Ombygninger

Planlægger du en ombygning? Når boligen virker for lille, har en dårlig rumfordeling og for lidt lys,

så er det fristende at vende ryggen til det hele og starte forfra et nyt og større sted.

Men før du kontakter ejendomsmægleren, er det værd at lade en arkitekt kigge på mulighederne.

Ofte kan det nemlig bedre betale sig at bygge om eller til end at flytte.

Se nogle af de seneste ombygninger her

Bliv klogere på ombygninger her

En større ombygning kan virke som en besværlig affære, men det kan ændre din bolig fuldstændigt uanset hvor håbløst dit udgangspunkt er. Der er masser af muligheder for at optimere din nuværende bolig og det vil ofte være billigere end at flytte i noget nyt.

En ombygning kan give bedre rumfordeling og indretning, hvis du allerede har de kvadratmeter, du har brug for, men huset bare er indrettet upraktisk.

Du kan overveje at slå køkkenet sammen med et tilstødende rum, så du får et køkken-alrum med mere lys og plads til flere funktioner fx spiseplads, hjemmekontor og tv-hjørne. Du kan også fjerne skillevægge, eller gør døråbningerne bredere, så der bliver mulighed for lange kig på tværs af rummene. Har du en lang gang med mange små værelser, så kan det være smart at tænke det hele forfra og skab færre, men større værelser og undgå at spilde en masse plads på gangen. En ombygning kan også give dig en bedre

sammenhæng og overgang mellem hus og have, eller mere dagslys i din bolig.

Men hvornår kan det betale sig at bygge om eller til? Hvad der kan betale sig, kommer selvfølgelig an på, hvor du bor i landet, og hvor meget du ønsker at bygge om og til.

Derudover er der også forskel på, hvor stor en værdi typen af din ombygning kaster af sig. En renovering af en kælder, der ikke godkendes til beboelse, vil øge værdien mindre end fx en 1. sal, der giver dit hus udsigt over vand.

Hvad enten du planlægger at bo i dit hus resten af livet, eller du gerne vil holde døren åben for et fremtidigt salg, er der masser af sund fornuft i løbende at modernisere og vedligeholde boligen. Både fordi dit hus holder bedre, og fordi ombygning og renovering kan få din bolig til at stige i værdi. Med en arkitekt på sidelinjen sikrer du både at du træffer beslutninger med ordentlig rådgivning i ryggen og at sjælen i din bolig bevares.

Se alle boligreportager med ombygninger her

Se også hvad vi ellers har at tilbyde