Kontakt Arkitekten
Claus Reinholdt

Bliv ringet op gratis af Claus Reinholdt

Fra menighedshus til moderne familiebolig

Da det gamle menighedshus blev sat til salg, øjnede Heidi Reinholdt straks muligheden for at skabe og indrette et anderledes hjem. Heldigvis var hendes far, der er arkitekt, med på idéen. For det krævede en større ombygning at forvandle det nedslidte, men bevaringsværdige hus til en funktionel familiebolig.

Journalist: Gitte Nielsen
Foto: Andreas Mikkel Hansen

For knap fem år siden solgte designer Heidi Reinholdt og hendes mand, Steen Engelbrecht, deres 60’-er hus i Kolding, og parret gik derefter på jagt efter den perfekte bolig. Med på husjagten var Heidis far, arkitekt og medlem af Danske BoligArkitekter Claus Reinholdt. Nærmest for sjov fortalte ejendomsmægleren efter en del fremvisninger, at menighedshuset i Sdr. Bjert var til salg.

Fra det øjeblik jeg stod inde i den store sal, var jeg overbevist om, at det her kunne blive helt fantastisk

– Fint, lad os se på det, tænkte jeg. Og fra det øjeblik jeg stod inde i den store sal, var jeg overbevist om, at det her kunne blive helt fantastisk, fortæller Heidi Reinholdt mens hun netop står i selv samme menighedssal, der i dag fungerer som både køkken, spisestue, opholdsstue og arbejdsværelse. I alt 130 kvadratmeter i ét stort rum med 5,3 meter til loftet. 

Og hendes far, arkitekt Claus Reinholdt, bifaldt også idéen med at købe det gamle menighedshus. Heidi gav ham straks opgaven med at bygge det om til privatbolig - en opgave, der krævede kyndig arkitekthjælp, fordi huset er bevaringsværdigt og derfor ikke bare kan ændres.

Kig gennem storrummet op mod balkonen, hvor der bag glasvæggene er forældresoveværelse og bad. Det smukke buede loft over bjælkerne kom frem, da et forsænket loft blev fjernet. Loftslamperne stammer fra en tidligere telefoncentral. Det store rum kalder også på store og opsigtsvækkende møbler som Ox Chair fra Erik Jørgensen og Eero Aarnios Bubble-stol, designet i 1968.


Arkitekt Claus Reinholdt bifaldt straks idéen, da hans datter, designer og indretningsarkitekt Heidi Reinholdt, og hendes mand besluttede at købe det gamle menighedshus og gav ham opgaven at bygge det om privatbolig. Far og datter nyder godt af hinandens kompetencer og har sparret godt sammen under hele renoveringen.

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Familien fik: Gennemrenoveret det 252 m2 store missionshus indvendigt og udvendigt. Menig­hedssalens 130 m2 er omdannet til køkken-al­rum, spisestue, opholdsstue og arbejdsværelse. På balkonen er der indrettet forældresoveværel­se med delvist åbent bad, og den gamle konfir­mandstue er forvandlet til børneafdeling.

Proces: Arkitekt Claus Reinholdt har leveret skitser og arbejdstegninger samt rådgivet om konstruktioner og materialevalg i forhold til husets særlige status som bevaringsværdigt. Heidi Reinholdt, der er designer og indretnings­arkitekt, har stået for det indvendige design.

Materialevalg udvendigt: Nyt skifertag og nye terrassedøre, der erstatter de oprindelige vinduer. Træterrasse og carport i sortmalet træ med brændeskjul og cykelskur.

Materialevalg indvendigt:
Nye plankegulve med gulvvarme fra Dinesen, alle indvendige døre samt den gamle trappe op til balkonen er genbrugt. I hallen er det oprindelige terrazzogulv slebet og poleret. Der er opsat akustiklofter i den store sal.

Energioptimering:
Der er lavet den bedst mulige efterisolering af det eksisterende hus.

Pris inkl. arkitekthonorar:
2,5 mio. kr.

Den tidligere menighedssal er i dag både familiens køkken, spisestue, opholdsstue, og bag skillevæggene gemmer sig en afdeling, hvor både børn og voksne kan arbejde, tegne eller lave lektier. I alt 130 kvadratmeter har familien at boltre sig på her. Køkkenet i røget eg med mørke metalgreb er fremstillet specielt til rummet. Det var vigtigt, at køkkenet skulle virke som et møbel i rummet, og det skulle samtidig være så stort, at det kunne danne en selvstændig afdeling.

Bevaringsværdig renovering ude og inde

Menighedshuset blev indviet i 1897 og er erklæret bevaringsværdigt, hvorfor de udvendige rammer ikke bare kunne ændres under renoveringen.

– Vi har bevaret alt, hvad der kunne bevares, selv om hele huset på et tidspunkt stod med stort set kun de rå mure og tagkonstruktionen tilbage, siger Claus Reinholdt.

Huset har fået nyt skifertag, nyt gulv med varme i, og der er isoleret efter tidens krav. Mod haven har ejerne fået lov til at lade fire terrassedøre erstatte vinduerne, dog i samme stil som de buede vinduer mod gaden. Alle husets døre og den gamle trappe op til balkonen er genbrugt. I hallen er det oprindelige terrazzogulv blevet slebet og poleret.

De fritstående køkkenelementer på ben har et let og luftigt udtryk, der egner sig godt til stilen i det ombyggede menighedshus.

Vi har bevaret alt, hvad der kunne bevares, selv om hele huset på et tidspunkt stod med stort set kun de rå mure og tagkonstruktionen tilbage

Når man renoverer gamle huse, dukker der ofte ubehagelige overraskelser op, men i tilfældet med menighedshuset var overraskelserne overvejende positive.

En af dem var det smukke buede loft, der afsløredes, da de underliggende plader blev fjernet. I loftsbuen er der nu diskret indbygget akustikplader, så der i dag er en god lyd i det store rum.

Boligens areal er på 252 kvadratmeter plus kælder. Alligevel er der ikke blevet plads til et gæsteværelse.

– Den pris betaler vi gerne. Det ville være synd at ødelægge idéen med huset for at få flere værelser. Vi valgte det jo netop for at udnytte den store sal til beboelse, og nu fungerer det fint som familiebolig. Vi har masser af plads, og børnene har tit kammerater med hjem, siger Heidi Reinholdt.

I menighedshusets gamle indgang er terrazzogulvet blevet slebet og pudset. Familien supplerer opvarmningen fra et nyt gasfyr med to brændeovne, en her i hallen og en på den anden side af væggen i storrummet. Puffen er fra Hay, og lampen fra firmaet Lampas er designet af Friis & Moltke.

 

Efter ombygningen har mange lokale været forbi for at se, hvad huset er blevet omdannet til. Og næsten alle har en historie at fortælle om dengang de gik til spejder, var til julestue eller til møde i det gamle menighedshus.

– Der er da ingen tvivl om, at vi kunne have bygget et nyt hus for de penge, som det har kostet at renovere. Men vi ville så ikke have fået et hus med et helt unikt rum og en så fantastisk historie, siger Heidi Reinholdt.

De halvhøje skillevægge indrammer familiens fælles ”arbejdsværelse”. I rumdelerne er der indbygget skuffer og skabe.
Børnene Arthur og Fridas badeværelse er placeret mellem deres to værelser, som ligger i en tilbygning, der blev tilføjet menighedshuset i 1913. I badeværelset er der kig til de åbne spær og lyset strømmer ned fra et rytterlys i taget. Naturflisen på væggen hedder Black Dragon, badekarret er fra Gustavsberg, hylden under vasken er fra Dinesen, armatur fra Steinberg, mens vasken stammer fra en skole. Lampen, som kan ses i spejlet, er af Tom Dixon.

SÅDAN INDRETTER DU STORE RUM

  • Heidi Reinholdt har inddelt rummet efter de fire funktioner, det skal indeholde: ophold, spisning, madlavning og arbejde.
  • Bænken langs den ene langside er lavet for at binde det store rum sammen på tværs af funktionerne.
  • Fritstående rumdelere skaber små rum i rummet uden at ødelægge arkitekturen i det store rum.
  • Rumdelerne har indbygget opbevaringsfunktion, da der ikke er mulighed for at indrette med store skabsvægge.
Børneafdelingen ligger i en nyere tilbygning fra 1913, der tidligere fungerede som konfirmandstue. De sænkede gipslofter er fjernet, så der nu er frit udsyn til den smukke, gamle tagkonstruktion.
På børneværelser er loftshøjden udnyttet med en høj hems, der giver spændende kig til de åbne spær.
Forældrebadeværelset på balkonen er delvist åbent. Man kan dog godt skjule sig, når man står i bruseafdelin-gen. Herfra er der kig til storrummet gennem glasvæggen. Fliserne er Black Dragon, skabet er specialfremstillet i krydsfinér og linoleum, et materiale, som går igen andre steder i huset. Armatur i sort fra Vola. Vasken er købt hos Cassani.
De mørke fliser i forældrebadet hedder Black Dragon. Skabet er specialfremstillet i krydsfinér og linoleum, et materiale, som går igen andre steder i huset. Armatur i sort fra Vola. Vasken er købt hos Cassani.

FRA MENIGHEDSHUS TIL PRIVAT BOLIG - SÅDAN GØR DU:

  • Tjek, om kommunen vil give tilladelse til privat bolig, og gør op med dig selv, om du er parat til at vedligeholde og rengøre et gammelt hus med over fem meter til loftet.
  • Søg kompetent rådgivning, både hvad angår det arkitektoniske og det byggetekniske. Brug tid på skitsering og dialog med din arkitekt – og hav gerne flere løsninger i spil.
  • Find den oprindelige stil frem, og byg videre på den. Også selvom huset ikke er bevaringsværdigt.
  • Bevar oprindelige bygningsdele af god kvalitet - de må gerne indgå i nye sammenhænge.
  • Vælg gedigne materialer og ”traditionelle” konstruktioner – gem de sjove og utraditionelle ting til indretning og inventar.
  • Brug genbrugsmaterialer. Stort set alle byggematerialer kan fås som genbrug, og finder du nogle, der er fra samme periode som huset, vil de ofte smelte bedre sammen med huset end nye materialer.
Menighedshuset ligger midt i Sdr. Bjert og haven udenom er ikke stor. Ejerne fik tilladelse til at skifte vinduerne mod haven ud med fire terrassedøre i samme stil. Så når vejret er til det, åbnes dørene, og ude- og indeliv smelter sammen.