Sådan får du en ny førstesal

Som oftest er det pladsmangel og et ønske om at blive boende i et bestemt kvarter, der er hovedårsagen til at bygge en førstesal oven på det eksisterende hus. De indledende overvejelser vil typisk koncentrere sig om, hvad der bedst kan betale sig: at bygge huset ud med en tilbygning eller etablere en helt ny etage, hvilket er to meget forskellige byggeprojekter med hver deres fordele og ulemper.   

Du bør overveje en ny førstesal hvis:

• Du alligevel skal udskifte taget
• Du har en smuk udsigt, som du ikke udnytter fuldt ud i dag
• Din have er lille og egner sig ikke til en tilbygning
• Dit hus er uden særlige kvaliteter og trænger til et arkitektonisk løft

Før arkitekten sætter i gang ved tegnebordet, bør du overveje, om førstesalen passer til husets konstruktion og om byggeprojektet kan realiseres inden for dit budget. Prisen og byggeperioden er som udgangspunkt nogenlunde den samme for en tilbygning og en førstesal.

Men hvis husets nuværende konstruktion ikke kan bære en førstesal og skal forstærkes, kan det fordyre projektet betydeligt. Derfor er det vigtigt tidligt i forløbet at få en ingeniør til at lave geotekniske undersøgelser og beregninger af både jordens og konstruktionens bæreevne.

Det kræver altid en byggetilladelse at etablere en ny tagetage på sit hus. For at blive godkendt af kommunen skal den nye førstesal opfylde en række lovmæssige krav og betingelser.

Først og fremmest skal bygningsreglementet overholdes. Det er fx krav til maksimal bebyggelsesprocent, bygningshøjde og afstand til skel.

Derudover skal den nye førstesal overholde lokalplanen. Lokalplanen fastsættes af kommunen og kan fx stille krav om en særlig tagform eller påbyde dig at bruge bestemte materialer.

Du kan selv kontakte kommunen, men det kan være rart at have en arkitekt med på sidelinjen allerede i den indledende dialog. Arkitekten kan lave skyggediagrammer og komme med forslag til et nabovenligt design.

Når du kommer længere i processen, kan arkitekten hjælpe dig med at få den endelige byggetilladelse på plads. Det kræver en hel del dokumentation og papirarbejde, som det kan være svært at få overblik over som boligejer. Dokumenterne kaldes et myndighedsprojekt og består bl.a. af målfaste tegninger.

Nogle gange kan lokalplanen eller servitutter, som er tinglyst på dit hus, forhindre dig i at bygge en ny førstesal. Fortvivl ej! Det er ofte muligt at få en dispensation, såfremt du har styr på dokumentationen og de gode argumenter.

• Send en ansøgning til kommunen, hvor du beskriver, hvilke lovkrav du søger om dispensation fra. Herefter skal du med tegninger og gode argumenter forsøge at overbevise kommunen om, hvorfor du bør have lov til at bygge en førstesal. Husk, at du skal have meget tungtvejende argumenter, fx at huset er meget lille i grundplan, og haven eller grunden er så lille, at en tilbygning vil være umulig.

• Sørg for at vedlægge gode, visuelle tegninger, der viser, hvordan en eventuel førstesal vil komme til at se ud. Vis, hvordan det kan bygges, uden at det kommer til at skæmme eller forstyrre i området. Arkitekten kan hjælpe dig med tegninger, beskrivelser og skyggediagrammer.  

• Fortæl dine naboer, at du har sendt en ansøgning til kommunen, og forklar dem, hvorfor du har brug for dispensationen til at bygge en førstesal. Naboerne vil være mere venligt stemte, hvis de har fået forklaringen ansigt til ansigt (og fx hørt, at familien venter deres tredje barn, og det er meget trangt med kun ét soveværelse) i stedet for blot at modtage et brev med posten.

_{Kilde: Videncentret Bolius}