Kontakt Arkitekten
Stig Christensen

Bliv ringet op gratis af Stig Christensen

Vokseværk i lejligheden

Da familien begyndte at vokse, fik Roland Schlosser og Alexandra Faleberg mulighed for at lade deres lejlighed vokse med. Med hjælp fra arkitekt Stig Ørum Christensen lagde de to lejligheder sammen til én. Nu har de masser af lys, et samlende køkkenalrum og plads til familien på fem.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Andreas Mikkel Hansen

Timingen kunne næsten ikke være bedre. Mens maven voksede på Alexandra Faleberg, voksede hendes og resten af familiens lejlighed på Saxogade i København.

- Hvis vi ikke havde fået en større lejlighed, skulle vi være flyttet i et hus. Men så skal man jo ud af byen. Og at have et kvarter på en cykel til arbejde frem for halvanden time i bil er noget man kan mærke, siger Roland Schlosser, der er rigtig glad for, at han, hans kone Alexandra Faleberg og deres dengang fire-årige datter kunne blive boende i København.

Den etværelses lejlighed ved siden af familiens havde længe været lejet ud. De havde derfor ofte overvejet, om den blev sat til salg? Og om de så selv skulle købe den?

Da salgsskiltet blev sat på, var de derfor forberedt. De havde læst op på reglerne i foreningen og havde kontaktet arkitekt Stig Ørum Christensen fra Novaform og medlem af Danske Boligarkitekter for at høre, om det kunne lade sig gøre at lægge dem sammen. Det kunne det, så de slog straks til. Og pludselig var lejligheden deres.

Men der var deadline på. De to lejligheder på 88 og 39 kvadratmeter skulle blive til én samlet inden for et år. Andelsforeningen havde nemlig en regel om, at man ikke må eje to lejligheder på én gang. Det var derfor bare om at komme i gang.

Familie laver mad i køkken i ombygget lejlighed i København
KVALITETSTID Familiens børn elsker at hjælpe til i køkkenet. Et større køkken var derfor øverst på ønskelisten, da de to lejligheder skulle lægges sammen.

FAKTA OM HUSET

Her bor: Roland Schlosser og Alexandra Faleberg samt en datter på seks og to sønner på tre.

Familien fik: En sammenlægning af to lejligheder i en neoklassicistisk bygning fra slutningen af 1800-tallet. Her har de åbnet køkkenet og stuen, så de har fået mere lys og luft. Herudover har de fået nyt og større badeværelse, køkken, nyt gulv i den tilknyttede lejlighed samt flyttet nogle vægge og nedlagt et køkken og et badeværelse.

Størrelse: Lejlighederne var på 88 m² og 39 m², hvilket sammenlagt blev til 127 m²

Type: Ombygning

Proces: Familien fik godkendelse fra andelsforeningen, købte nabolejligheden og fik lavet myndighedsprojekt og ide af arkitekt Stig Ørum Christensen, der var tovholder under hele projektet. Ingeniører hjalp undervejs med nedrivning af vægge. Projektet begyndte i januar og blev færdigt i juni.

Materialevalg indvendigt: Lud- og sæbebehandlet plankegulv i fyrretræ. Naturfliser på nyt badeværelse, køkken fra Hanstholm og fliser i vinyl til køkken.

Byggepris: 1. million kr. Arkitekt Stig Ørum Christensens hjælp kostede 100.000 – 150.000 kr.

Ny køkken med metrofliser fra Mosaikhjørnet. Lejlighed ligger i København og er netp blevet moderniseret
URBAN DETALJE Fliserne over kogepladerne er glaserede metrofliser fra Mosaikhjørnet. Den farverige peberkværn er en enkel måde at bryde køkkenets ellers lyse og enkle nuancer på.
Enkelt og pænt rammekøkken fra Hanstholm Køkken.
SKAKTERNET Familien har valgt et klassisk rammekøkken fra Hanstholm. Det sort-hvide gulv er i vinyl.
Flot lilla sofa i modellen Nova fra Swedese. Nyt køkkenalrum i københavner. Væggene er blevet revet ned, så der var plads til et større køkken.
YNDLINGSRUM Før havde familien et lille klassisk københavnerkøkken, men det var alt for småt og indelukket til deres behov. Væggene blev derfor væltet, så de i dag har fået køkkenalrum i sammenhæng med spisetuen og masser af lys. Lige som de drømte om.
Den lilla sofa hedder Nova og er fra Swedese.

Dobbelt antal køkkener og toiletter

Arkitekt Stig Ørum Christensen kom med tre forslag til, hvordan lejligheden kunne se ud, samt hvordan de kunne løse de klassiske problemer i en sammenlægning af lejligheder: Nemlig dobbelt op på køkken, toiletter og badeværelser samt ventilation og elmålere.

Udfordringer, der selvfølgelig skulle løses, så lejligheden blev et harmonisk hjem. Det er dyrt at flytte toilet og køkken i en lejlighed, da kloak, ventilation, vandrør, og ledere til gas også fortsætter ud til foreningens andre lejligheder, og derfor er forholdsvis fastlåste. Familien valgte derfor ikke at lave nogen drastiske og omkostningstunge omrokeringer.

I stedet nedlagde de et køkken og et toilet med bad, mens elinstallationerne blev lagt ind i væggen og ventilationsrørene bygget ind i søjler. Søjler, der blev tænkt ind i det nye, åbne køkkens arkitektur som rumskabende elementer.

Jeg har udnyttet muligheden for varierende loftshøjder og forsøgt at få masser af dagslys ind fra så mange steder som muligt samt tænkt cirkulære bevægelser ind i planløsningen, siger arkitekt Stig Ørum Christensen

Planløsning sammenlagt lejlighed i København
Planløsning efter sammenlægning
Planløsning af lejlighed i København før sammenlægning
Planløsning før sammenlægning
Spisetsue i sammenlagt lejlighed. Lejligheden er åbnet op, så der er kommet mere lys og luft. Lampen hedder Collage og er fra Louis Poulsen
GENNEMLYST Fra køkkenalrummet med spiseplads er der adgang til stuen. Her har familien indsat dobbelte skydedøre. De står åbent det meste af tiden, men giver samtidig muligheden for at lukke af. Når døren står åbent, bliver køkkenalrummet gennemlyst fra både gården og gaden. Lampen over spisebordet er fra Louis Poulsen og hedder Collage.

SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER: DETTE SKAL DU TJEKKE

Godkendelse fra ejer- eller andelsforening Din ejer- eller andelsforening skal godkende, at du lægger to lejligheder sammen. Du kan risikere, at det ikke er tilladt, eller at der er en deadline for, hvornår lejlighederne skal være bygget sammen. Læs derfor reglerne i din egen forening, inden du går i gang.

Godkendelse fra kommunen Kommunen skal både godkende sammenlægningen og give dig byggetilladelse. I København er der fx en regel om, at sammenlagte lejligheder ikke må være på mere end 150 m². I særtilfælde kan de dog give tilladelse på op til 180 m². Læs derfor op på din kommunes regler. Støder du på overraskelser som bindingsværk i murer, du vil fjerne, skal du have en ny byggetilladelse hos kommunen.

Undersøg tekniske føringsveje Tekniske føringsveje er vand, varme, ventilation, kloak og gas. De er svære - og dyre - at flytte rundt på, hvorfor man tidlig i sammenlægningen skal forholde sig til dem og deres placering. Ventilation og kloak er det sværeste. Det er derimod nemmere at flytte køkken, da rørene her er smallere. Bor du i stueetagen, og har du kælder under dig, er det nemmere at flytte rundt, end hvis du bor midt i. Alt det kan en arkitekt hjælpe dig med.

Kilde: Arkitekt Stig Ørum Christensen og bolius.dk, hvor du kan læse meget mere om sammenlægning af lejligheder.

Stue i sammenlagt lejlighed i København
ADSKILT STUE Før havde familien både stue og spistue i samme rum. Det var derfor et stort ønske at kunne dele det op efter sammenlægningen. Sofaen er fra Wendelbo, skænken under tv'et er fra Ikea. Familien har dog selv malet den i de flotte farver.

FÅ EN HARMONISK LEJLIGHED

Gennemlyste rum Det giver en mere rummelig oplevelse og er virkelig dejligt, hvis du har mulighed for at lade et eller flere af dine rum gennemstrømme med lys fra både gården og gaden.

Nabolejlighed i naturlig forlængelse Man kan ofte se, at det er to sammenbyggede lejligheder, når lejligheden er unaturligt lang eller knækker på underlige måder og har rigtig meget gangareal. Hvis det på plantegningerne ligner, at nabolejligheden er en bid af din lejlighed, vil det være mere naturligt at lægge dem sammen og i højere grad komme til at virke som én lejlighed.

Cirkulære bevægelser Din bolig bliver mere interessant, hvis du arbejder med cirkulære bevægelser. Kan du blive ved med at gå, uden at blive stoppet af en mur, vil du blive ved med at opdage nye ting på din vej – og det er også vigtigt i hjemmet. Det kan helt banalt klares med en køkkenø, man kan gå rundt om.

Tidstypiske detaljer Tænk over, hvornår din lejlighed er bygget og hvilke detaljer og karaktertræk, der karakteriserer byggeri fra denne tid. Beholder og viderefører du nogle af dem i stedet for kun at indsætte en masse nyt og moderne, vil din bolig se mere harmonisk ud.

Kilde: Arkitekt Stig Ørum Christensen

Køkken til hele familien

Allerøverst på familiens ønskeliste stod et samlende køkkenalrum.

- Før havde vi et lille upraktisk køkken. Vi ville rigtig gerne have et med mere plads, for børnene elsker at være med i køkkenet. Og samtidig er det dejligt at kunne lave mad og stadig kunne være sammen med de andre i hjemmet, fortæller Roland Schlosser.

Vægge rundt om familiens oprindelige køkken blev derfor revet ned, så det kom til at ligge i samme rum som spiseafdelingen.

Jeg føler aldrig, at jeg skal gå en omvej, og børnene løber rundt, når skydedørene står åbent, fortæller Roland Schlosser

Gennemlyste rum og farvel til omveje

Men køkkenet er ikke bare blevet større, det er også blevet markant lysere og mere spændende at være i.

- Jeg har udnyttet muligheden for varierende loftshøjder og forsøgt at få masser af dagslys ind fra så mange steder som muligt samt tænkt cirkulære bevægelser ind i planløsningen, siger arkitekt Stig Ørum Christensen og fortsætter:

- Det giver nogle spændende rummelige oplevelser, og man får åndelig næring, når man laver rum, der er gennemlyst, så der kommer lys ind fra både gården og gaden.

De cirkulære bevægelser betyder, at man kan gå fra køkkenet ind i de tilstødende rum i en cirkel om badeværelset og toilettet.

Stig har indsat skydedøre, der står åbne i løbet af dagen, så familien let kan gå rundt.

Og det er ikke bare smarte arkitektord. Både Roland Schlosser selv og hans børn nyder skydedørenes muligheder.

- Jeg føler aldrig, at jeg skal gå en omvej, og børnene løber rundt, når skydedørene står åbent, fortæller han.

BEVARINGSVÆRDIGE DETALJER I KØBENHAVNER-LEJLIGHEDEN

Plankegulve i fyrretræ Gulvene i gamle københavnerlejligheder er ofte planker med en bredde på cirka 16 cm. De er lud- og sæbebehandlet og i fyrretræ. Er dine fyrretræsgulve høvlet i bund eller knager de, så hold dig fra at lægge et nyt parketgulv ovenpå, men find et gulv, der passer i stilen med det originale.

Københavnerliste Fodlisten mellem gulvet og væggen er ikke bare et hvilket som helst bræt, men den såkaldte Københavnerliste. Den er karakteriseret ved en kvartstaf-bue som afslutning. Det vil sige en bue på størrelse med det kvarte af en rundstok. Listen opkaldt efter hovedstaden laves dog kun få steder. Blandt andet hos Københavns Listefabrik.

Fyldningsdøre Dørene er ofte fyldningsdøre med dannebrosmønster og Hamborghængsel samt med håndtag i ibenholt og messing. Find evt. gamle dørgreb eller døre i genbrugsbutikker eller hos genbyg.dk, hvis det er tid til at skifte ud.

Stuk Mange lejligheder i København har stuk. Går din stuk i stykker, så hold dig langt væk fra skummodeller hos byggemarkeder. Få i stedet hjælp af en stukkør til at reparere din gamle eller få støbt en ny styk i gips. En stukkatør kan også give dig tips til at rense din stuk, hvis den med årene har mistet sin form af for mange lag maling.

Kilde: Arkitekt Stig Ørum Christensen

Børn kan sagtens dele værelse
PUSLESPIL Tre børn og to værelser betyder, at parrets to tvillingedrenge deler værelse, mens datteren har sit eget. Her er det datterens værelse. Bordet og de to små stole er købt hos Trævarefabrikernes udsalg.
Børneværelse med god opbevaring i lejlighed i København
OPBEVARING: Børn har masser af legetøj. Det er derfor vigtigt med god opbevaring. Især når man bor i en lejlighed og har tre børn.
Maddras til at hoppe på og torv til at svinge sig i. Børneværelse på vesterbro.
TUMLEPLADS Med en stor madras og en rebstige til at svinge sig i, har de tre børn rig mulighed for at bevæge sig og fyre noget energi af, selvom de bor i en lejlighed. Her er det familiens ældste barn, der tager sig en svingtur.

Børn kan sagtens dele værelse

Midt under ombygningen fandt familien ud af, at de ikke bare ventede ét barn. Nej, Alexandra Faleberg var gravid med tvillinger. Så nu ville de være to voksne og tre børn.

Nyheden kom dog kun til at betyde et farvel til det planlagte kontor. Alligevel gav værelsesregnestykket kun to værelser til tre børn. Parret fortryder dog ikke, at de ikke fik lavet et til hver.

- Børn kan sagtens dele værelse. Det har jeg også selv gjort. Det er hyggeligt og så kan man putte i hold. Hvad vi så gør, når de bliver 15 år, det må vi finde ud af, siger Roland Schlosser.

Med få værelser, er det dog vigtigt med god opbevaringsplads. Familien fik derfor indbyggede skabe i børneværelserne og i entreen.

- Det er smart som stor familie på begrænset plads at have gode opbevaringsmuligheder. At skabene er indbyggede, gør dem mere robuste og til en naturlig del af lejligheden, fortæller Roland Schlosser.

Det er smart som stor familie på begrænset plads at have gode opbevaringsmuligheder. At skabene er indbyggede, gør dem mere robuste og til en naturlig del af lejligheden, fortæller Roland Schlosser.

Skydedøre giver fornemmelsen af ét samlet børneområde
SMARTE SKYDEDØRE Mellem børneværelserne er der indsat skydedøre. Det giver følelsen af ét samlet børneområde.
Nyt badeværelse i sammenlagt lejlighed. Hvide fliser.
NYT BAD Familien fik udviddet deres badeværelse, så der nu er bedre plads, når man skal i bad og har brug for at være flere derinde på samme tid. Fliserne er af mærket Original Style og hedder 8718 Harlequin Grey Small. De er købt hos Mosaikhjørnet.

BO MED BØRN I LEJLIGHED

Prioriter fællesrum Lav hellere fællesrum store end store børneværelser og værelser generelt. Små børn er alligevel der, hvor forældrene er, og det er rart at have plads, når man skal være sammen.

Børn skal kunne bevæge sig I en lejlighed kan man ikke løbe ud i en have med trampolin og gynger. Husk derfor at skabe rum, hvor børnene kan bevæge sig. Indsæt fx en stor madras til at tumle på eller en gynge i loftet.

Hæng dine ting på væggen Hæng reoler og lign. fast på væggen i stedet for at stille det på gulvet. Det giver en lethed og fornemmelse af mere gulvplads. Samtidig gør det indretningen mere sikker, når børnene løber rundt.

Børn kan sagtens dele værelse Børn behøver ikke hver deres værelse. Det er hyggeligt at bo sammen, og det er praktisk, at man som forælder kan putte flere på samme tid.

Tænk opbevaringsplads ind Som familie i en lejlighed har man brug for masser af opbevaringsplads. Når du ombygger din lejlighed, så overvej at tilføje masser af indbyggede skabe. Skabene kan give flere ledige kvadratmeter andre steder og udnytter lejlighedens sparsomme plads optimalt.

Inddel lejligheden i tre zoner Inddel din lejlighed med forældreværelse i den ene ende, fællesafdeling i midten og børneafdeling i den anden ende. På den måde er det lettere at begrænse rod og legetøj i dets færden rundt i hjemmet. Desuden kan børn og voksne larme hver for sig, uden at de andre skal høre på det.

Indsæt skydedøre Skydedøre fjerner uro og tager ikke plads som en almindelig dør gør. Man skal dog være opmærksom på, at der vil være en sprække under, da den ikke lukker tæt. Lydisoleringen er derfor dårligere.

Kilde: Arkitekt Stig Ørum Christensen og boligejer og far Roland Schlosser.

Det er smart med cirkulære bevægelser i en bolig. Her en lejlighed på Vesterbro
CIRKULÆRE BEVÆGELSER De cirkulære bevægelser har været i fokus, da lejlighederne blev lagt sammen. Her går man fra det ene børneværelse ud i entren og videre ud i køkkenet rundt om badeværelse og toilet, der ligger som en kerne mellem rummene.
Entre og gang i lejlighed på vesterbro. I boligen er der indlagt cirkulære bevægelser.
GÅ I RING Her har man kig fra entreen ud i køkkenet og ind til det ene børneværelse. Det hvide opbevaringsmøbel på væggen hedder Uten Silo og er fra Vitra.

Se også disse historier