1. "Der må gerne være en forskel"
Arkitekt Kim Pretzmann har tegnet en tilbygning til sit eget statslånshus fra 1950’erne. Her fortæller han om tankerne bag.
Boligejerens ønske: Som familie med børn havde vi brug for mere plads. Huset på 73 m2 ville vi derfor udvide med 85 m2. Som et ældre hus fra 1950’erne manglede huset desuden lys og bedre kontakt til haven.
Hovedidé: At bevare det originale hus’ ydre og karakteristika med de gule mursten og lave en tilbygning med et moderne udtryk, der komplementerer det gamle, men ikke larmer for meget, hvorfor jeg har valgt enkle materialer som træ, beton og glas og et enkelt formsprog. Tilbygningen skulle derfor have karakter af at være en selvstændig bygning og ikke blot forlænge det eksisterende til et længehus, der ville blive for tungt. Herudover ville jeg skabe udgang til haven fra alle rum.
Udfordringer: Statslånshuse er ofte bygget med en højtliggende stueetage, hvorfor det kan være svært at skabe kontakt til haven. Desuden har det været en udfordring at lave overgangen fra den gamle bygning til den nye, da tilbygningen både kobler sig på stueetage og kælderniveau
Løsning: Terrassen er sat på fra køkkenalrummet i stueetagens højde, hvorved der skabes en god kontakt mellem inde- og uderum. Herfra går en bred trappe ned i samme materiale til en større terrasse i havehøjde. For at skabe en glidende overgang mellem de to er trappen formet, så man kan bruge den som siddemøbel og til at stille planter på.
Overgangen mellem de to bygninger er gjort tydelig ved, at det originale hus’ facade af gule mursten er bevaret og står nu som en flot væg, der giver masser af stoflighed til rummet. Ligeledes er overgangszonen udført, så al pladsen udnyttes. Jeg overvejede at lave rummet imellem de to bygninger til en stor glasboks, for virkelig at gøre noget ud af overgangen, men det blev for ekstremt til huset. I stedet har jeg indsat et stort ovenlysvindue og gulv til loft-vinduer i begge sider, der også trækker masser af lys med ned i kælderen og hiver naturen indenfor som et stort levende maleri.
2. "Huset må ikke drukne"
ArkitektTom Mose Petersen har tegnet en tilbygning til en bungalow fra 1935. Her fortaller han om tankerne bag.
Boligejernes ønske: Efter et par år i USA var familiens børn blevet større, mens et ekstra var kommet til. Familien havde derfor brug for mere plads i deres gamle bungalow på 60 m2 + en udestue på 30 m2. Samtidig vendte husets planløsning uheldigt, så badeværelse og soveværelse frem for fællesrummene, lå ud mod haven.
Hovedidé: At skabe bedre kontakt mellem boligen og den store, flotte have, der ellers slet ikke var i spil. Herudover at vende planløsningen, så de tre børn får værelse i den gamle bolig, mens forældrene og fællesrummene flytter ud i den nye tilbygning med store vinduer ud til haven. Samtidig er der taget højde for, at eget erhverv eller ældre familiemedlemmer en dag kan flytte ind.
Udfordringer: Huset ligger på en kuperet og bakket grund, der er formet af istiden, hvilket kommunen passede meget på at bevare. Det var derfor svært at placere tilbygningen.
Samtidig var det en udfordring at lave en moderne tilbygning til en klassisk og karakteristisk hustype som bungalowen. Tilbygningen har næsten fordoblet husets areal, og med den store størrelse følger en risiko for, at tilbygningen sluger den gamle og virker for dominerende.
Løsning: Vi havde konstant kontakt til kommunen undervejs i forhold til at tilpasse bygningen terrænet og fik også en landmåler ud, for at være sikker på, at vi gjorde det rigtigt. Ligesom vi simpelthen måtte lægge huset på grunden efter, hvor det var nemmest, og hvad der var muligt.
En bungalow er blandt andet karakteriseret ved at være en god og praktisk bolig i et ydmygt design og materialevalg. For at tilpasse tilbygningen hovedhuset er derfor valgt enkle og ikke prangende materialer som træ, mens hele taget er belagt med nyt tagpap. Samtidig er tilbygningen placeret forskudt på hovedhuset, så den lige akkurat kan anes, når man ankommer. På den måde er man forberedt på, at der sker et skifte i boligen, men bungalowen præsenterer stadig hjemmet mod vejen og fremstår intakt med alle sine fire facadehjørner fri.
"Nogle huse kræver respekt"
Arkitekt Anette Mørch har tegnet en tilbygning til et arkitekttegnet murstenshus fra 50'erne. Her fortæller hun om projektet.
Boligejernes ønske: Huset ligger på en grund med udsigt til en sø. Familien ville derfor gerne have udsigt dertil fra det nye køkkenalrum i tilbygningen, men samtidig være afskærmet fra naboerne.
Hovedide: Da huset er et arkitekttegnet hus fra 50’erne med en karakteristisk, stram form, var det vigtigt, at tilbygningen blev integreret og gav medspil og ikke modspil. Det flotte ateliervindue, der giver et helt fantastisk lys, er indsat på ny og videreført i tilbygningens vinduer.
Udfordring: Husets tag var stort set ikke isoleret. Det var derfor en udfordring at fortsætte husets taghældning på tilbygningen og samtidig have plads til isolering. På grund af tilbygningens placering ville køkkenet, som af praktiske grunde er placeret samme sted som før til og ombygningen, ligge dybere inde i huset og derfor mangle dagslys. Det skulle vi også finde en løsning på.
Løsning: Hele taget blev løftet og i samme omgang skiftet for at få plads til isoleringen. Det lykkedes rigtig godt, uden at ændre på tagets form.
For at få lys i køkkenet blev der indlagt ovenlysvinduer. Det var dog en udfordring at placere dem, uden at de forstyrede taget og husets ydre. Tilbygningens tag går derfor ikke helt op til skorstenen men krager ind over husets originale tag, hvilket har givet plads til ovenlys på den anden side af tilbygningens tagryg. For som ønsket at undgå indkig fra naboerne, er hjørnevinduets udstrækning tilpasset, så indkig er begrænset.
