Nybyggede huse

Hvis du skal bygge nyt hus, så går du måske og overvejer, om det bedst kan betale sig at vælge et typehus eller et arkitekttegnet hus.

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Læs her, hvad du egentlig får, når du lader en arkitekt tegne dit nye hjem,

og kig indenfor i de arkitekttegnede boliger og få inspiration til, hvordan dine drømme om et nybygget hus bliver opfyldt.

Se nogle af de seneste nybyggerier her

Bliv klogere på nybyggede huse her

Når du vælger et nybygget hus tegnet af en arkitekt, får du et helt unikt hus, der er skræddersyet efter dine personlige ønsker og behov. Du har stor indflydelse på det færdige resultat, da du er med i alle de vigtige beslutninger. At bygge nyt hus i samarbejde med en arkitekt er en spændende og kreativ proces med  løsninger og idéer, som du måske ikke selv var kommet på.

Arkitekten sørger for, at stilen er gennemført – fra de store linjer og helt ud i detaljen. Arkitekten har et æstetisk og funktionelt overblik samt en byggeteknisk og lovgivningsmæssig viden, som kommer dig til gode. Arkitekten er også uvildig og kan rådgive dig uden økonomiske særinteresser.

Du skal være opmærksom på, at der kan være en større uvished i de indledende faser, da ikke alle detaljer er afklarede fra starten. Det vil sige, at økonomien først ligger fast senere i forløbet.

Du skal også huske, at det er dig, der er prøveballon i et nybygget hus, og det stiller krav

til din forestillingsevne i den indledende fase, hvor huset skitseres, da ingen tidligere har boet med netop den indretning af et hus.

Tips til at få råd til nybyggeri

Byg lidt men godt. Sæt fokus på kvaliteten og ikke kvantiteten af dine kvadratmeter. Et stort hus er ikke nødvendigvis bedre og mere velfungerende end et mindre – men det er dyrere at bygge.

Research. Dette gælder især materialer som fliser, gulvplanker, køkken og hvidevarer, hvor du kan spare mange penge, hvis du gør forarbejdet grundigt, indhenter tilbud og ikke er bange for at krejle lidt. Det tager tid, men betaler sig.

Prioriter! Eksklusive byggematerialer og komplicerede byggetekniske løsninger gør dit husprojekt dyrere. Vælg i stedet billige materialer, fx tagpap på taget og en simpel konstruktion. Så får du også råd til smukke, funktionelle rum, lækkert dagslys og personlige detaljer.

Se alle boligreportager med nybyggede huse her

Se også hvad vi ellers har at tilbyde