3 arkitekter fortæller: Sådan har vi indrettet vores egne køkkener

Kig indenfor i tre arkitekters egne køkkener og få deres bedste køkkentips. Hør om deres tanker i forhold til stil, materialer, placering og funktioner i dagligdagens flow samt om køkkenets vigtigste skuffe: Fornødenhedsskuffen.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Christina Kayser Onsgaard m.fl.

”Mit køkken skal passe til mit 50’er-hus”

Arkitekt Anders Barslund fortæller her om valgene i sit køkken.

høkken i 50'er-stil. Forrammekøkken
Arkitekt Anders Barslunds køkken er et rammenkøkken. Men da han byggede det for 6-7 år siden var det umuligt at købe. Han fik derfor en snedker til at lave det. I dag er der mange køkkenforhandlere, der sælger rammekøkkener i 50'er-stil.

PLACERING

Jeg har placeret køkkenet i husets travleste zone. På den måde bygger det bro mellem spisestue, dagligstue og børneværelserne, og vi skal igennem køkkenet for at komme fra værelserne og ind i stuen eller omvendt. Køkkenet er dér, hvor vi mødes, og dér hvor vi er aktive og laver ting sammen. Derfor er det smart at placere det i midten.

DESIGN

Køkkenet skulle passe til husets arkitektur fra 50’erne. Designet har derfor været rigtig vigtigt. Bortset fra moderne funktioner som hårde hvidevarer, ligner det et køkken fra dengang. Det er hvidt, der er modernismens farve, og et rammekøkken. Det var det design, man havde dengang. Da jeg lavede køkkenet for seks-syv år siden, var det nærmest umuligt at få fat på. Jeg har derfor valgt at få lavet det af en snedker. I dag kan man dog købe det flere steder.
Ligesom med mennesker, danner man sig et indtryk af et hus på 10 sekunder. Når du står ude foran et hus, har du derfor en forventning om, hvordan det ser ud inden i. Og det ville være en negativ overraskelse, hvis man var kommet ind til et moderne køkken med grebsløse skuffer og skabe. Det havde været helt forkert.

MATERIALER

Køkkenet er bygget i birketræsfinér. Indvendigt er det sæbebehandlet, så det holder sin lyse farve. Udvendigt er det malet i en knækket hvid i glans 40. Det er et behageligt tal. Rengøringsvenlig, uden at bliver glinsende.

Vi ville gerne have et blødt materiale på køkkenøen, hvor vi tit står og arbejder. Og modsat laminat er linoleum et naturmateriale, der med lidt linolie kan komme af med ridser igen. Vi valgte derfor sort linoleum med en liste omkring i røget eg. Sådan en liste er meget typisk for 50’erne. Grebsknopperne har jeg fået i 40-års fødselsdagsgave. De er snedkerlavet i røget eg.

På kogeøen har jeg valgt stål, hvilket passer til gasblussets bund og ved siden af ovnen har jeg valgt skiffer. Det var også noget man brugte i 50’erne og passer til det sorte linoleum, men kan i modsætning tåle varmen fra varme fade og andet, man tager ud af ovnen. Jeg synes ikke, at de forskellige materialer og strukturer ødelægger homogeniteten

Arkitekt Anders Barslund.

Nedenunder er en fornødenhedsskuffe. Det er den vigtigste skuffe, der findes. Her er der alle mulige ting, som man ikke ved, hvor man ellers skal lægge hen.

INDRETNING

Skorstenen skærmer af for opvasken og skaber rum, samtidig med at det er et åbent køkken. Det er smart, for når man har gæster, og maden skal serveres, er der nogle meget vigtige sekunder, hvor det hele skal ind, mens det er varmt. Det efterlader opvask med især potter og pander fra madlavningen. Bag skorstenen kan vi gemme det, så det ikke er forstyrrende at se på under middagen. På hver sin side er opvaskemaskinen og vasken, så man nemt kan skylle det af og rydde det væk bagefter.

Jeg har lagt 10 cm til i dybden på mit køkkenbord. Det måler derfor 70 cm frem for de normale 60 cm. På den måde er der plads til krydderier, olier og krukker bag kogepladerne, uden at det bliver rodet eller proppet som i de fleste køkkener. Omvendt er mine overskabe kun 40 cm. Jeg ville gerne have overskabe, men de skulle ikke springe helt ud i hovedet. Køleskabet er 60 cm i dybden. Nogle ville måske synes, at det ser dumt ud med en bordplade, der så stikker 10 cm ud, men det er faktisk smart, når man skal tage mad ud ad køleskabet.

Køkkenøen peger over mod entredøren. Når man kommer hjem med indkøb, har man brug for et sted at pakke det hele ud og lægge breve og nøgler, og hvad man ellers har i hænderne. Alt bliver lagt dér. Nedenunder er en fornødenhedsskuffe. Det er den vigtigste skuffe, der findes. Her er der alle mulige ting, som man ikke ved, hvor man ellers skal lægge hen.

KØKKENETS PRIS

Køkkenet blev lavet for seks - syv år siden. I dag ville det koste cirka 300.000 – 350.000 kr. Oven i kommer hvidevarer til cirka 100.000 kr.

HVIS JEG SKULLE LAVE NOGET OM I DAG...

... ville jeg lave et par siddepladser ved køkkenbordet. I dag, hvor jeg og min kone har børn, savner vi at børnene kan sidde ved køkkenbordet på et par høje stole. Som arkitekt kan jeg dog ikke lide svævende bordflader og barstole. Men det kunne være smart, hvis man kunne lave en stol, der foldede sig ud af et skab, når man åbner det. Så behøves jeg ikke kigge på dem hele tiden.

Plantegning over køkknet i sammenhæng med resten af husets stueetage.
TRYK PÅ BILLEDET FOR AT FÅ DET STØRRE.

"Mit køkken skal være som et møbel"

Arkitekt Rasmus Bak fortæller om valgene i sit køkken.


Arkitekttegnet køkken i egetræ og marmor i sommerhus
Rasmus Baks køkken er bygget i smukt egetræ.

PLACERING

Køkkenet er placeret dér, hvor der er mest lys i løbet af dagen. Det er husets hjerte og her, hvor vi er sammen med familie og venner, når vi kommer hjem. Det er også tæt på entreen, hvor vi kommer ind med dagligvarer. Da det er et sommerhus, som jeg har renoveret, er køkkenets placering dog også lidt låst af, hvor det tidligere køkken lå.

DESIGN

Ude og inde smelter sammen via farver og materialer, der går igen. De sorte farver på armatur, marmor og hårde hvidevarer samt lampe går igen i de andre lamper og husets facade, der er malet sort. Desuden går husets betongulv også igen i fliserne udenfor, ligesom egetræet er et naturmateriale, der er taget med ind.

Køkkenøen skulle ligne et møbel mere end et køkkenelement, på den måde ville der nemlig komme en mere flydende overgang mellem køkken, spisestue og dagligstue, der alle er i samme rum. Jeg har derfor gjort skabene højere og sat dem på en lavere sokkel end normalt, så det ikke ligner metervarer og mere minder om en skænk eller et andet møbel. Jeg har desuden gjort køkkenøen smallere end man gør normalt. Min er 90 cm, de plejere at være 120 cm. Havde køkkenet været hvidt, havde det i højere grad lignet et køkken, end nu hvor det er i træ.

Køkkenets bordplade er lige så tynd som lågerne. På den måde har jeg givet køkkenet et mere elegant, slankt og let udtryk. At bordpladen er tynd, har ingen betydning for  holdbarheden eller bordpladens styrke. Det er ren æstetik. Ved siden af kogepladen har jeg lagt et stykke marmor magen til bagvæggen, som jeg kan stille varme ting på.

Jeg har valgt sort marmor til bagvæggen, da det har en stor grafisk effekt. I forhold til hvid marmor skjuler det bedre stænk fra stegepanderne.

MATERIALER

Husets minimalistiske og rå arkitektur skulle have modspil. Køkkenet er derfor lavet i træ, der er mere feminint og blødt. Træ har desuden struktur og flotte årer ligesom marmor, som jeg har sat på endevæggen. Jeg har valgt træsorten egetræ. Den går typisk igen i alle mine projekter, for jeg kan godt lide egetræ. Det bliver smukkere med alderen og er en hård træsort, der kan holde til noget.

Jeg har valgt sort marmor til bagvæggen, da det har en stor grafisk effekt. I forhold til hvid marmor skjuler det bedre stænk fra stegepanderne.

Køkkenet er lavet i samarbejde med Hanstholm køkkener. Jeg har selv designet det, men de har leveret materialerne, behandlet dem og skåret dem i de rette mål.

Arkitekt Rasmus Bak fra tegnestuen Baks Arkitekter.

INDRETNING

Jeg har lavet mellemrum mellem væggen og det yderste køkkenmodul, da det giver mere luft og et mere let udtryk, end hvis det havde stået lige op ad væggen.

Alle skuffer og skabe behøver ikke at have den samme dybde. Det giver en større fleksibilitet i køkkenet. På frontsiden af køkkenøen har jeg lavet skabe, der er 30 cm dybe. Det er rigeligt til glas og tallerkner. Køkkenbordet op ad væggen er dog de normale 60 cm dyb, så det passer til målene på hårde hvidevarerne. Her er skuffer og skabe derfor dybe og har plads til større ting som gryder og pander.

Emhætten kan man ikke se, for den har jeg placeret bag et af overskabene. Det er både praktisk og billigere. Emhætter bliver nemt ulækre, men her er den beskyttet og kan ikke ses. Overskabene rammer køkkenet ind, så det bliver mere som et møbel. Desuden giver overskabene en masse opbevaringsplads til alle de ting, vi ikke bruger så tit. Dem vi bruger tit, har vi placeret i skabe og skuffer i en lavere højde.

KØKKENETS PRIS

Da Rasmus Bak selv har lavet meget i sit køkken, har han svært ved at give en pris. Med hovedmarterialer som marmor og egetræ ligger køkkenet dog i den dyre ende.

HVIS JEG SKULLE LAVET NOGET OM I DAG...

... havde jeg måske valgt en lysere olie til egetræet, så det var blevet et lysere køkken og havde passet bedre til den skandinaviske stil. Omvendt havde det ikke passet så godt til de andre materialer i huset. Fx har mange af møblerne cognac-farvede læderhynder, der har samme varme tone. Så måske havde jeg ikke gjort det anderledes.


"Mit køkken er et madværksted med plads til børn og husdyr"

Arkitekt Thomas Hjort fortæller om valgene i sit køkken.

Ikea køkken af arkitekt Thomas Hjort, der medlem af Danske BoligArkitekter. Køkkenet har bordplade af massivt stål og skuffer med fronter af laminat
Det var vigtigt for Thomas Hjort, at hans køkken blev funktionelt, da køkkenet for ham er et madværksted.

DESIGN

Jeg har prioriteret en bordplade i massivt stål. Normalt består stålbordplader af en tynd (1 mm.) stålplade, der er klistret uden på en plade af træ. Men hvis du taber noget ned på den, kan der let komme en bule og en varm gryde kan løsne limen mellem træ og stål. Jeg har derfor valgt en massiv plade (5 mm.), der ikke har disse problemer. Desuden kan en massiv stålplade bøjes lidt, hvilket var en stor fordel, da vi skulle bære den tre meter lange plade ind i huset og rundt om hjørner. En massiv stålplade er dyrere, men jeg synes, at det er det værd.

Jeg har valgt lyse farver over bordpladen og på overskabene. Lyse farver giver en større refleksion, og i rummet over bordpladen har man mere brug for lys end nede ved gulvet. Elementerne har jeg valgt i sort for at få kontrast ind i køkkenet, så det ikke bliver hvidt i hvidt.

Jeg har ikke fliser på væggene og heller ikke bag gasblusset. I stedet har vi fuldspartlet og malet med højglans-maling. Det gør køkkenet mindre køkkenagtigt, og den blanke overflade gør det nemt at tørre rødbedesaft og tomatsovs af væggen.

Jeg har valgt at sætte emfanget op i loftet. Jeg har blandede erfaringer med emfang og har prøvet mange versioner. Så nu var det tid til at prøve det her. Der var nemlig plads til at sænke loftet i hele køkkenet, uden at det blev for lavt og gik ned over vinduet. På den måde skal vi ikke se på den, og så dæmper det ventilationen i emfanget, så det ikke larmer så meget. Det er rart.

MATERIALER

Jeg har mange børn og husdyr, og opfatter først og fremmest mit køkken som et madværksted. Det har derfor været vigtigt at have et praktisk køkken, der kan fungere i hverdagen, uden at vi skal tage for mange hensyn. Fronterne er derfor af laminat og bordpladen af stål. Vi skal ikke tænke over, om man nu må bruge sulfo, eller hvis man spilder. Det kan tåle kemi og er meget let aftørreligt.Desuden har vi forsøgt at undgå for mange kroge og kanter, hvor der kan samle sig skidt.

Stålet har jeg valgt i mat. Den matte overflade giver mindre refleksion, når solen skinner ind eller lamperne er tændt. Desuden er ridserne, man med tiden får lavet, mindre tydelige.

I dag har vi ændret gulvet til linoleum. Det hvidmalede plankegulv, som vi havde i starten, og som kan ses på billedet, var for bøvlet at holde rent og blev hurtigt nusset. Linoleum er meget lettere at holde.

Mit køkken er fra Ikea. De har 25 års garanti, er ikke så dyre og den dag, jeg bliver træt af fronterne, kan jeg sætte nogle nye på, uden at skifte hele køkkenet.

JEG ER ISÆR GLAD FOR...

... det planforsænkede gasblus, der er svejset ind i stålpladen. Det gør det lettere at gøre rent og så fungerer gas bare supergodt! Det sviner mere end almindelige blus, men jeg kan godt lide, at der er et lille bål, når jeg laver mad, og at jeg kan bruge en smedejernspande.

Arkitekt Thomas Hjort fra tegnestuen m4 Arkitekter.
Arkitekt Thomas Hjort fra tegnestuen m4 Arkitekter.

Vi har bevidst valgt kun at have en meget lille fryser. Mad bliver ikke lækrere af at blive frosset ned. Og hvor tit er det lige, at man får en masse uanmeldte gæster? Man glemmer, hvad man har i den og ender i sidste ende med at smide det ud, fordi det er blevet for gammelt.

INDRETNING

Køkkenet består primært af skuffer. Skuffer er praktiske og er lette at overskue indholdet af. Jeg bryder mig ikke om hjørneskabe med karruseller og andre funktioner. Jeg synes ikke, at det virker. Derfor er der heller ikke noget i hjørnerne i mit køkken.

Jeg har lavet et lille hul til de maskiner, vi bruger tit. De er tunge og derfor svære at flytte og bære rundt på. I hullet er de sat til strøm, og så kan vi trække dem frem, når vi skal bruge dem og skubbe dem tilbage, når vi er færdige. Jeg kunne have lavet et højskab på pladsen i stedet, men det ville være for tæt på vinduet og få det til at virke mere tungt.

Vi har bevidst valgt kun at have en meget lille fryser. Mad bliver ikke lækrere af at blive frosset ned. Og hvor tit er det lige, at man får en masse uanmeldte gæster? Man glemmer, hvad man har i den og ender i sidste ende med at smide det ud, fordi det er blevet for gammelt. Så vi har sparet pladsen og nøjes med bare at have plads til lidt isterninger og lignende. Af samme grund har vi heller ikke gjort specielt meget plads til kolonialvarer. For de vil også bare stå og hobe sig op og blive glemt. Vores service er heller ikke i køkkenet. Det står i et vitrineskab inde ved spisebordet, for det er jo dér, vi har brug for det og ikke i køkkenet.

KØKKENETS PRIS

Køkkenet ville i dag koste ca. 100.000 - 150.000 kr. Prisen er inklusiv montering men eksklusiv hårde hvidevarer.

HVIS JEG SKULLE LAVE NOGET OM I DAG...

… ville jeg vælge nogle andre greb. Vi sidder fast i dem med bælter, lommer og andre stropper, fordi de stikker ud fra skufferne. Hvis vi havde valgt grebsløse skuffer, ligesom skabene er, havde der ikke været nogen problemer.


Se også disse historier