Kontakt Arkitekten
Tom Mose Petersen

Bliv ringet op gratis af Tom Mose Petersen

Moderne tilbygning til romantisk træhus

Traditionelt er der ikke store, åbne facadehuller i gamle træhuse, men i Jannie og Nikolai Kronborgs tilbygning er traditionerne veget til fordel for et stort opsigtsvækkende vinduesparti, der gør det gamle sommerhus til en helt moderne bolig.

Tekst: Julie Vöge
Foto: Christina Kayser Onsgaard

Nikolai Kronborg havde aldrig drømt om at bo i et romantisk træhus med sommerhusstemning hele året. Derfor var han skeptisk, da han og konen Jannie for fem år siden tog til Virum for at kigge på et sort træhus.

– Men i det sekund vi trådte indenfor, var der ikke noget romantisk, hytteagtigt over rummene. Indenfor var alt malet hvidt og så snorlige ud, så vi købte på stedet, fortæller Nikolai.

Det er tydeligt at se på vinduerne, hvilken del af køkken-alrummet der ligger i husets gamle og nye del. Sprossevinduerne hører selvfølgelig den gamle del til, mens tilbygningen også på vinduessiden er helt moderne. Gulvene med indlagt varme er egetræslaminat, køkkenet er fra HTH med bordplade i stål, mens vinkøleskabet er en gave fra Nikolai til ham selv: “Vin smager bare ti gange bedre, hvis den serveres ved en ordentlig temperatur”.

Dengang vidste parret, at de en dag ville forlænge huset og få lavet et stort, moderne køkken-alrum. Tiden var inde i 2013, da familien voksede fra tre til fire. Men præcis hvordan tilbygningen skulle se ud, var hverken Jannie eller Nikolai helt klart over. Derfor tog de kontakt til arkitekt Tom Mose Petersen, der ved første møde medbragte en lille drejebog, hvori der stod, hvordan en byggeproces typisk forløber.

Jeg troede nok lidt naivt, at arkitekter kun slog streger på papir og lavede planløsninger, men jeg har fundet ud af, at de er din mand i marken. En mand, der i hvert fald har sparet os for utrolig mange arbejdstimer.

– Langt de fleste mennesker kender ikke til alle de elementer, der følger med en ombygning eller renovering. Det giver tryghed at tale den overordnede proces grundigt igennem først, og så kan detaljer som, hvor køkkenskabene skal hænge, komme på banen senere, fortæller Tom Mose Petersen.

Han sporer sig altid ind på, hvilke typer han skal tegne til. Hvad er deres ønsker og stil? Og hvor meget kan han rykke ved dem? På den måde kan han sørge for, at huset i sidste ende er en realisering af ejernes ønsker kombineret med, at bygningen er fagligt udnyttet bedst muligt.

FAKTA OM TILBYGNINGEN

Jannie og Nikolai fik: Stort køkken-al­rum med loft til kip, en ny entré, et bade­værelse og sove­værelse. En ny relation til haven – stor åben­hed og en stor terrasse. Nye gulve med ind­lagt gulv­varme. Og oven­lys, der giver mere dags­lys og der­med er et til­skud til alle rum.

Proces: Ejerne hyrede arkitekt Tom Mose Peter­sen ejer af tegne­stuen STOCK35 til at tegne til­byg­ningen. Arkitekten stod i sam­arbejde med entre­prenør og tømrer­mester Filip Faur­holm og Brian Jensen fra Bri-Fi BYG for at gennem­føre byggeriet, der tog om­kring 4 måneder.

Materiale­valg ind­vendigt: Huset på Bro­vænget er et træ­hus med en let be­klæd­ning ind­vendig på lofter og vægge i form af gips­plader, her malet hvide – men hvor inventar og lyset giver farverne og stof­lig­heden. Den op­rinde­lige del af huset har et tradi­tionelt fyrre­træs­planke­gulv, i til­byg­ningen er der valgt et planke­gulv i bam­bus med samme karak­ter, som det op­rinde­lige, men som tåler livet i et køkken-alrum med børn.

Materiale­valg ud­vendigt: Det op­rinde­lige sommer­hus har altid frem­stået med en vand­ret facade­be­klæd­ning i træ, som var sværtet sort, med hvide vind­skeder og vindues- og dør­partier. Hoved­døren frem­stod særlig markeret og malet rød. Disse motiver er gen­taget i til­byg­ningen. Den nye hoved­dør er til­svarende rød, vindues- og dør­partier hvide, dog uden sprosser, og der er valgt en vand­ret facade­be­klæd­ning i træ, som også er sværtet sort. Op­rinde­ligt havde de gamle sommer­huse i om­rådet græs­tørv på taget, men på de fleste huse i området er det er­stattet af tage med sort tag­pap. Dette er videre­ført på til­byg­ningen og som en del af facaden mod øst, så tag og facade frem­står som ét for­løb.

Pris for om­bygning: 1,5 mio. kr. (inkl. moms) inkl. arkitekt­honorar på 100.000 kr., materialer, arbejds­løn m.m.

For at huset ikke vælter rent optisk, er der lavet en bred, solid muret væg omkring brændeovnen. Muren sørger rent visuelt så at sige for, at huset ikke ser ud som om det vælter, selv om der er skåret et hjørne væk og erstattet med glas. Alkoven med læsebriksen er familiens favoritsted i huset. Bænken er et stykke egetræ, der er lagt ind i væggen, og på bagsiden af alkovens sider er der blevet plads til elinstallationer i badeværelset.
I tilbygningen går loftet til kip, hvilket giver stor rummelighed selv i relativt små rum. Spisebord er fra BoTikken og stolene CH33 er designet af Wegner.

Det er ren lykkefølelse at ligge der efter en god middag og stirre ind i brændeovnen og samtidig føle, at naturen er en del af de indendørs kvadratmeter, takket være vores store vinduesåbning.

– I tilfældet med det gamle sommerhus fornemmede jeg hurtigt, at Jannie og Nikolai var åbne over for ikke bare at gentage grundhuset og tidligere tilbygninger til sommerhuset, men at de gerne ville lave et appendiks til huset, som passede ind og samtidig var udtryk for nutidig levevis og byggestil. Havde vi blot forlænget huset med endnu en matchende trækasse, var det kommet til at ligne et langt tog med mange vogne, siger Tom Mose Petersen.

Nikolai har selv snedkereret den store bogreol, der får et hjørne af stuen til at virke som et mindre bibliotek.

Løsningen blev derfor at gøre en dyd ud af at lave en tilbygning, der skiller sig ud. Og det gør den ved at være bredere end den gamle husdel, ved at have store moderne vinduer uden sprosser og ved at have loft til kip – og så er et hjørne i det nye køkken-alrum trykket ind i facaden. Hjørnet har store vinduer og glasdøre og må siges at være en speciel anordning i et træhus, der traditionelt ikke har store huller i facaden.

Den gamle husdel, hvor stuen er placeret, har også loft til kip, hvilket giver en rød tråd i forhold til tilbygningen. Sofaen er fra italienske Morosso, mens træbordene er købt antikt. I stuen foran brændeovnen står en daybed i læder af Miehes van der Rohe, der især bliver brugt i vinterhalvåret, hvor familien har en tendens til at opholde sig mere i husets gamle del end om sommeren, hvor terrassen og lyset fra de store glaspartier ud mod haven trækker.
Vinterstuen var i gamle dage husets centrum og nerve ud mod vejen. I dag bruges den mere dekorativt.

Mere end streger på papir

Egentlig var det slet ikke muligt at bygge til i længden, da der i området er restriktioner på, hvor meget af grundens flade der må bebygges. Familien Kronborg måtte godt bygge til i højden, men det ønskede de ikke. Derfor blev det arkitektens fornemme opgave at overbevise kommunen om, at det passede meget bedre ind i områdets historie og arkitektur, at bibeholde husets udtryk ud mod vejen. Et udtryk, der i 1930, da sommerhuset blev opført, lignede mange af de andre sommerhuses i kvarteret.

Dengang var der tale om et sommerhusområde, hvor det bedre borgerskab fra København tog ud i sommerferien og slappede af. Træhusene var skåret over en nationalromantisk læst med græs på taget og dragehoveder på gavlen, og husets centrum lå med udsigt ud mod vejen.

Bræddebeklædningen med buet front på tilbygningen mimer den oprindelige beklædning uden dog at være helt ens, for som arkitekten siger: “Vi er ikke ude i en historisk renoveringsopgave og tillader derfor mere moderne løsninger”.
Nedgangen til husets kælder ligger midt i huset og er pakket ind i vægge, der på den ene side giver en lille gang og på den anden er en del af væggen i køkken-alrummet.

– Havde vi bygget til i højden, var den historie og det gamle udtryk gået tabt. Og det fik jeg heldigvis medhold i fra kommunen og ved en nabohøring, hvorefter vores byggeri af tilbygningen i længden kunne gå i gang, siger Tom Mose Petersen.

Netop hele arbejdet med at få byggegodkendelsen fra kommunen er for Nikolai et godt eksempel på, hvad han har fået ud af at hyre en arkitekt:

– Jeg troede nok lidt naivt, at arkitekter kun slog streger på papir og lavede planløsninger, men jeg har fundet ud af, at de er din mand i marken. En mand, der i hvert fald har sparet os for utrolig mange arbejdstimer. Ja, jeg er faktisk ikke sikker på, at vi havde fået byggetilladelsen til lige netop vores måde at bygge til på, hvis ikke arkitekten havde talt vores sag i kommunens byggeafdeling. Ligesom arkitekten også hjalp os med økonomiske beregninger, som vi skulle bruge til at få godkendt vores banklån.

En ældre Madonnafigur og et moderne, abstrakt maleri varsler stilmæssigt overgangen fra husets gamle del til den nye.

En anden ting i hele byggeprocessen, som Nikolai har sat stor pris på, er, at der kun har været knyttet få folk til opgaven.

– Arkitekten samarbejdede med én entreprenør, der samtidig er tømrermester, og det betød, at der ikke var ti forskellige firmaer indover, som jeg skulle forholde mig til. Havde arkitekten eller entreprenøren et presserende spørgsmål, om fx en dør skulle åbne mod højre eller venstre, kunne de lige sms’e mig et billede, så jeg kunne tage hurtigt stilling. Effektivt og smart, siger Nikolai og tilføjer, at han nu godt lige vil have kredit for, at Jannie og han selv kom op med idéen til husets bedste spot: Alkoven med hyggebriksen plantet midt i køkken-alrummet.

– Det er ren lykkefølelse at ligge der efter en god middag og stirre ind i brændeovnen og samtidig føle, at naturen er en del af de indendørs kvadratmeter, takket være vores store vinduesåbning. Indefra ser hjørnet helt naturligt ud, men udefra ser det ud, som om der er nogen, som har taget en bid af facaden.

Det nye badeværelse er delt ind i tre mindre bidder. Første etape har toilet og vask. I den næste ligger brusenichen med en modstående bænk og i sidste del er der udgang til haven og indgang til soveværelset og køkken-alrummet.

Arkitektens bedste ombygningstips

  • Se en om­byg­ning som en mulig­hed for at få ryddet op i tid­ligere stil­mæssige side­spring. Brug arki­tekten som kilde til in­for­mation om den stil, der karakter­iserer det op­rinde­lige hus, og hvor­dan den stil, kan tages videre med i frem­tidige, moderne om- og til­byg­ninger.
  • Husk på, at når først hånd­værkerne står på grunden, så koster det ikke meget mere at lave en til­byg­ning på 62 kvadrat­meter end én på 42.
  • De færreste private bygger om eller til mange gange i deres liv og har der­for ikke meget er­faring. Der­for er det godt at læne sig op ad fag­folk, der hur­tigt og pro­fessionelt kan tage sig af alt fra varme­be­regninger og bygge­til­ladelser hos kommunen til hånd­tering af eks­terne hånd­værkere.
  • Husk at frem­tids­sikre dit byggeri, så det er lettere at sælge. Det er fx en god idé at med­tænke plads til også at have et tredje børne­værelse eller et kontor til den dag I skal sælge, for det er én af de ting, som efter­spørges og som købere lægger vægt på.
  • Et vel­lykket resul­tat begynder med en vellykket dia­log. Der­for skal tiden til dia­log mellem dig og din rådgiver priori­teres højt – husk den gensidige respekt og at ingen spørgs­mål er dumme. Dog kan nogle løs­ninger være bedre end andre.

Kilde: Tom Mose Peter­sen, se mere på Stock35.dk

I den ene del af tilbygningen er loftet ikke til kip. Det gælder blandt andet i soveværelset. Sengen er fra Idémøbler, natbordet på hjul fra Brdr. Krüger og sengelamperne fra Bestlite.
Den nye hoveddør er som den gamle malet rød for at gentage et klart motiv i facaden. Stenbelægningen er Munkesten gravet op fra Gasværksvej på Vesterbro og genanvendt. Glashjørnet, der er trykket ind i facaden, er et utraditionelt udtryk i et træhus med en sommerhusagtig stil, hvilket skaber et dynamisk og interessant udtryk. Netop fordi en del af hjørnet af huset er rykket ind, er der kommet et overdække, der fungerer som en naturlig parasol, hvor duggen ikke falder, og hvor grill og havemøbler kan stå i tørvejr.