Guide

Må du lave badeværelse i kælderen?

Mangler du et badeværelse i dit hjem, er det oplagt at lavet et i kælderen. Her kan der være plads til et stort badeværelse, som du ikke har plads til andre steder. Læs med her om reglerne for at lave badeværelse i kælderen.

Kan du lave badeværelse i kælderen?

Et badeværelse ikke som et beboelsesrum. Er din kælder ikke godkendt af kommunen til beboelse, er et badeværelse derfor en rigtig god måde at udnytte de ekstra kvadratmeter. Arealet skal dog indregnes i dit beboelsesareal og tæller derfor som en del af bebyggelsesprocenten af din grund. Den skal du derfor stadig holde dig indenfor.

Det kan være en fordel at placere dit kælderbadeværelse under dit badeværelse på etagen over, da kloakrør og vandrør dermed ikke behøver at blive flyttet. Et badeværelse er dog alligevel et meget dyrt rum at etablere.

Det er vigtigt, at du indsætter en fugttæt membran og mekanisk ventilation i dit badeværelse, så det ikke laver fugtskader i din kælder.

5 Gode råd til kælderbadet

  • Tænk over placering – gå efter mest mulig dagslys. Det at forære sig selv et vindue betyder mere, end man tror.
  • Acceptér, at du ikke kan ændre på placeringen af husets kloak, og at denne er central. Spildevandet skal kunne løbe nedad – og så må orienteringen af lys nødvendigvis komme i anden række.
  • Spar ikke på gulvet. Få gravet ud til den gulvvarme, der vil gøre det til en fornøjelse at stå ud af badet på et lunt gulv.
  • Undgå indvendig isolering samt at beklæde væggen med plader, brædder og andre organiske materialer, da det mangedobler risikoen for skimmelsvamp.
  • Prioritér et indvendigt omfangsdræn eller et udvendigt, der dog er dyrere. Det er din bedste forebyggelse mod, at du får fugt og vand i kælderen.