3 arkitekter fortæller: Sådan har vi indrettet vores egne køkkener

Kig indenfor i tre arkitekters egne køkkener og få deres bedste køkkentips. Hør om deres tanker i forhold til stil, materialer, placering og funktioner i dagligdagens flow. Hvad har de prioriteret, og er der noget, de ville gøre anderledes i dag?

Af: Marie Kiersgaard Espersen og Amalie Vind
Foto: Christina Kayser Onsgaard m.fl. 
Revideret: 11.02.2021

"Mit køkken skal invitere til at være sammen på en afslappet måde"

Arkitekt Line Frier fortæller her om valgene i sit køkken.

Placering

Køkkenet blev lavet som en del af en renovering af vores 89 kvadratmeter store villa i to plan. Det nye køkken er placeret på samme sted, hvor det oprindelige fra 1946 lå, dog har vi udvidet køkkenets størrelse, så det nye er det dobbelte af tidligere.

Design

Ønsket var at bevare de eksisterende linjer i villaen, men samtidig åbne køkkenet op, så det kunne forbindes til dagligstuen og spisestuen. Jeg ser køkkenet som det vigtigste møbel i boligen – som rum og funktion er køkkenet et naturligt samlingspunkt, og vi synes, at vores køkken skal invitere til at være sammen på en afslappet måde omkring madlavnigen. Med villaens kun 54 kvadratmeter i grundplan, var det essentielt at tænke opbevaring ind i designet – heraf opstod ideen om funktionsvæggen med siddenichen mellem køkkenet og dagligstuen. Væggen er på køkkensiden fuldt udnyttet med to højskabe, det ene med ovn, overskabe samt skuffer under siddenichen. For os er det den perfekte kombination af praktisk opbevaring og en afslappet stemning. 

Materialer

Jeg har valgt at udføre køkkenet i naturligt olieret eg med indfræste greb i messing og bordplade i beton. De materialer, jeg har valgt, er rolige og varme, og så bliver de kun smukkere over tid, hvilket jeg synes, er vigtigt at have med i sine overvejelser. 

Indretning

Jeg har indrettet køkkenet med en lang køkkenvæg med to vinduer over. Ved det ene vindue er vasken placeret, og ved det andet er kogepladerne. Imellem de to funktioner er der god bordplads, og der er afsætning på hver side af funktionerne. Opvaskemaskinen er integreret i skabet ved siden af vasken, og køleskabet er integreret i den ende af køkkenet, der er nærmest indgangen. Men det er selvfølgelig siddenichen, der gør køkkenets indretning til noget helt særligt.

Køkkenets pris

Vi fik køkkenet til en rigtig fin pris, men det er også syv år siden nu. Køkkenets indre er elementer fra IKEA, mens fronterne og panelerne er specialfremstillet af en snedker. Betonbordpladen har vi selv støbt. Hvidevarerne er fra SMEG og armaturet er fra Vola. Samlet set har det kostet os under 200.000, men det ville koste mere i dag. 

 

Hvis jeg skulle lave noget om i dag...

... ville jeg uden tvivl ændre belysningen. Køkkenet er udført med spots, der er integreret i panelet under overskabene. Der findes mange andre løsningerne inden for funktionsbelysning i køkkener i dag, så hvis jeg skulle lave det om, ville jeg nok lave en skjult udfræsning i panelpladen langs væggen og lægge en LED-strip ind.


Arkitekt Line Frier

"Da huset ikke er så stort, var det essentielt at tænke opbevaring ind – heraf opstod ideen om funktionsvæggen med siddenichen mellem køkken og dagligstue."

”Mit køkken skal passe til mit 50’er-hus”

Arkitekt Anders Barslund fortæller her om valgene i sit køkken.

Placering

Jeg har placeret køkkenet i husets travleste zone. På den måde bygger det bro mellem spisestue, dagligstue og børneværelserne, og vi skal igennem køkkenet for at komme fra værelserne og ind i stuen eller omvendt. Køkkenet er dér, hvor vi mødes, og dér hvor vi er aktive og laver ting sammen. Derfor er det smart at placere det i midten.

Design

Køkkenet skulle passe til husets arkitektur fra 50’erne. Designet har derfor været rigtig vigtigt. Bortset fra moderne funktioner som hårde hvidevarer, ligner det et køkken fra dengang. Det er hvidt, der er modernismens farve, og et rammekøkken. Det var det design, man havde dengang. Da jeg lavede køkkenet for seks-syv år siden, var det nærmest umuligt at få fat på. Jeg har derfor valgt at få lavet det af en snedker. I dag kan man dog købe det flere steder.
Ligesom med mennesker, danner man sig et indtryk af et hus på 10 sekunder. Når du står ude foran et hus, har du derfor en forventning om, hvordan det ser ud inden i. Og det ville være en negativ overraskelse, hvis man var kommet ind til et moderne køkken med grebsløse skuffer og skabe. Det havde været helt forkert.

Materialer

Køkkenet er bygget i birketræsfinér. Indvendigt er det sæbebehandlet, så det holder sin lyse farve. Udvendigt er det malet i en knækket hvid i glans 40. Det er et behageligt tal. Rengøringsvenlig, uden at bliver glinsende.

Vi ville gerne have et blødt materiale på køkkenøen, hvor vi tit står og arbejder. Og modsat laminat er linoleum et naturmateriale, der med lidt linolie kan komme af med ridser igen. Vi valgte derfor sort linoleum med en liste omkring i røget eg. Sådan en liste er meget typisk for 50’erne. Grebsknopperne har jeg fået i 40-års fødselsdagsgave. De er snedkerlavet i røget eg.

På kogeøen har jeg valgt stål, hvilket passer til gasblussets bund og ved siden af ovnen har jeg valgt skiffer. Det var også noget man brugte i 50’erne og passer til det sorte linoleum, men kan i modsætning tåle varmen fra varme fade og andet, man tager ud af ovnen. Jeg synes ikke, at de forskellige materialer og strukturer ødelægger homogeniteten

Arkitekt Anders Barslund

"Fornødenhedsskuffen er den vigtigste skuffe, der findes. Her er der alle mulige ting, som man ikke ved, hvor man ellers skal lægge hen."

Indretning

Skorstenen skærmer af for opvasken og skaber rum, samtidig med at det er et åbent køkken. Det er smart, for når man har gæster, og maden skal serveres, er der nogle meget vigtige sekunder, hvor det hele skal ind, mens det er varmt. Det efterlader opvask med især potter og pander fra madlavningen. Bag skorstenen kan vi gemme det, så det ikke er forstyrrende at se på under middagen. På hver sin side er opvaskemaskinen og vasken, så man nemt kan skylle det af og rydde det væk bagefter.

Jeg har lagt 10 cm til i dybden på mit køkkenbord. Det måler derfor 70 cm frem for de normale 60 cm. På den måde er der plads til krydderier, olier og krukker bag kogepladerne, uden at det bliver rodet eller proppet som i de fleste køkkener. Omvendt er mine overskabe kun 40 cm. Jeg ville gerne have overskabe, men de skulle ikke springe helt ud i hovedet. Køleskabet er 60 cm i dybden. Nogle ville måske synes, at det ser dumt ud med en bordplade, der så stikker 10 cm ud, men det er faktisk smart, når man skal tage mad ud ad køleskabet.

Køkkenøen peger over mod entredøren.Når man kommer hjem med indkøb, har man brug for et sted at pakke det hele ud og lægge breve og nøgler, og hvad man ellers har i hænderne. Alt bliver lagt dér. Nedenunder er en fornødenhedsskuffe. Det er den vigtigste skuffe, der findes. Her er der alle mulige ting, som man ikke ved, hvor man ellers skal lægge hen.

Køkkenets pris

Køkkenet blev lavet for seks - syv år siden. I dag ville det koste cirka 300.000 – 350.000 kr. Oven i kommer hvidevarer til cirka 100.000 kr.

Hvis jeg skulle lave noget om i dag...

... ville jeg lave et par siddepladser ved køkkenbordet. I dag, hvor jeg og min kone har børn, savner vi at børnene kan sidde ved køkkenbordet på et par høje stole. Som arkitekt kan jeg dog ikke lide svævende bordflader og barstole. Men det kunne være smart, hvis man kunne lave en stol, der foldede sig ud af et skab, når man åbner det. Så behøves jeg ikke kigge på dem hele tiden.


"Mit køkken skal være som et møbel"

Arkitekt Rasmus Bak fortæller om valgene i sit køkken.

Placering

Køkkenet er placeret dér, hvor der er mest lys i løbet af dagen. Det er husets hjerte og her, hvor vi er sammen med familie og venner, når vi kommer hjem. Det er også tæt på entreen, hvor vi kommer ind med dagligvarer. Da det er et sommerhus, som jeg har renoveret, er køkkenets placering dog også lidt låst af, hvor det tidligere køkken lå.

Design

Ude og inde smelter sammen via farver og materialer, der går igen. De sorte farver på armatur, marmor og hårde hvidevarer samt lampe går igen i de andre lamper og husets facade, der er malet sort. Desuden går husets betongulv også igen i fliserne udenfor, ligesom egetræet er et naturmateriale, der er taget med ind.

Køkkenøen skulle ligne et møbel mere end et køkkenelement, på den måde ville der nemlig komme en mere flydende overgang mellem køkken, spisestue og dagligstue, der alle er i samme rum. Jeg har derfor gjort skabene højere og sat dem på en lavere sokkel end normalt, så det ikke ligner metervarer og mere minder om en skænk eller et andet møbel. Jeg har desuden gjort køkkenøen smallere end man gør normalt. Min er 90 cm, de plejere at være 120 cm. Havde køkkenet været hvidt, havde det i højere grad lignet et køkken, end nu hvor det er i træ.

Køkkenets bordplade er lige så tynd som lågerne. På den måde har jeg givet køkkenet et mere elegant, slankt og let udtryk. At bordpladen er tynd, har ingen betydning for  holdbarheden eller bordpladens styrke. Det er ren æstetik. Ved siden af kogepladen har jeg lagt et stykke marmor magen til bagvæggen, som jeg kan stille varme ting på.

Materialer

Husets minimalistiske og rå arkitektur skulle have modspil. Køkkenet er derfor lavet i træ, der er mere feminint og blødt. Træ har desuden struktur og flotte årer ligesom marmor, som jeg har sat på endevæggen. Jeg har valgt træsorten egetræ. Den går typisk igen i alle mine projekter, for jeg kan godt lide egetræ. Det bliver smukkere med alderen og er en hård træsort, der kan holde til noget.

Jeg har valgt sort marmor til bagvæggen, da det har en stor grafisk effekt. I forhold til hvid marmor skjuler det bedre stænk fra stegepanderne.

Køkkenet er lavet i samarbejde med Hanstholm køkkener. Jeg har selv designet det, men de har leveret materialerne, behandlet dem og skåret dem i de rette mål.

Arkitekt Rasmus Bak

"Jeg har valgt sort marmor til bagvæggen, da det har en stor grafisk effekt. I forhold til hvid marmor skjuler det bedre stænk fra stegepanderne."

Indretning

Jeg har lavet mellemrum mellem væggen og det yderste køkkenmodul, da det giver mere luft og et mere let udtryk, end hvis det havde stået lige op ad væggen.

Alle skuffer og skabe behøver ikke at have den samme dybde. Det giver en større fleksibilitet i køkkenet. På frontsiden af køkkenøen har jeg lavet skabe, der er 30 cm dybe. Det er rigeligt til glas og tallerkner. Køkkenbordet op ad væggen er dog de normale 60 cm dyb, så det passer til målene på hårde hvidevarerne. Her er skuffer og skabe derfor dybe og har plads til større ting som gryder og pander.

Emhætten kan man ikke se, for den har jeg placeret bag et af overskabene. Det er både praktisk og billigere. Emhætter bliver nemt ulækre, men her er den beskyttet og kan ikke ses. Overskabene rammer køkkenet ind, så det bliver mere som et møbel. Desuden giver overskabene en masse opbevaringsplads til alle de ting, vi ikke bruger så tit. Dem vi bruger tit, har vi placeret i skabe og skuffer i en lavere højde.

Køkkenets pris

Da Rasmus Bak selv har lavet meget i sit køkken, har han svært ved at give en pris. Med hovedmarterialer som marmor og egetræ ligger køkkenet dog i den dyre ende.

Hvis jeg skulle lave noget om i dag...

... havde jeg måske valgt en lysere olie til egetræet, så det var blevet et lysere køkken og havde passet bedre til den skandinaviske stil. Omvendt havde det ikke passet så godt til de andre materialer i huset. Fx har mange af møblerne cognac-farvede læderhynder, der har samme varme tone. Så måske havde jeg ikke gjort det anderledes.