Kontakt Arkitekten
Jørgen Dahlgaard

Bliv ringet op gratis af Jørgen Dahlgaard

Havudsigt på lærerbudget

De høje boligpriser i København fik familien Hjernø-Rasmussen til at flytte vest for Storebælt. Her kunne de få boligdrømmen om mere plads, natur og fokus på æstetik opfyldt på et skolelærerbudget. Sammen med arkitekt Jørgen Dahlgaard har parret forenet husets fine 50’er-detaljer med nutidige løsninger.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Pia Enghild

- Det er virkelig rart, når hele familien er samlet i stuen, og vi har tændt i brændeovnen og sidder og kigger ud på byen og havet. Der kommer huset rigtig til sin ret, fortæller boligejer Dan Hjernø i dag.

Men i starten så det svært ud for familien at kunne have det sådan.

Med to små børn drømte parret Dan Hjernø og Line Rasmussen om at skifte deres lejlighed på Østerbro ud med flere kvadratmeter, have og meget gerne udsigt til skov og hav.

Skulle der sættes hak ud for ønskerne, ville prisen snildt snige sig op på 10 millioner kroner.

- Vi lavede en plus- og minusliste og besluttede hurtigt, at plusserne for at flytte væk vægtede højest. Vi er ikke provinsforskrækkede, og som æstetikere tændte vi ikke på at klemme os inde i et lille, dyrt rækkehus, vi ikke engang ville have luft i budgettet til at gøre til vores eget, siger Dan Hjernø

Familien kiggede derfor mod vest og faldt for en 50’er-villa i Svendborg i fantastiske omgivelser for blot 1,5 millioner kroner.

- Nu har vi udsigt til Svendborg by og havet med færgeoverfarten til Ærø samt skov i baghaven. Og det tager blot 5 - 6 minutter på gåben at komme ind til centrum, fortæller Dan Hjernø.

Det eneste, de savner, er familie og venner. Men faktisk har to vennepar allerede gjort dem kunsten efter, og Line Rasmussens søster tager så småt tilløb til det.

Nu har vi udsigt til Svendborg by og havet med færgeoverfarten til Ærø samt skov i baghaven. Og det tager blot 5 - 6 minutter på gåben at komme ind til centrum

Ombygget 50'er-hus i Svendborg med familie
Hele familien samlet i stuen. Dan Hjernø, Line Rasmussen og børnene Karla på seks år og Wille på to år i fuld fart på sin Vilac-bil.
Karnap i zink på 50'er-hus, der er ombygget.
Den nye karnap giver et moderne strejf til familiens 50'er-villa. Nederst kan man se familiens nye, store vinduer og udgang fra kælderen.

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Familien fik: En opdatering af deres villa fra 1950 med en karnap i stuen og nyt og større vindue i soveværelset. Desuden er der åbnet op mellem stue og køkken, spærret en dør, indsat nyt Kvik-køkken, lavet badeværelse, høvlet fyrretræsparketgulve i hele huset, malet, fritlagt mur i køkkenet, indsat en ny og større dør til haven, slebet og olieret husets teaktræsdøre og indsat dør i kælderen..

Proces: Familien fandt et hus, de var interesseret i, kontaktede arkitekt Jørgen Dahlgaard for at få hjælp til ønsker i huset. De købte huset, og sammen med arkitekten fandt de løsninger. Jørgen Dahlgaard bruger entreprenører, han kender og har brugt før. På den måde sparede de tid og arbejde og dermed penge på at indhente tilbud. Jørgen Dahlgaard har stået for al kontakt til entreprenørerne fra start til slut, mens familien stadig boede i København. Ombygningen varede fra december til april.

Materialer udvendigt: Karnap med udvendig zinkramme, hvidt puds nederst på huset og større vinduer i kælderen og til soveværelset. Ny dør ud til haven og en til kælderen.

Materialer indvendigt: Nyt køkken, badeværelse og maling.

Byggepris: Ombygninger kostede ca. 950 tusind. Arkitekt Jørgen Dahlgaards rådgivning vil for et lignende projekt koste 60.000 kr. Huset købte familien for 1,5 mio. kr.

Plantegning af stueetage før ombygning i 50'er-hus
Plantegning af husets stueetage før ombygning.
Plantegning af stueetage i 50'er-hus efter ombygning
Plantegning af husets stueetage efter ombygning.

Drømmekarnap startede arkitektmøde

Men den gode placering kom slet ikke til sin ret, da familien først så huset. Det havde nogle alt for små vinduer, hvorfor familien også savnede lys i boligen.

Line Hjernø scrollede derfor den ene hjemmeside igennem efter den anden for at få ideer til løsninger. Valget faldt på en stor karnap med zinkramme, som hun fandt på danskeboligarkitekter.dk. Her kunne hun se, at det var arkitekt Jørgen Dahlgaard, der havde tegnet den. Vildt heldig og helt tilfældigt boede Jørgen Dahlgaard faktisk i netop Svendborg, hvor huset, de havde kig på, lå

- Inden vi købte huset, inviterede vi Jørgen Dahlgaard med ud og kigge på det. Han var hurtig til at lave tegninger til karnappen og god til at få os til at føle os trygge. Vi gik rundt i huset og havde en masse gode samtaler om mulighederne og fandt en god kemi hos hinanden, fortæller Dan Hjernø-

Familien købte derfor huset og fortsatte samarbejdet med arkitekten. Han foreslog dem at gøre brug af sin vante entreprenører i stedet for at sende det i udbud samt lade ham have kontakten med håndværkerne under projektet. En model familien blev rigtig glade for og har anbefalet til alle andre siden.

Det gav en kæmpe ro og tryghed, at Jørgen Dahlgaard kendte entreprenørerne og havde kontakten med dem, og så har det været billigere. Desuden gav det os mere tid til at gøre det, vi synes er sjovt: Nemlig at finde på og udvikle ideer til huset.

Nyt køkken i ombygget 50'er-hus i Svendborg
Da der blev lavet nyt køkken, fik familien åbnet op til stuen for at give mere luft og kig til den gode udsigt gennem hele rummet.

BOLIGEJERNE: FRA STORBY TIL PROVINS

Tag springet. Vær ikke bange for, at livet går i stå. Det gør det ikke.

Allier dig med mennesker, du stoler på. Det er rarest, hvis du som os stadig er i København, mens dit hus bliver lavet et andet sted i Danmark.

Det er ikke farvel til kulturlivet. Mange tænker, at det er hårdt at komme langt væk fra byen og kulturtilbud. Men faktisk bruger vi Svendborg by mere, end vi brugte København. For her har vi fem minutter på gåben til centrum, mens vi i København skulle op på en cykel fra Østerbro. Så det gjorde vi faktisk sjældent.

De faste rutiner er de samme. Husk, at skole og institutionslivet og lignende fungerer på samme måde og giver samme rutiner som i byen. Der er derfor ikke den store forskel i den del af livet.

Nyt Kvik-køkken i ombygget 50'er-hus. Lamper fra Nordic Tales
Husets oprindelige køkken var for medtaget og havde for lidt bordplads. Familien valgte derfor at skifte det ud med et hvidt og enkelt køkken fra Kvik. Lampen med den fritstående pære er fra Nordic Tales.
Genbrugsmøbler. Spisebord fra Den Blå Avis, stole skraldet og lampe fra marskandiser.
Familiens spisbord er købt på Den Blå Avis og stolene er skraldet i København. Spisebordslampen er købt i en marskandiser ligeledes i København, hvor familien boede før.
Fritlagt mur i ombygget hus fra 1950'erne
Almindeligt i København, men åbenbart ikke i Svendborg. Både håndværkere og arkitekt grinede i hvert fald lidt af familiens ønske om en fritlagt mur i køkke-net. ’I skal da i hvert fald have furet den op på ny så, ik?’, spurgte håndværkerne. Men det skulle familien ikke. De synes, det er en god kontrast til det pæne og nye køkken med den rå mur.

- Vi boede i København, mens ombygningen stod på og havde travlt med at søge nye job og sælge vores gamle lejlighed. Det gav derfor en kæmpe ro og tryghed, at Jørgen Dahlgaard kendte entreprenørerne og havde kontakten med dem, og så har det været billigere. Desuden gav det os mere tid til at gøre det, vi synes er sjovt: Nemlig at finde på og udvikle ideer til huset, siger Dan Hjernø.

Udover karnappen hjalp arkitekt Jørgen Dahlgaard også med andre forbedringer i huset. Oprindeligt havde parret tænkt, at de ville lave badeværelse i kælderen og inddrage et lille kammer i stueetagen til flere kvadratmeter i stuen.

- Det giver nemt fugtskader at lave badeværelse i kælderen. Desuden ville den ekstra plads i stuen ikke give plads til en ny møbelgruppe eller være særlig brugbar, fortæller Jørgen Dahlgaard

Han foreslog derfor familien at lave det lille kammer til badeværelse. På den måde ville familien heller ikke være uden toilet og bademuligheder i stueetagen.

Anbefalinger familien fulgte og har været rigtig glade for efterfølgende.

Herudover blev vinduerne i soveværelset lavere og større for også her at få glæde af den fantastiske udsigt, ligesom dørpartiet til haven blev åbnet op, for at skabe bedre forbindelse til grundens grønne arealer. En ændring, der skiftede fra ’nice to have’ til ’need to have’ for familien undervejs i projektet.

Spisestue i ombygget hus fra 50'erne i Svendborg.
Fra spisestuen er der let adgang til haven.
Fra terrassen er der nem adgang indtil stuen med den nye glasdør.
Familien har fået sat en ny og større glasdør i fra køkkenet og ud til terrassen i haven. Det er dejligt, når man har små børn nemt at kunne løbe ind og ud. Og det store glasparti lukker mere lys ind i huset.
Genbrugsmøbler i spisestue i ombygget 50'er-hus.
Familien valgte at beholde husets origiale fyrretræsparketgulv. Under ombygningen blev det høvlet, så det kunne blive flot igen.

Sans for husets sjæl

Til parrets store ærgrelse var det også nødvendigt at skifte køkkenet ud.

– Vi er kede af, at vi ikke kunne beholde det gamle køkken. Det var et rigtigt snedkerkøkken, men det var simpelthen for medtaget og havde en underlig indretning uden særlig meget bordplads og manglede både emhætte og god strømtilslutning, fortæller Dan Hjernø

I dag er der derfor blokeret en dør og revet en væg ned for at åbne op mellem køkken og stue og sat et nyt, enkelt Kvik-køkken i.

Parret var nemlig langt fra interesserede i at lave om på hele huset. Af økonomiske såvel som æstetiske grunde. Efter ombygningen er der derfor stadig ingen tvivl om, hvilket årti huset er fra. 

Det gennemgående parketgulv i fyrretræ og husets mange teaktræsdøre har nøjedes med at få en kærlig hånd.

Også detaljer som træpanelerne under trappen, den snedkererede hoveddør og de runde støbejernsvinduer i gangen har fået lov at blive. Sjove detaljer, der aldrig ville blive lavet i dag og derfor fortæller noget vigtigt om huset.

Sidstnævnte dog til håndværkernes store forbløffelse.

Runde støbejernsvinduer i ombygget 50'er-hus
Håndværkerne forstod ikke, at familien ikke ville skifte de gamle, utætte støbejernsvinduer ud med nogle moderne og energirigtige. Men familien vil ikke af med dem. De er anderledes og siger noget op huset.
Hovedør i teak i ombygget fra 50'erne
Den originale hoveddør i teak står stadig efter familiens ombygning. Den er smuk, i god kvalitet og fortæller noget om husets alder.
Vindueskarm i beton til planter i 50'er-hus.
Den forrige ejer havde hele vindueskarmen fyldt med planter. Familien har endnu ikke helt så mange, men synes, at det er en sjov detalje i huset, der skal beholdes. I betonen er der lavet et hulrum, hvor man kan hælde vand i og derved vande alle planterne på én gang.
Paneler i 50'er-hus. Farven hedder Dueblå.
Panelerne er originale fra 50’erne, men er blevet moderne at se på ved at blive malet. Den blå farve har familien videreført fra den tidligere ejer. Farven hedder dueblå. Lampen i loftet er fra Le Klint.

Københavnerjokes

– ’Hvornår skal vi sætte et Velux-vindue i?’ jokede håndværkerne gennem hele projektet. De forstod ikke, hvorfor vi ville beholde dem og ikke skifte dem ud med noget mere energirigtigt. Vi har da også allerede malet for anden gang, for kondensen ødelægger væggen. Men vi vil hellere have at det skaller lidt. For os vil det spolere hele opgangen, hvis de bliver skifte ud, siger Dan Hjernø.

Og det var ikke den eneste gang, parret måtte lægge ører til forbløffelse og jokes.

– Jeg grinede, da de ville have fritlagt en mur i køkkenet. Det må være fordi, de kommer fra København. Det er der ikke nogen i Svendborg, der gør. Det samme med deres 50’er- og 60’er-møbler. Men det er forfriskende og passer godt til huset, tilstår Jørgen Dahlgaard.

Og måske får Jørgen Dahlgaard lært mere om københavnernes stil. Parret har i hvert fald flere planer med huset, som han skal stå for.

Renoveret soveværelse med stort vindue og udsigt i ombygget 50'er-hus
Vinduet i soveværelset er blevet sænket og gjort større. Så nu kan Dan Hjernø og Line Rasmussen ligge i sengen og se ud over byen og havet.
Soveværelse med kommode og hylde i skunkrum
Fin original detalje og god udnyttelse af skunkrummene med kommode og hylde ind i væggen.

BOLIGEJERNES TIPS: BEHOLD ELLER LAV OM?

Går originale detaljer igen i hele boligen? Så behold dem, hvis de fungerer. Det kan fx være døre og gulve. Det skaber en rød tråd i boligen og sætter taktstokken for, om du skal beholde resten af husets tidstypiske detaljer.

Passer løsningerne til dine behov? Kig rundt i din bolig og vurdér, hvad der giver mening at beholde i forhold til de behov, man som moderne familie har i dag. I dag har man fx større behov for forbindelse mellem ude og inderum, end man havde før i tiden. Der kan derfor fx være behov for større vinduer og døre ud til haven.

Hvilken kvalitet? Mange oprindelige detaljer i gamle huse er snedkerfremstillet og af virkelig god kvalitet, der er dyrt at gøre efter i dag. Kvaliteten af detaljen er derfor vigtig at overveje, før du hopper i Ikea efter nyt.

Er du i tvivl, så behold det oprindelige. Man kan altid sætte noget nyt i og rive det gamle ned, men det er svært at for-tryde, når du først har gjort det. .

Toiletrulleholder fra vola i ombygget hus fra 1950'erne
Toiletrulleholderen i orange matcher vandhanen og giver liv i det hvide badeværelse. Begge er fra Vola.
Amatur fra Vola i nyt badeværelse i ombygget 50'er-hus
Dan Hjernø og Line Rasmussen var bange for, at badeværelset ville blive for småt. Men i dag er de rigtig glade for, at arkitekt Jørgen Dahlgaard rådede dem til at udstyre det lille kammer med toilet og bad.

ARKITEKTENS RÅD TIL ET STRAMT BUDGET

- Tænk over, hvad der er ’nice to have’ og ’need to have’. ’Nice to have’ kan måske laves en anden gang, hvis der bliver råd.

- Kontakt en arkitekt eller en anden byggesagkyndig, der kan sikre, at du får det, du betaler for. Arkitekten styrer det ved kun at godkende a conto faktura på det byggearbejde, der faktisk er udført. Skulle uheldet være ude, og entreprenøren går konkurs undervejs, har arkitekten sørget for de nødvendige sikkerhedsstillelser

- Inviter arkitekten med ud og se på huset, hvis du leder efter et nyt hus, som du gerne vil bygge om efterfølgende. Arkitekten kan se muligheder, du ikke selv ser. Kan der fx laves et ekstra værelse? Og er K3’eren i tilstandsrapporten dyr eller billig at rette op på?

- En lokal arkitekt kender priserne i området og kan sige, om dine ønsker og dit budget passer sammen.

Fritlagt mur i køkken. Køkken fra Kvik.
Familien er glade for kontrasten mellem den rå mur og det nye, pæne køkken.