Puds som facademateriale

Puds er en mørtelmasse, du kan smøre på dit murstenshus for at give det en mere ensartet overflade. Det består af sand, kalk og vand.

Puds kan dække slidte mursten og grimme fuger og er en effektiv måde at friske et gammelt hus op.

Det er typisk facader af mursten, der bliver pudset. Man kan pudse de fleste murstensfacader. Men jo mere struktur murværket har, desto lettere er det at få pudsen til at binde. En helt glat mursten, binder altså pudsen dårligere end en grov og ru mursten.

Er din facade af beton eller gasbeton kan den også pudses. I forbindelse med en udvendig efterisolering, hvor isoleringsmåtterne skrues på facaden, er det muligt at pudse direkte ovenpå isoleringsmåtterne.

Man kan godt selv pudse sin facade, men det er svært, og fejl kan resultere i alvorlige skader. Det er derfor en god ide at få professionel hjælp, så du er sikker på at få et ensartet og jævnt udtryk og undgå revner, afskalninger og fugtskader, der er svære at rette op på, når de først er kommet.

Det er vigtigt at der vælges den rigtige mørtel, give facaden det rigtige antal lag puds, i den rigtige tykkelse og i den rigtige rækkefølge. Der er med andre ord mange faktorer ved det enkelte hus og dets materialer, som det kan være svært for en ikke-fagperson at gennemskue.  

Inklusive arbejdstimer kan det nemt koste 100.000 kroner at få pudset et hus på størrelse med et almindeligt parcelhus. Skal facaden først renses, kan det koste dobbelt så meget.

Hvis facaden er lavet ordentligt og bliver vedligeholdt jævnligt, kan en pudset facade holde i flere hundrede år.

Det er fristende at male en pudset facade, men man skal tænke sig grundigt om, før man går i gang. En forkert malerbehandling kan nemlig give alvorlige fugtskader i facaden, som det er dyrt og besværligt at udbedre.

Derfor kan det godt betale sig at søge rådgivning hos en murer. Han kan fx fortælle dig, om facaden er pudset med kalkmørtel eller cementmørtel, hvilket er altafgørende, når du skal vælge den korrekte malerbehandling.

Er facaden af kalkpuds, er der visse produkter, som du ikke må bruge, fx silikat- og cementpulvermaling. Omvendt bør du aldrig male med kalkbaserede produkter på cementpuds.

Det er desuden vigtigt at vælge en diffusionsåben maling, der tillader fugten at bevæge sig ind og ud af overfladen. Lukker du overfalden med en mere tæt malerbehandling, vil der kunne opstå fugtskader i muren, der kan give frostsprængninger og grimme afskalninger.

Selvom en maling bryster sig af at være diffusionsåben, er du dog ikke helt på den sikre side. Forskellige malinger har nemlig forskellig diffusionsåbenhed, og maler du i flere lag med en mindre diffusionsåben maling, risikerer du, at overfladen bliver for tæt.

Er facaden allerede malet, skal du forsøge at finde ud af, hvilken type maling, der er brugt. Du bør så vidt muligt fortsætte med samme produkt, da det giver den bedste holdbarhed.

Puds er porøst og kan derfor let revne, skalle af og få huller. Hold derfor løbende øje med facaden og reparer skaderne, når du finder dem. Det er nemlig bedre for huset og billigere at rette op på dem, inden de vokser sig store og resulterer i fugtskader med efterfølgende svamp og råd.

Det er nemlig ikke blot et æstetisk problem, når pudsen skaller af og revner. Fugt kan nemmere trænge ind og har herefter svært ved at fordampe igen. Fugten kan udover råd og svamp også give frostsprængninger i murstenene

Fjern det løse puds og kom et jævnt lag af ny puds på. Er det er stort areal, er det bedst at få hjælp fra en murer.

Udover at holde øje med pudsens tilstand er det en god idé, at overfladebehandle sin pudsede facade hvert 5. – 10. år.

• Bolius.dk om overfladebehandling til pudsede facader
• Kalk.dk om puds og kalkning og en folder om bygningsbevaring med puds og kalk
• Optimera.dk om pudsede facader