Kontakt Arkitekten
Pernille Arends

Bliv ringet op gratis af Pernille Arends

Kærlighed til træ

Med stor respekt for de oprindelige detaljer har arkitekt Pernille Arends totalombygget sit arkitekttegnede hus fra 1955. Alt er blevet skilt ad og brugt på ny kombineret med nyindkøbt genbrugsinventar.

Arkitekt Pernille Arends var egentlig ikke på husjagt, da hun af ren, faglig nysgerrighed lokkede en ejendomsmægler til at fremvise et hus i Gentofte. Huset var tegnet af Flemming Lassen, bror til Mogens Lassen, i 1955 til et ægtepar, som havde boet der lige siden, og hvor enken nu på grund af alderdom måtte sælge.

Bag den originale blåsorte skydedør lå oprindeligt husets spisestue, som Pernille Arends integrerede i det store opholdsrum for i stedet at få plads til endnu et værelse. I dag har Pernille kun ét hjemmeboende barn, og værelset fungerer nu som ekstra stue. Maleriet er udført af Katja von Kauffmann, safaristolen er fra Livingdezigns og designet af Emma Olbers, mens skabene i den indbyggede niche er fra Boligens Byggeskabe formgivet af Børge Mogensen og Grethe Meyer.

– Da jeg så træder ind i det her store rum, blev jeg forelsket på stedet. Der var en helt unik ro, rummelighed og et lys, som bare signalerede, at det her rum kunne du leve og være glad i, fortæller Pernille Arends og tilføjer, at hun til sin egen store overraskelse impulsivt købte huset stort set på stedet. Bygherren var trægrossist, og den relation til træ er ikke til at tage fejl af i arkitekturen. Hoveddøren er lavet i Mahogni, vinduerne i Teak, gulve og lofter i Pitch Pine og fast inventar i Oregon Pine.

Jeg ønskede at føre huset op til en moderne standard uden at give køb på originaliteten

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Pernille Arends fik: Tre store, tidssvarende værelser, køkken placeret i åben forbindelse med det store alrum, gulvvarme i to nye badeværelser, en bredere fordelingsgang med nyt gulv af Pitch Pine og isolerende dobbeltdør ud til forstuen med det originale, men kolde, stengulv.

Proces: Pernille var selv arkitekt og tilsynsførende på ombygningen og moderniseringen. Hun hyrede hver enkelt håndværker ind til hver enkelt opgave, så hun på den måde fik fuld kontrol over projektet. 

Materialevalg indvendigt: Pernille valgte ikke at male noget træværk i huset, som ikke var malet i forvejen. Til de to nye badeværelser og den lange gang er der anvendt gamle byggematerialer, der i tid og stil matcher de eksisterende i huset. På inventarsiden er der indrettet med arkitekttegnede møbler fra 50’erne og 60’erne blandet med helt nye træmøbler fra f.eks. Livingdezigns og Bønnelycke.

Materialevalg udvendigt: Malingen på facaden var meget falmet, og Pernille har forsøgt at ramme en nuance af orange, som hyppigt blev anvendt i 1950’erne.

Pris inkl. materialer, arbejdsløn og nyt køkken: Ca. 1.200.000 kr.

Til venstre: Opholdsstuen før ombygningen. Til højre: Det imponerende store rum med de mange glaspartier, der får lyset til at vælte ind i stuen fra alle verdenshjørner, bliver Pernille aldrig træt af at opholde sig i. Hun har dog fået sat matteret glas i de øverste gavlvinduer mod vest for ikke at blive blændet i solskinsvejr.

– Huset udstrålede en glæde ved kvalitetstræ og fine detaljer, som jeg instinktivt vidste, at jeg skulle bevare samtidig med, at huset blandt andet på grund af en forældet planløsning med en del små værelser, et lille badeværelse, en dårlig placering af køkkenet og utidssvarende varme- og elinstallationer skulle vendes helt på hovedet, fortæller Pernille Arends.

Et projekt som nok ville tage pusten fra de fleste, men for Pernille var ændringerne kun en attraktiv og fagligt udfordrende opgave, hvor fokus blev at bevare husets træsignaturer og små detaljer, men sat ind i en moderne kontekst:

– Boligen skulle ikke komme til at ligne et parcelhus indvendigt i den dyre klasse uden sjæl og charme. Jeg ønskede at føre huset op til en moderne standard uden at give køb på originaliteten.

Det foregik blandt andet ved, at alt indvendigt som fx døre og paneler blev pillet fra hinanden, renset og istandsat, og derefter sat på plads igen, men oftest nye steder, fordi planløsningen i huset på nær det store rum blev totalt ændret.

Stavparketgulvet i massiv Pitch Pine er blevet slebet let, har fået lud og er blevet hvidolieret, så det i udtryk er en lys udgave af det mørke loft. Dét er i øvrigt blevet behandlet med trærens for at fjerne en gulnet overflade opbygget gennem årtier. Daybed’en af mahogni er en gave fra datteren af de tidligere ejere, mens maleriet af Poul Reimer med titlen “Figurer” fra 1964 kommer fra Pernilles barndomshjem. Den ottekantede finérlampe er designet af Thor Høy og udført af møbelsnedker Nicolaj Bo. Brændeovnen fra 1940’erne er designet af den hedengangne tegnestue Hoff & Windinge.

Huset udstrålede en glæde ved kvalitetstræ og fine detaljer, som jeg instinktivt vidste, at jeg skulle bevare

FAKTA OM HUSET

Tegnet i 1955 af arkitekt Flemming Lassen, bror til Mogens Lassen, for en bygherre, der importerede træ, hvilket arkitekturen og materialevalget vidner om. Flemming Lassen byggede også større, offentlige byggerier med Arne Jacobsen. Huset her er på 130 m² og er ikke fredet, men har en bevaringsværdi i klasse 3. Facaden står derfor i sin originale stand. Huset har været i trægrossistens families eje, indtil Pernille Arends købte det for ni år siden.

Pernille har ikke malet noget træværk i huset, som ikke var malet i forvejen. Kombinationen af det brune mahogni og de hvidmalede rammer er næsten et kunstværk i sig selv, mener Pernille Arends. Det gamle bambusforhæng ved døren ud mod haven sørger for, at brumbasser og bier ikke kan trænge ind i det højloftede rum.
I den gamle entre ligger originale, smukke Ølandsfliser uden indlagt gulvvarme, og rummet er svært at opvarme. For ikke at få et for stort varmetab, har Pernille sat en dobbeltdør i ud mod den tilstødende fordelingsgang. Døren med sandblæst motiv er af mahogni og har kostet 3.500 kr. på Genbyg.dk

Bevar husets signatur

Én af de finesser, som fik Pernilles hjerte til at banke for huset, var det dengang gullige, tobaksplagede træloft med massive åretegninger. Alle besøgende mente, at første skridt måtte være at svinge en pensel og få malet lofterne hvide.

– Men, forelsket som jeg var i huset og især i loftet, tog jeg min elskede i forsvar. Ingen skulle lave om på noget så fint. Jeg tilhører en generation, som virkelig har malet meget smukt træværk hvidt. Men, loftet her er af de fineste Pitch Pine brædder, som for alt i verden ikke skal skjules af maling, siger Pernille. En beslutning hun ikke har fortrudt.

– Loftet er husets stærkeste signatur, og generelt er signaturen værd at finde frem til og bevare. Ikke bare her, men i alle arkitekttegnede hjem.

I forstuen, gangen og køkkenet er lofterne sænket en smule af hensyn til indbygningen af Arne Jacobsens klassiske Munkegårdslamper udført i opalglas og stål. Pernille købte tolv styks på Genbyg.dk, skilte hver og en ad og rensede og spraymalede dem, inden hun satte dem op. Syv af lamperne er nu monteret, mens resten afventer, at den højloftede kælder skal istandsættes. Den originale kældertrappe er udført af en træsort så hård, at trinene ikke er slidt det mindste efter 60 års dagligt brug. Pernille har fjernet en kælderdør og måtte derfor forlænge trappegelænderet i samme stil.

BEVAR TRÆET

I mange årtier har vi malet boligens træværk hvidt ud fra et ønske om at gøre vores hjem mere lyse og moderne. Udviklingen lader til nu at vende, for træ med dets farver og åretegninger er igen populært i indretningen. Spørgsmålet er så bare, om det gælder al slags træ, og om træ er godt i hele boligen?

Arkitekt Pernille Arends mødte megen modstand og forundring, da hun efter overtagelsen af sit arkitekttegnede hus fra 1955 insisterede på at beholde boligens mange træfinesser og detaljer umalede. Især et stort bræddeloft i Pitch Pine i husets største rum, syntes venner og bekendte klart kaldte på en spand maling. Heldigvis for loftet og husets udtryk var Pernille standhaftig og lod både sin respekt for arkitektens og bygherrens tanker bag træloftet og sin mavefornemmelse sejre. Men, hånden på hjertet, er det altid det rigtige, at søge tilbage og bevare et hus oprindelige træmaterialer, hvis de tæller træsorter, som bare ikke falder i den nye ejers smag eller ikke er specielt vedligeholdelsesvenlige?

– Det kan godt være, at jeg havde svinget penslen, hvis der havde været tale om billige fyrretræsplanker i loftet, men fordi Pitch Pine er en bedre trækvalitet med i mine øjne nogle finere åretegninger, var jeg ikke i tvivl, fortæller Pernille Arends.

Det nye køkken skulle selvsagt bygges i træ. Valget faldt på Oregon Pine, så det med tiden kommer til at patinere på samme vis som dørskodderne ud mod haven i samme træsort. Elementerne har ekstra borddybde og højde på skufferne, og bordpladen er valgt i funktionalistisk stål med isvejst stålvask og gasblus fra SMEG, der passer godt til husets enkle, praktiske stil. Lågerne foran køleskab/fryser og hylden over køkkenbordet er malet med en blank oliemaling fra Farrow & Ball. Pernille har købt stålgreb til lågerne hos SMEG, så de matcher grebene på dobbeltovnen. Den enkle bænk i køkkenet er fra Livingdezigns og produceret af Norrmade. Pernille har bevaret enkelte af de klassiske Hudevad-radiatorer og suppleret med nye af samme mærke, som stadig produceres. – Huset har ikke vindueskarme, hvor der kan stilles støvsamlende nips. I stedet er karmene i teak afsluttet med fine, runde lister, der er malet hvide med oliemaling fra Farrow & Ball.
På det nye, store badeværelse er der lagt et restparti af brogede Travertin-fliser, som Pernille synes er 50’er-agtige i stilen. Vaskearrangementet er en udgået teaktræsmodel, mens bordpladen skåret på mål også er travertin. I det tidligere køkkenvindue ved siden af hoveddøren har Pernille udskiftet det ene lag glas med sandblæst glas for at hindre indblik.

Smuk patina

Det er med Pernille Arends ord svært at bevare den charme og sjæl, der er i et gammelt hus, når det hele moderniseres med nye og moderne materialer.

– Skifter du alle materialer, opdaterer du huset til en anden tid. Det kan være fint nok, men du skal bare være dig bevidst, at husets oprindelige sjæl kan gå tabt. Du er nødt til fra begyndelsen at beslutte dig for, om du vil lave et tidsskred mellem det gamle og det nye eller forsøge med materialer og møbler at blende ind i den tid, hvor huset er fra, siger hun.

Konkret betød det, at Pernille har købt flere møbler og brugte byggematerialer på fx Genbyg.dk og Lauritz.com, der matcher den tid, hvor huset er tegnet:

– Det nytter jo ikke noget at tro, at nylavede fyldningsdøre kan erstatte de gamle af slagsen. Det er nemt at se forskel, for de nye kommer simpelthen uden charme, den rigtige patina og historie.

I soveværelset er der som i de øvrige værelser træskodder for vinduerne, hvilket gør det muligt at sove med åbne vinduer om sommeren uden at få dyr og for meget vind ind. Puf i lærred og læder designet af Ellinor Ericsson og Hooverlight-lamper af Adam Sandenholt er fra Livingdezigns. Natbordene er bakkeborde fra Bønnelycke.

MODERNISER MED GENBRUG OG BRUGTE BYGGE­MATERIALER

  • I stedet for at købe nye møbler og byggematerialer i forbindelse med en ombygning og modernisering, så gå efter brugt inventar fra den tid, hvor dit hus er tegnet.
  • Kig en ekstra gang på husets oprindelige døre, håndtag, vinduer, paneler, lofter og gulve etc. Kan de blive lækre og tidssvarende at se på med den rette istandsættelse? Hvis ja, så gå klart efter at genanvende allerede eksisterende inventar og materialer for på den led at bevare husets sjæl og charme.
  • Der er oftest ikke den helt store besparelse i at genbruge gamle materialer fra et hus. De skal nemlig pilles ud og istandsættes, hvilket koster en del i håndværkertimer. Så motivationen for at gå genbrugsvejen, når du renoverer, skal være troen på, at de oprindelige materialer klæder huset bedre end nye – og at de ofte også er af en kvalitet, som langt overgår moderne byggematerialer.

Kilde: Arkitekt MAA, Pernille Arends. Se mere på Arends.dk

Køkkenet blev med ombygningen placeret i det gamle herreværelse, så det nu ligger i åben forlængelse af det store stuerum. Pernille Arends valgte at sænke køkkenets loft, så det flugter med karmens øverste del i åbningen og dermed syner som en endnu mere integreret del af det store rum. Det lange, shakerinspirerede spisebord købte Pernille Arends i gave til sig selv, da hun i 1996 blev færdig som arkitekt. Bordet stammer fra Haslev Møbelsnedkeri.
Facaden er opbygget af en trækonstruktion med et isoleret hulrum og tynde plader fastholdt af trælister, som efter datidens målestok var en moderne løsning med høj isoleringsværdi. I dag ville man kræve tre gange så meget isolering, men pga. den arkitektoniske værdi kan facaden ikke ændres. Derfor har Pernille blot opfrisket den falmede orange farve. Efter fældningen af flere stedsegrønne træer har Pernille fået gravet en 400 m lang slange ned i græsplænen. Huset opvarmes i dag med naturgas, men det er planen med tiden at etablere et jordvarmeanlæg med solfanger på garagens tag og gulvvarme i hele kælderen. Når tagbelægningen trænger til udskiftning, vil Pernille ligeledes efterisolere taget.