4 tips til en harmonisk lejlighed

Planlægger du en lejlighedsrenovering, så er det værd at tænke over hvordan du får det mest harmoniske udtryk.
Vi giver dig her 4 tips til din renovering, og hvordan du bedst skaber sammenhæng i din bolig. 

# 1

Gennemlyste rum 

Det giver en mere rummelig oplevelse og er virkelig dejligt, hvis du har mulighed for at lade et eller flere af dine rum gennemstrømme med lys fra både gården og gaden.

 # 2

Nabolejlighed i naturlig forlængelse 

Man kan ofte se, at det er to sammenbyggede lejligheder, når lejligheden er unaturligt lang eller knækker på underlige måder og har rigtig meget gangareal. Hvis det på plantegningerne ligner, at nabolejligheden er en bid af din lejlighed, vil det være mere naturligt at lægge dem sammen og i højere grad komme til at virke som én lejlighed.

# 3

Cirkulære bevægelser 

Din bolig bliver mere interessant, hvis du arbejder med cirkulære bevægelser. Kan du blive ved med at gå, uden at blive stoppet af en mur, vil du blive ved med at opdage nye ting på din vej – og det er også vigtigt i hjemmet. Det kan helt banalt klares med en køkkenø, man kan gå rundt om.

# 4

Tidstypiske detaljer 

Tænk over, hvornår din lejlighed er bygget og hvilke detaljer og karaktertræk, der karakteriserer byggeri fra denne tid. Beholder og viderefører du nogle af dem i stedet for kun at indsætte en masse nyt og moderne, vil din bolig se mere harmonisk ud.
Læs også vores artikel om bevaringsværdige detaljer i lejligheden. 

Kilde: Arkitekt Stig Ørum Christensen