3 arkitekter fortæller: Sådan har vi indrettet vores egne køkkener

Kig indenfor i tre arkitekters egne køkkener og få deres bedste køkkentips. Hør om deres tanker i forhold til stil, materialer, placering og funktioner i dagligdagens flow samt om køkkenets vigtigste skuffe: Fornødenhedsskuffen.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Christina Kayser Onsgaard m.fl.

Arkitekt Anders Barslund fortæller her om valgene i sit køkken.

Nedenunder er en fornødenhedsskuffe. Det er den vigtigste skuffe, der findes. Her er der alle mulige ting, som man ikke ved, hvor man ellers skal lægge hen.

Skorstenen skærmer af for opvasken og skaber rum, samtidig med at det er et åbent køkken. Det er smart, for når man har gæster, og maden skal serveres, er der nogle meget vigtige sekunder, hvor det hele skal ind, mens det er varmt. Det efterlader opvask med især potter og pander fra madlavningen. Bag skorstenen kan vi gemme det, så det ikke er forstyrrende at se på under middagen. På hver sin side er opvaskemaskinen og vasken, så man nemt kan skylle det af og rydde det væk bagefter.

Jeg har lagt 10 cm til i dybden på mit køkkenbord. Det måler derfor 70 cm frem for de normale 60 cm. På den måde er der plads til krydderier, olier og krukker bag kogepladerne, uden at det bliver rodet eller proppet som i de fleste køkkener. Omvendt er mine overskabe kun 40 cm. Jeg ville gerne have overskabe, men de skulle ikke springe helt ud i hovedet. Køleskabet er 60 cm i dybden. Nogle ville måske synes, at det ser dumt ud med en bordplade, der så stikker 10 cm ud, men det er faktisk smart, når man skal tage mad ud ad køleskabet.

Køkkenøen peger over mod entredøren. Når man kommer hjem med indkøb, har man brug for et sted at pakke det hele ud og lægge breve og nøgler, og hvad man ellers har i hænderne. Alt bliver lagt dér. Nedenunder er en fornødenhedsskuffe. Det er den vigtigste skuffe, der findes. Her er der alle mulige ting, som man ikke ved, hvor man ellers skal lægge hen.

Jeg har lavet mellemrum mellem væggen og det yderste køkkenmodul, da det giver mere luft og et mere let udtryk, end hvis det havde stået lige op ad væggen.

Alle skuffer og skabe behøver ikke at have den samme dybde. Det giver en større fleksibilitet i køkkenet. På frontsiden af køkkenøen har jeg lavet skabe, der er 30 cm dybe. Det er rigeligt til glas og tallerkner. Køkkenbordet op ad væggen er dog de normale 60 cm dyb, så det passer til målene på hårde hvidevarerne. Her er skuffer og skabe derfor dybe og har plads til større ting som gryder og pander.

Emhætten kan man ikke se, for den har jeg placeret bag et af overskabene. Det er både praktisk og billigere. Emhætter bliver nemt ulækre, men her er den beskyttet og kan ikke ses. Overskabene rammer køkkenet ind, så det bliver mere som et møbel. Desuden giver overskabene en masse opbevaringsplads til alle de ting, vi ikke bruger så tit. Dem vi bruger tit, har vi placeret i skabe og skuffer i en lavere højde.

Jeg har prioriteret en bordplade i massivt stål. Normalt består stålbordplader af en tynd (1 mm.) stålplade, der er klistret uden på en plade af træ. Men hvis du taber noget ned på den, kan der let komme en bule og en varm gryde kan løsne limen mellem træ og stål. Jeg har derfor valgt en massiv plade (5 mm.), der ikke har disse problemer. Desuden kan en massiv stålplade bøjes lidt, hvilket var en stor fordel, da vi skulle bære den tre meter lange plade ind i huset og rundt om hjørner. En massiv stålplade er dyrere, men jeg synes, at det er det værd.

Jeg har valgt lyse farver over bordpladen og på overskabene. Lyse farver giver en større refleksion, og i rummet over bordpladen har man mere brug for lys end nede ved gulvet. Elementerne har jeg valgt i sort for at få kontrast ind i køkkenet, så det ikke bliver hvidt i hvidt.

Jeg har ikke fliser på væggene og heller ikke bag gasblusset. I stedet har vi fuldspartlet og malet med højglans-maling. Det gør køkkenet mindre køkkenagtigt, og den blanke overflade gør det nemt at tørre rødbedesaft og tomatsovs af væggen.

Jeg har valgt at sætte emfanget op i loftet. Jeg har blandede erfaringer med emfang og har prøvet mange versioner. Så nu var det tid til at prøve det her. Der var nemlig plads til at sænke loftet i hele køkkenet, uden at det blev for lavt og gik ned over vinduet. På den måde skal vi ikke se på den, og så dæmper det ventilationen i emfanget, så det ikke larmer så meget. Det er rart.

Vi har bevidst valgt kun at have en meget lille fryser. Mad bliver ikke lækrere af at blive frosset ned. Og hvor tit er det lige, at man får en masse uanmeldte gæster? Man glemmer, hvad man har i den og ender i sidste ende med at smide det ud, fordi det er blevet for gammelt.

Køkkenet består primært af skuffer. Skuffer er praktiske og er lette at overskue indholdet af. Jeg bryder mig ikke om hjørneskabe med karruseller og andre funktioner. Jeg synes ikke, at det virker. Derfor er der heller ikke noget i hjørnerne i mit køkken.

Jeg har lavet et lille hul til de maskiner, vi bruger tit. De er tunge og derfor svære at flytte og bære rundt på. I hullet er de sat til strøm, og så kan vi trække dem frem, når vi skal bruge dem og skubbe dem tilbage, når vi er færdige. Jeg kunne have lavet et højskab på pladsen i stedet, men det ville være for tæt på vinduet og få det til at virke mere tungt.

Vi har bevidst valgt kun at have en meget lille fryser. Mad bliver ikke lækrere af at blive frosset ned. Og hvor tit er det lige, at man får en masse uanmeldte gæster? Man glemmer, hvad man har i den og ender i sidste ende med at smide det ud, fordi det er blevet for gammelt. Så vi har sparet pladsen og nøjes med bare at have plads til lidt isterninger og lignende. Af samme grund har vi heller ikke gjort specielt meget plads til kolonialvarer. For de vil også bare stå og hobe sig op og blive glemt. Vores service er heller ikke i køkkenet. Det står i et vitrineskab inde ved spisebordet, for det er jo dér, vi har brug for det og ikke i køkkenet.