Lejligheder

Der er masser muligheder for at bo godt i en lejlighed.

I dag vælger flere og flere at blive i byerne og få kvadratmeterne til at gå op, selv når familiens behov ændres, og der eksempelvis kommer børn til.

Der findes flere muligheder for at optimere din bolig, når der er tale om en lejlighed.

Se projekter med lejligheder her

Lejlighedens historie

Uanset om lejligheden er en ejer-, leje- eller andelslejlighed, bygget af staten eller af en privat byggevirksomhed, så har danskerne længe boet i lejligheder. De første af slagsen var korridorlejlighederne, som blev opført under byggeboomet i anden halvdel af 1800-tallet. En korridorlejlighed er en lejlighed i en ejendom, der rummer mange små lejligheder, som alle er forbundet til samme gang. Korridorlejlighederne var meget udbredte i København, men blev på grund af dårlig brandsikkerhed forbudt ved byggeloven i 1889.

I 1970’erne og 80’erne blev der sat stort fokus på det byggede miljø i København, og brokvarterene, især Nørrebro, undergik en større forvandling. Byfornyelsen vedrørte også lejligheder, hvor der både blev renoveret, revet ned og bygget nyt. Efter byfornyelsen er der kun blevet bygget flere og flere lejligheder i og uden for København.  

Renovering og ombygning af lejligheder

Når du skal renovere din lejlighed eller bygge om, er det en god idé at undersøge, hvor de bærende vægge, trapperum, vand- og afløbsinstallationerne er placeret, inden du går i gang med at disponere indretningen af en lejlighed. Hvis du respekterer deres placering, kan du som regel holde udgifterne godt nede. Det giver fx altid mening at indrette bad der, hvor der har været køkken, da du har alle installationer på plads.

LÆS OGSÅ: Vokseværk i lejligheden

Spar på pladsen
Inden du går i gang med byggeprojekter, er det godt gennemgå dine samlede opbevaringsbehov. Forsøg at tænke skabe og løsninger ind, der giver færrest gener for lejlighedens funktionalitet. Du kan også med fordel tegne dine møbler ind allerede på de første idéskitser, så du ved, at de fungerer i den nye planløsning.

Du kan måske overveje om du skal have integreret skydedøre i nye vægge, der bliver sat op i den ændrede rumfordeling. De giver et enkelt og moderne udtryk og stjæler ikke af pladsen.

LÆS OGSÅ: Få plads til det hele - Masser af inspirerende opbevaring

Kan din lejlighed blive større?
Ønsker du at gøre din lejlighed større? Måske du har mulighed for at lægge din lejlighed sammen med nabolejligheden eller et loftrum? Eller hvad med at koble den sammen med over- eller underboens lejlighed og skabe et lille byhus? Når du sammenlægger lejligheder, eller inddrager loftrum, skal du være opmærksom på at overholde bygningsreglementet. Du skal indhente en byggetilladelse, som kan omhandle brandsikkerhed, ejendommens eksisterende tagkonstruktion eller vægten af din nye lejlighed, som ejendommen skal kunne bære. Du skal også være opmærksom på, at et byggeprojekt ikke kun vil påvirke dig og din familie men også de resterende af opgangens beboere.

Taglejlighed i københavn af arkitekt Werner Mathies

VED SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER KAN DU BRUGE EN ARKITEKT TIL...

… at se muligheder, du ikke selv tænker over. Du kan derfor få nogle mere spændende rum og brugbare løsninger.

… at udnytte pladsen optimalt, så du få så meget som muligt ud af de ekstra kvadratmeter fra den sammenlagte lejlighed.

… at skabe harmoni i lejligheden, så dit hjem ikke føles eller ser ud som to sammenlagte lejligheder, men bliver til én lejlighed.

… at udnytte lyset optimalt efter sammenlægningen. En arkitekt ved, hvordan du kan få mere lys i lejligheden, så den bliver rarere og mere spændende at være i.

… at udnytte eller nedlægge det ekstra køkken og badeværelse, du pludselig står med efter en sammenlægning.

… at placere trappen det rigtige sted, hvis det er to lejligheder oven på hinanden.

... at lave myndighedsprojekt. Der skal nemlig indhentes en del tilladelser i forbindelse med en lejlighedssammenlægning. Det kræver en del dokumentation og papirarbejde, som det kan være svært som almindelig boligejer at få overblik over.

SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER: DETTE SKAL DU TJEKKE

Godkendelse fra ejer- eller andelsforening
Din ejer- eller andelsforening skal godkende, at du lægger to lejligheder sammen. Du kan risikere, at det ikke er tilladt, eller at der er en deadline for, hvornår lejlighederne skal være bygget sammen. Læs derfor reglerne i din egen forening, inden du går i gang.

Godkendelse fra kommunen
Kommunen skal både godkende sammenlægningen og give dig byggetilladelse. I København er der fx en regel om, at sammenlagte lejligheder ikke må være på mere end 150 m². I særtilfælde kan de dog give tilladelse på op til 180 m². Læs derfor op på din kommunes regler. Støder du på overraskelser som bindingsværk i murer, du vil fjerne, skal du have en ny byggetilladelse hos kommunen. Holder du dig inden for det tilladte, må de dog ikke nægte dig tilladelsen.

Undersøg tekniske føringsveje
Tekniske føringsveje er vand, varme, ventilation, kloak og gas. De er svære - og dyre - at flytte rundt på, hvorfor man tidlig i sammenlægningen skal forholde sig til dem og deres placering. Ventilation og kloak er det sværeste. Det er derimod nemmere at flytte køkken, da rørene her er smallere. Bor du i stueetagen, og har du kælder under dig, er det nemmere at flytte rundt, end hvis du bor midt i. Alt det kan en arkitekt hjælpe dig med.

Fordele ved lejligheder

  • Der bor andre mennesker lige op ad dig. Der bliver derfor sjældent helt stille, og der er altid en nabo, man kan spørge om hjælp hos eller låne lidt sukker af.
  • Du kan have en god udsigt og få masser af lys og luft ind, hvis du bor højt oppe.
  • Du bliver en del af et fællesskab, da du bor i en ejer- eller andelsforening.
  • Du kan bo midt i byen og være omringet af kulturtilbud, butikker og offentlig transport.
  • Du slipper for havearbejde, men har stadig adgang til smukke, grønne oaser. Både i din gård og i parkerne ude i byen.
  • Du skal hverken skovle sne eller vedligeholde facade. Det klarer viceværten for dig.
  • Du kan bo omringet af høje paneler, stuk, plankegulve og højt til loftet. Træk ved ældre lejligheder, mange synes, er charmerende.
  • Du kan føle dig mere sikker mod indbrud, for det er sjældent indbrudstyven bevæger sig op på 5. sal. Her er det også svært at bryde ind ad vinduet.

Ulemper ved lejligheder

  • Du kan ikke udvide med flere kvadratmeter, medmindre du får mulighed for at lægge den sammen med nabolejligheden eller lejligheden ovenpå eller nedenunder.
  • Det er svært at flytte badeværelser og køkken, da resten af lejlighedskomplekset bruger de samme rør og ventilationsskakte som dig. Du kan derfor ikke bare flytte rundt på dem.
  • Der er lydt, og du kan derfor høre dine naboer, overboer og underboer gå rundt, høre musik og skændes. Og de kan høre dig.
  • Du skal ned ad trapper for at hente post, smide dit skrald ud og købe ind. Og du skal op ad alle trapperne bagefter igen. Det kan derfor være hårdt at bo med små børn i en lejlighed.
  • Du er bundet af regler i en ejer- eller andelsforening. Andre kan derfor beslutte noget, du skal rette dig efter eller betale til, selvom du ikke er enig i det.

Læs mere om lejligheder her

Bolius.dk om inddragelse af uudnyttede loftrum

Bolius.dk om reglerne for, hvad du må ændre ved i en ejerlejlighed

Bolius.dk om reglerne for, hvad du må ændre ved i en lejelejlighed

Bolius.dk om reglerne for, hvad du må ændre ved i en andelslejlighed

Se boligreportager med lejligheder her

Arkitektens råd til taglejligheden

Arkitekt Werner Thomas Mathies har lavet mange lejligheder. Her fortæller han om taglejligheder.

– Det er oplagt at arbejde med ovenlyset i en taglejlighed. Man skal dog ikke bare sætte en masse vinduer ind og så tro, at det er godt. Det gælder om at balancere lyset i forhold til rummets størrelse og ikke skære for meget af taget i stykker. Leg med lys og skygge ved at styre lysindfaldet fra vinduerne, så det kan ramme væg- og gulvflader på udvalgte steder. Derved opstår "lysrum" og fra de "ramte" flader, kan lyset  desuden reflekteres videre ud i rummet. Det gør lyset og rummet mere spændende. Sæt en glasplade i gulvet, så du fra underetagen kan fornemme rummet og lyset oppefra. Det er en fin detalje, der giver dig endnu mere glæde af lyset.

LÆS OGSÅ: Byg med dagslys - Masser af inspiration til at lukke mere lys ind

– Undgå terrassen oven på taget. Der opstår turbulens over tagryggen og det blæser ofte meget. Min erfaring er derfor, at tagterrasserne oftere blive brugt af duerne end af boligejerne selv. Lav i stedet en terrasse som et indhak ind i din nye tagetage. Her giver den dejligt lys til rummet indenfor og er især god at have, hvis du placerer den ud for dit køkkenalrum eller din stue, idet du så vil bruge den oftere. En tagterrasse er dog ikke helt billig, da spærene i tagets konstruktion skal skæres over. Du kan derfor godt regne med en pris på omkring 500.000 kr.

– Brug ikke tagetagen på badeværelse og soveværelse, hvis du har fået mulighed for at udvide din lejlighed med tørreloftet. Mange kommer med den forestilling, men det er synd. Den nye flotte etage med lys og højt til loftet skal bruges på opholdsrum som stue og køkkenalrum, hvor man opholder sig meget. Desuden er det meget dyrt at lave badeværelse på tagetagen, da det kan være vanskeligt at finde føringsveje til wc-faldstammen. Hvis man alligevel går og overvejer at lave et nyt køkken, er det ikke meget dyrere at lave det ovenpå end nedenunder.

– En taglejlighed med tagterrasse koster cirka 30.000 - 37.000/m² at lave. Det er mange penge. Så har du ikke råd til at udvide din lejlighed med en hel ekstra etage, eller er højden for lav på tørreloftet til en ny etage, kan du nøjes med at udvide, så du får ekstra højde i din lejlighed nedenunder. Her kan du indsætte ovenlys og lave en hems - evt. med udgang til en tagterrasse. Den ekstra loftshøjde kan give rigtig meget til din lejlighed og gøre rummene mere spændende.

Arkitekt Werner Thomas Mathies fra tegnestuen Add Vision
Arkitekt Werner Thomas Mathies fra tegnestuen Add Vision.

Kan du udvide din lejlighed med en tagetage?

- Undersøg, om din forening snart skal have skiftet tag. Det er nemlig en god anledning til at inddrage loftet til nye lejligheder eller en ekstra etage til de eksisterende øverste lejligheder, da taget her alligevel skal åbnes op og isoleres på ny. Hvis det ikke lige passer, kan du slå dig sammen med en eller flere naboer om at udvide. På den måde kan I deles om omkostningerne til rådgivning, stillads og håndværkere.

- Undersøg loftets form og konstruktion. Se på om, der er rummeligt nok, til at man kan bo der. Der skal fx være 2,5 m. til loftet på en stor del af arealet samt mulighed for flugtveje. Husk, at der skal være plads til isolering og beklædning, der kan tage en del af højden.

- Tjek bygningsreglementet og lokalplanen for at finde krav til brandsikkerhed, begrænsninger for bebyggelsesprocenten på grunden, krav til loftshøjde, dagslys og andet, der skal være i orden.

- Tjek BBR på ios.dk, for at finde oplysninger om netop din bolig. Kig desuden på tinglysning.dk for at finde ud af, om der har været en tinglysning før, der kan stoppe dit byggeprojekt.

Se projekter med taglejligheder her

Se flere temasider her