Styr du økonomien, når du bygger nyt

Udgiften til et nyt hus er en kæmpe investering og pengene kan hurtigt fosse ud af kassen, hvis du ikke fra start har lagt et godt fundament med et budget. Få mere af vide her.

Arkitekttegnet træhus
ARKITEKTTEGNET PÅ BUDGET Familien drømte om et arkitekttegnet hus i 50’er-stil, men pengene var små. Arkitekt Rasmus Skaarup effektiviserede derfor planløsningen, så budgettet til sidst kunne række. I dag bor familien derfor i et hus uden gangareal. KLIK på billedet for at se mere fra huset.

Læg et budget

Et nyt hus er en stor investering for de fleste - måske den største i livet. Når projektet gennemføres i samarbejde med en arkitekt, vil økonomien samtidig være behæftet med en smule usikkerhed indtil byggeriet er tilendebragt og huset færdigt.

Det er derfor helt naturligt at være bekymret og urolig undervejs. Du kan dog mindske usikkerheden ved fra starten, at skaffe dig et klart overblik over din økonomi og løbende følge op med budgetjusteringer sammen med din arkitekt.

Sæt penge til side

I budgettet er det en god idé, at have en buffer klar til uforudsete udgifter. En tommelfingerregel lyder, at bufferen skal være på omkring 10% af det samlede byggebudget, men det kan selvfølgelig afvige fra projekt til projekt. 

Ved at vælge et arkitekttegnet hus fremfor et typehus, skal du være klar på, at økonomien er lidt mere usikker og ikke kan fastlægges hundrede procent sikkert fra start. 

Udover en buffer kan det også være en god ide at sætte penge til side til pludselige ideer. Når byggeriet er i gang og du begynder at kunne se din bolig forme sig på grunden, vil der nemlig - både hos dig og hos arkitekten opstå endnu flere ideer. Og her er det ærgerligt ikke at kunne gribe en eneste af dem, fordi pengene er brugt.

Sådan ser et typisk byggebudget ud

10-15% til arkitekt og rådgivere

10% til uforudsete udgifter

75-80% til håndværkere og materialer


Kilde: Arkitekt Morten Dalsgaard

Her skal du ikke spare

  • Rådgivning. Det er en omfattende sag at bygge et nyt hus. Brug en byggeteknisk rådgiver, fx en arkitekt, til at have snor i økonomi, tilladelser, håndværkerkontrakter m.v. Det kan i sidste ende spare dig penge og ærgrelse.
  • Tid. Gør dit forarbejde grundigt, så du er klar i mælet, når du skal formidle dine ønsker til arkitekten. De ind­ledende faser, fx skitseprocessen, er uhyre vigtige, da det er her, ”grundstenen” bliver lagt og husets form og funktion bliver til.
  • Materialer. Gå ikke på kompromis med de ”faste” dele som vinduer, gulve, trapper osv. Du skal se på dem i mange år, så de må gerne blive smukke af slid.

Hvad vil et nybyggeri koste?

At regne med en "kvadratmeterpris" er en hurtig måde at få et skøn over, hvad ens byggeri vil komme til at koste. Læs her, hvad en kvadratmeterpris typisk omfatter.

  • Kvadratmeterpriser har sit udspring i skønnede erfaringstal fra rådgivere, entreprenører eller håndværkere, og de er derfor behæftet med en stor grad af usikkerhed. Der kan fx være usikkerhed om, hvilke ydelser, begrebet konkret dækker over, hvor i landet priserne stammer fra og hvem, der har oplyst dem.

  • Den typiske kvadratmeterpris indeholder oftest udgifterne til håndværkere (lønninger m.v.) samt materialer. Og her er der tale om gennemsnitsbetragtninger.

  • På materialesiden tages oftest udgangspunkt i en gennemsnitlig middelkvalitet, så holder du af design eller høj kvalitet, skal du beregne ekstra udgifter til dette.

  • Et vigtigt aspekt er også, hvor kompliceret opgaven er. Et badeværelse omfatter typisk

    mange forskellige installationer, hvilket betyder, at mange faggrupper er involveret.

  • Kvadratmeterprisen vil her typisk lande på mellem 25.000 og 30.000 kr. sammenlignet med et almindeligt rum, der normalt havner i intervallet mellem 15.000 og 20.000 kr. (2017 priser inkl. moms).
  • Man kan ikke umiddelbart sammenligne kvadratmeterprisen for et helt hus med en tilbygning. Tilbygninger er oftest noget dyrere pr. kvadratmeter, idet arbejdstiden er forholdsvis længere, ligesom kvadratmeterprisen for en lille tilbygning ofte vil være større end for en stor. Selve arbejdet med at ”sammensætte” en udbygning med en eksisterende bygning kræver ligeledes en del kostbar arbejdstid.
    Kilde: Videncentret Bolius