Karina Søgaard havde let ved at honorere.

Ejernes bedste byggeråd

Tag alle ønsker med fra starten. Carport og fliser bliver fx ikke billigere, fordi du venter til huset er færdigt.
Husk akustiklofter. God lyd er en vigtig del af et godt indeklimaet.
Søg inspiration. Besøg byggefirmaer, gå til åbent hus-arrangementer, brug nettet, og giv jer god tid. Jo mere I kan fortælle arkitekten fra start, des større er sandsynligheden for, at han/hun rammer plet i første skitseoplæg.
Husk masser af stikkontakter og lampeudtag samt kabeludtag til wifi. Det er dyrt og synligt, hvis det skal eftermonteres.
Sæt gipsvæggene op på træplader. Så kan du montere tunge ting som fx fladskærm og vitriner uden brug af rawlplugs.
Investér i isolering og energivenlige vinduer i stedet for solceller. Det giver en langt bedre totaløkonomi. For med den nye lovgivning, er solceller den energiforbedring, der mindst betaler sig.
Husk at gemme 25-30.000 kr. til gardiner.

Sofie er uddannet designer og har fået plads til sit eget syrum i huset.

Om fem år er pergolaen dækket af roser, blåregn og klematis.

Gode uderum lige så vigtige i vores optik som rummene indenfor.

- Sofie farvekoordinerer blomster og planter, og så er jeg nok mest ham, der udfører det lidt grovere havearbejde, siger Peter.

Ekstra penge og kvadratmeter

Helt overordnet er huset udformet som to forskudte kasser, der danner nogle gode uderum, som ligger i naturlig og tæt forbindelse med opholdsrummene indenfor. Det forskudte element gør også, at huset ikke bliver forudsigeligt, men har kroge med oplevelser både inde og ude. Carport og skur danner den tredje kasse, som markerer indgangen til boligen og skærmer mod morgenterrassen ud fra køkkensiden, så denne er mere privat fra vejen.

– Familien har fået bygget et passivhus på 165 m², som har et meget lavt månedligt forbrug af el og varme. Et smart byggesystem, hvor de højisolerede ydervægge kun er 30 cm tykke, gør endvidere, at du i forhold til traditionelle isolerings- og byggemetoder sparer mange kvadratmeter. Hos Sofie og Peter har det givet 7-8 m² ekstra i grundplanen, forklarer Karina Søgaard.

Når du sover dannes der fugt, og her justerer genvindingsanlægget luften, så huset hele tiden er tilpas tørt. Udover de mørke gardiner til at tage lyset om aftenen og morgenen er der monteret mekanisk styrede screens udenpå vinduerne, så rummene ikke bliver varmet for meget op om sommeren.

Luftcirkulationen i huset er så god, at der selv på badeværelset ikke kommer dug på spejlet efter endt brusning. Fliserne fra Helsingør Flisecenter er støbt, slebet beton, der ligner natursten. Badekar og vaskemøbel er fra Bad & Stil.

Arkitektens passivhus

Et traditionelt passivhus er kendetegnet ved at være ekstremt godt isoleret, at have en høj tæthed samt en optimal udnyttelse af den lille mængde energi, der tilføres huset.

De passivhuse Karina Søgaard tegner og bygger sammen med Future House, er Danmarks tætteste. Derudover har husene:

Supereffektive vinduer placeret så solvarmen udnyttes.
Et byggesystem, der giver tyndere vægge, men med samme isoleringseffekt. Det betyder, at du i en 160 m² bolig typisk vil få 7-8 m² foræret til ren beboelse i forhold til traditionelle byggemetoder.
Kontrolleret ventilation med varmegenvinding. Et godt indeklima er baseret på tre parametre: Temperatur, luftfugtighed og iltindhold. Klimaanlægget sørger for, at disse tre parametre justeres i forhold til brugen af huset, så der hele tiden er et behageligt indeklima.
Et kompakt design, så husets overflade er lille og dermed ikke taber så meget varme.
Solvarmeanlæg, som anvendes til varmt brugsvand.

Et passivhus giver typisk en varmeregning for en familie på fire på ca. 3.000 kr. pr. år. Det har et samlet energiforbrug i el, vand og varme svarende til ca. 5.000-6.000 kr. pr. år for en familie i et 160 m² hus.

Tiden er med passivhuset. Arkitekt MAA Karina Søgaard oplever dels, at flere kunder bevidst vælger at bygge mindre huse, og dels efterspørger grønne klimatiltag:

- I starten var mange skræmt væk ved tanken om, at det er lidt dyrere at bygge et passivhus end et almindeligt lavenergihus. Men nu har flere fået øjnene op for, hvor hurtigt pengene er tjent ind igen.

(kilde: Karina Søgaard MAA, partner og arkitekt hos Novaform Arkitekterne)

Familiens samlede forbrug til varme og varmt vand er på knap 3.000 kr. årligt, hvilket er en besparelse på ca. 20.000 kr. om året i forhold til, hvad en familie i et tilsvarende hus bruger. Her sørger solceller endvidere for, at det årlige forbrug kun ligger på 3.000 kr. Dét regnskab betyder, at du grundet de mindre driftsomkostninger får et større rådighedsbeløb til at afdrage lån.

– Og dét gør faktisk, at du kan låne en million mere til at bygge for. Når du genbruger vand og varme og har isoleret optimalt, så kommer du med andre ord til at bo for dine penge i stedet for at hælde dem i kloakken. Du kan regulere graden af dit genbrug og dermed graden af besparelse, men du kan ikke regulere huspriserne, og det er et regnskab som bankerne kan forstå, fortæller Karina Søgaard.

Det bedste ved at bo i huset er ifølge Peter komforten:

– Det er mit femte hus, og hver gang har der været større og mindre ting, der har irriteret mig. Her er et optimalt flow i huset, hvor alt bare kører og er lige præcis der, hvor det skal være. Spejlet på badeværelset er ikke dugget til efter et bad, der er ikke fugtigt i huset, når vi tørrer tøj indenfor, ligesom vi også har stor glæde af at have to vandhaner udenfor, der selvfølgelig giver vand fra regnvandstanke gravet ned i jorden. Alt er med andre ord gennemtænkt ned til mindste detalje, og det er en fornøjelse af bo i sådan et hus.