De bedste sommerhuse har som regel et godt samspil med naturen.
Normalt sidder de fleste af os indenfor foran en skærm på arbejdet eller eller skolen. Når vi tager i sommerhus, vil vi derfor gerne være mere udenfor og i tættere kontakt med udelivet.
Er du så heldig at skulle bygge dit sommerhus i et naturskønt område med klitter, skov eller marker, så dyrk det fuldt ud, og hiv det ind i huset. Det kan du fx gøre med store skyde- eller foldedøre, så du kan åbne helt op, så inde- og uderum flyder sammen.
Store vinduer, en lækker, overdækket terrasse og spændende kig indefra og ud kan også give dig den helt særlige oplevelse af at føle dig ude og inde på samme tid. En følelse, der især er vigtig i et sommerhus.