Tips og råd

Arkitektens råd til en romantisk udestue

En udestue forlænger udesæsonen og er derfor som skabt til den lunefulde danske sommer. Med en udestue kan du få naturen helt ind, men samtidig sidde i læ for kølige og våde efterårs-aftener. Det kan derfor være en god investering at lade sin bolig knopskyde med en stue i glas.

 Arkitekt Jørgen Dahlgaard svarer på 3 spørgsmål om udestuen.

Hvorfor ville familien have en udestue?

På familiens terrasse i haven var der ofte meget vind, hvorfor de ikke brugte den så meget, som de gerne ville. De ønskede sig derfor en udestue, så de kunne nyde udsigten og haven, men samtidig få lidt læ. Der skulle selvfølgelig være masser af vinduer i, så placeringen ved Svendborgsund kunne komme til sin ret. Desuden ville de gerne have varme i, så den er rar at sidde i hele året.

Hvad var din hovedidé med udestuen?
Familien ønskede sig udestuen i samme traditionelle stil som deres hovedhus -  en murermestervilla fra 1930’erne. Jeg har derfor videreført principper herfra, så de passer sammen. Det gælder materialer, farver og vinduer. For eksempel har jeg indsat nogle små vinduer over udestuens store vinduer, på samme måde som der er i hovedhuset. Det er en fin detalje, der bløder lyset op og gør kontrasten mellem de store ruder og loftet mindre. Vinduerne og udestuens facade er desuden malet hvidt, så de passer til murermestervillaens traditionelle, hvide vinduer.

Hvad var de største udfordringer ved udestuen?
Mange gamle udestuer er gået til i svamp og råd. Det skyldes kondens, der opstår, når varmen fra huset møder kulden i udestuen. Det er derfor vigtigt, at udestuen er varmet op eller har god ventilation, så luften regelmæssigt bliver udskiftet. Familien her valgte en opvarmet udestue, så de kan bruge den hele året rundt. At den er opvarmet betyder dog, at den bliver betragtet som en tilbygning, hvorfor den skal overholde bygningsreglementets krav for varmetab. Det er svært at leve op til, når der er så meget glas. Derfor har vi efterisoleret hovedhusets tagetage for at vinde lidt varme her til det samlede regnskab.
Desuden er det ofte et problem, at udestuer bliver for varme om sommeren. Alle vinduer kan derfor åbnes, så der kan komme gennemtræk. Vinduerne er hængslet foroven i stedet for i siden. På den måde får familien luft ind, men er samtidig sikret læ.

LÆS OGSÅ: <link internal-link internal link in current>Glade boligejere: Det var det bedste arkitekten hjalp os med

5 råd før du bygger en udestue

1.    Gennemtænk placeringen nøje, så udestuen kommer til at ligge perfekt i forhold til solen, udsigten og haven. Overvej også fra hvilket rum, der skal være adgang til udestuen.

2.    Tag hensyn til husets stil og arkitektoniske udtryk, fx ved at genbruge stilelementer fra det oprindelige hus i udestuen. På den måde skaber du harmoni og sammenhæng imellem nyt og gammelt.

3.    Gør lidt ekstra ud af vinduerne. De er et dominerende element i en udestue og i høj grad med til at definere stilen.

4.    En udestue tæller med i etagearealet, og det er derfor vigtigt, at du sikrer, at byggeriet ikke kommer i konflikt med grundens bebyggelsesprocent, som normalt ligger på 30% i parcelhusområder.

5.    Spar ikke på rådgivningen. Sørg for et par professionelle øjne på projektet fx en arkitekt. Så får du en mere harmonisk udestue, som er lovlig og byggeteknisk sund. 

Kilde: Danske BoligArkitekter

Opvarmet eller uopvarmet?

En opvarmet udestue er mere anvendelig end en uopvarmet. Samtidig slipper du for problemerne med fugt og kondens, der kan give skimmelsvamp - især hvis udestuen ikke er tilstrækkeligt ventileret.

En opvarmet udestue betragtes som en tilbygning og skal derfor opfylde bygningsreglementets krav til beboelse, fx isolering og tæthed. Det kan betyde, at vinduesarealet skal reduceres eller at der skal kompenseres andre steder i huset i form af efterisolering.

Husk at det altid kræver en byggetilladelse at opføre en udestue – uanset om den er opvarmet eller uopvarmet.

Kilde: Danske BoligArkitekter