Tips og råd

Arkitektens råd til bungalowen

Arkitekt Tom Mose Petersen holder meget af bungalowens grundtanker, der, også udfra et moderne perspektiv, fungerer rigtig godt. Her giver han sine tips til bungalowen.

3 råd til bungalowen

  1. råd til bungalowen
  2. Skal man udvide bungalowen
  3. Bungalowen er et rigtig fint lille hus

Se uddybning af rådene herunder.

1. Bungalowen er på mange måder meget dansk

Ydmygt hus – en slags folkefunkis, bygget til middelklassen. Her kunne man få 80 kvm og egen have ikke langt fra byen, og der er rigtig mange børn, der igennem 60'erne og 70'erne er vokset op i den høje kælder. De senere års kraftige regnskyl har dog en gang for alle slået fast, at en kælder er en kælder.

2. Skal man udvide bungalowen

Skal man udvide bungalowen, og ikke vil af med en bid af den (ofte) lille have, så kan man bygge opad, og de fleste bungalows kan holde til at få en førstesal på, uden at kræve forstærkning. Jeg advokerer som regel for, at man beholder det pyramideformede tag, der er et karakteristika ved huset, og som udnytter den simple kvadratiske form. Forbindelsen til haven er et andet problem, da bungalowen i højere grad orienterer sig mod vejen, men det kan også relativt nemt rådes bod på, da den enkle kubeform kan roteres og du ret simpelt kan flytte væggene indenfor.

3. Bungalowen er et rigtig fint lille hus

Bungalowen er et rigtig fint lille hus, som mange familier har fået øjnene op for igen med sine velproportionerede rum, store vinduer med godt lysindfald og enkel stuk. Mit bedste råd er at investere pengene i forbedringer og udbygninger, der kan komme på BBR'en – og at lade være med at hælde pengene i kælderen. Det er et hus, man godt kan digte videre på og som ikke er så bundet af sin arkitektur.