Guide

Passer taget

Drømmer du om et glaseret tegltag, eller måske er det et stråtag, der er sagen? Det er vigtigt du vælger et tag som dit hus kan bære - ikke bare vægten, men også rent æstetisk. Her får du en gennemgang af 8 forskellige hustyper med ideer til tagtyper og renoveringspotentiale.

Landhuset 1700-1950

Landhuset er en samlet betegnelse for de huse, der blev bygget fra 1700-tallet og frem til 1950’erne. I perioden op til 1850 havde de fleste landhuse bindingsværk og stråtag. Derefter vandt andelsstilen indpas, og husene blev opført med tegltage.

  • Forslag til opgradering:
    Mange landhuse står i dag med uoriginale tagbelægninger, der misklæder hustypen fx bølgeeternit, betontagsten, eller pandeplader i stål. Brug derfor dit tagprojekt til at genskabe husets originale udseende med enten et tegltag eller et stråtag alt afhængigt af husets alder. Du kan trække ekstra dagslys ind på førstesalen, hvis du etablerer kviste – også på et stråtag, hvor kvistene kaldes øjenbryn. Du kan opnå en væsentlig reduktion af din brandforsikring, hvis du i forbindelse med dit tagprojekt laver en indvendig brandsikring af dit stråtag.  
  • Tagbelægning:
    Strå til huse fra før 1850. Teglsten til huse efter 1850.

Patriciervillaen 1860-1930

Patriciervillaen er en stor, klassisk villa, der ofte blev tegnet af de førende arkitekter i landet og fremstod imponerende i størrelse og med et ekstravagante materialevalg og mange fornemme bygningsdetaljer. Patriciervillaer har ofte mansardtag. Det kan være vanskeligt at efterisolere, fordi det er svært at komme til at lægge isolering på den lodrette del af taget. Den komplekse tagform med mange sammenskæringer og inddækninger, gør hustypen til én af de dyreste at vedligeholde og renovere.  

  • Forslag til opgradering:
    Indvendig eller udvendig efterisolering af skunk og tag. Den udvendige er den mest bekostelige og kræver at hele tagbelægningen fjernes først. Metoden er mest rentabel, hvis du i forvejen skal skifte tagbelægningen. Respektér husets oprindelige materialevalg og detaljer – også selvom det er dyrt. 
  • Tagbelægning:
    Sortglaseret tegl, zink eller kobber til tagrender og inddækninger.

Murermestervillaen 1915-1930

Den typiske murermestervilla er et velbygget og solidt hus, der er opført i gode, klassiske materialer. De fleste af husene er født med et rødt tegltag med høj rejsning og såkaldt halvvalm i gavlene.

  • Forslag til opgradering:
    Undgå ærgerlige ombygninger, der tager charmen fra villaen og dens oprindelige gode tanker. Det er særligt når du energirenoverer, at du skal være varsom. En udvendig efterisolering er det mest optimale, da det ikke stjæler plads fra de indvendige rum på førstesalen. Men da hustypen er født uden tagudhæng og med et tegltag, der hæfter direkte på gavlen og facadens murede detaljer, ender den udvendige efterisolering ofte som en uklædelig hat. En fin løsning på denne problematik er fx at mure en ekstra kant på huset, der skjuler efterisolering og sikrer at husets fine murdetaljer bevares. Du kan vinde ekstra kvadratmeter og gøre førstesalen mere funktionel med en eller flere kviste.      
  • Tagbelægning:
    Røde vingetegl, tagrender og inddækninger omkring kviste i zink.

Bungalowen 1925-1945

Bungalowen er et beskedent hus, men byggeteknisk og materialemæssigt et godt hus. Hustypen er kendetegnet ved sin kvadratiske grundplan og sit enkle pyramidetag med lav rejsning, der er født med en tagbelægning af enten tagpap eller tegl.

  • Forslag til opgradering:
    Den lave taghældning og tagets gitterspær kan gøre det svært at få plads til efterisolering i tagkonstruktionen eller på loftet. Dette kan løses ved, at loftet sænkes. Hvis efterisoleringen foretages i forbindelse med udskiftning af taget, kan tagkonstruktionen hæves. Bungalowens tagetage kan heller ikke udnyttes til beboelse. Skal husets udvides med ekstra kvadratmeter, kræver det en helt ny førstesal. Dette er et større indgreb, som vil ændre radikalt på husets oprindelige form og arkitektur. Det kan dog løses på flere elegante måder, fx ved at forhøje husets facader med en ekstra etage, så det i stedet bliver en bungalow i to etager.
  • Tagbelægning:
    Matte, mørke tegl, tagpap med listetækning eller zink.

Statslånshuset 1938-1958

Et statslånshus er et lille, simpelt hus i tegl og træ bygget i perioden 1938-1958. Hustypen opstod som resultat af et politisk initiativ, der ville gøre det muligt for flere at bygge et godt enfamilieshus til en billige penge. Oprindeligt er huset kun isoleret med 20 mm mineraluld i tagkonstruktionen. Det kan være svært at efterisolere loftet, hvis det går til kip. 

  • Forslag til opgradering:
    Statslånshuset er lille, og værelserne er som regel for små i forhold til nutidens krav og ønsker. Skal statslånshuset bruges som familiebolig er det typisk nødvendigt at bygge til. Udnyt dit tagprojekt til at skaffe mere plads på første salen fx med kviste eller en decideret forlængelse af huset.    
  • Tagbelægning:
    Klassiske røde vingetegl. Undgå sortglaserede og blanke tegl.

Murermestervilla fra 1950’erne

Murermestervillaer fra denne periode er solide og velbyggede ”kasser” i halvandet plan med sadeltag og en ofte høj rejsning. Et særligt kendetegn er det hvidmalede træværk med synlige spær-ender.

  • Forslag til opgradering:
    Hold fast i hustypens enkle og stilfærdige arkitektur ved at genbruge de samme materialer og farver, som huset er født med. Kviste kan give ekstra plads og lys på førstesalen. Er pladsbehovet større kan huset tilbygges ved at forlænge det i halvandet plan. 
  • Tagbelægning:
    Røde vingetegl, hvidmalet træværk, samt inddækninger, tagrender og nedløbsrør i zink.

Parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne

Der findes mere 500.000 huse fra denne periode, og mange af disse har renoveringsmodne tage. Husene er typisk opført som etplanshuse med enten eternittage med lav rejsning eller helt flade tage med tagpap og skjulte tagrender. Tagkonstruktionerne er ofte dårligt isolerede, og mange af husene har problemer med manglende ventilation. De flade tagpaptage kan have problemer med utætheder i tagpappen eller råd og svamp omkring de skjulte tagrender.    

  • Forslag til opgradering:
    Hold fast i den oprindelige stil med materialer, farver og detaljer, der matcher parcelhusarkitekturen fx sorte sternbrædder og gavlbeklædning. Ovenlyskupler kan give ekstra dagslys til den mørke pistolgang, og et nyt loft, der går til kip giver luft i de ofte lavloftede stuer. Parcelhuse med fladt tag kan bygge til i højen med en ekstra etage. 
  • Tagbelægning:
    Tegl, naturskifer, fibercementplader, eller tagpap med listetækning og zinkinddækninger.

Typehuse fra 1980-1999

Mange af husene fra denne periode har tage belagt med betontegl eller fibercementplader, der har en tendens til at samle mos og algevækst. Ofte vil tagbelægningens æstetiske levetid være kortere end den tekniske - forstået på den måde, at taget måske stadig er tæt og fuldt funktionsdygtigt, men med et skjoldet og uskønt udseende, som gør det modent til udskiftning.

  • Forslag til opgradering:
    Brug dit tagprojekt til at forbedre husets isoleringstandard og løft gerne energiklassen med et solcelleanlæg. Da hustypen er født med få og små vinduesåbninger bør du overveje at montere ovenlysvinduer. Loft til kip kan i mange tilfælde løfte husenes oplevelsesmæssige kvaliteter fra lettere kedelig til mere spændende.
  • Tagbelægning:
    Tegl, bølgeplader i fibercement, eller sort tagpap med listetækning og zinkinddækninger.