Sådan får du naboerne med på dit byggeprojekt

Skal du bygge nyt hus, udvide med en tilbygning eller have skiftet taget, er det ikke kun dig selv og din familie, der vil mærke forandringerne og opleve hindringer i hverdagen. Også dine naboer vil blive påvirket.

-  Man kan ikke undgå, at byggeriet fylder og støjer, og at der kommer trafik med store lastbiler. Det ser grimt ud i kvarteret i den tid, det står på. For der skal også stå en skurvogn, og der ligger køreplader, kommer mudder og alt muligt, siger arkitekt Anders Brix fra arkitektfirmaet i eget navn.

Og det kan være rigtig generende for naboerne, er arkitekt Einar Seerups erfaring.

-  Må vi nu ikke engang parkere foran vores eget hus?!, kan de tænke, hvis der fx er reserveret et område til til- og frakørsel til håndværkerne. Og i gamle villakvarterer, hvor de er vant til, at der er roligt, og det så pludselig buldrer og brager. Det kan godt give anledning til surhed, siger han.

Kommer der ekstraordinære generende episoder, bør du dog ringe på igen.

-  Ligesom når folk holder sommerfest, og der derfor kan blive larm lørdag aften, bør man fx sige, at på torsdag skal vi skrue nogle fundamentskruer ned, og der kan derfor komme vibrationer i jorden, siger arkitekt Anders Brix.

Det kan også ske, at man skal bygge en ny carport til huset og derfor bliver nødt til at bruge noget af naboens indkørsel til at arbejde på. Eller skal have hejst nogle materialer ind via naboens have.

-  Her må man gå ind og lave en særskilt aftale med naboen. Her generer man meget, og skal måske fjerne en hæk eller et plankeværk, for at kunne komme ind, ligesom der vil komme en del rod, fortæller Einar Seerup.

Især rodet under et byggeri med store biler, der optager parkeringspladserne, stabler af materialer og grimme køreplader er det, der generer flest naboer, mener Anders Brix.

-  Når man informerer naboerne, bør man derfor også fortælle, hvordan byggepladsen kommer til at se ud, og hvordan der kommer til at være i de måske næste seks- otte måneder, det står på. For det er jo også noget, de skal være i og se på hver dag, siger han.

Som byggende boligejer kan man komme det værste i opkøbet ved at tage en snak med håndværkerne og holde lidt øje med dem undervejs, mener Einar Seerup.

-  Jeg har lige haft en sag i Holte med en tilbygning, hvor håndværkerne væltede materialer ud på fortovet, og de store containere til affald blev ikke tømt. Der blev naboerne sure og klagede. Man bør derfor være lidt efter håndværkerne, og vi som arkitekter prøver også at opfordre håndværkerne til at opføre sig ordentligt, siger Einar Seerup.

Trods mange fordomme om håndværkere, der roder, er de fleste dog vant til at tage hensyn og rydde op, mener Anders Brix. Men helt at undgå rod, er umuligt.

-  De skal jo bygge i en fart. Og kommer de i en lastbil med nye materialer, taber de måske noget, eller der flyder noget sand ud fra en sæk. Det kan ikke undgås. Og her skal man måske hive fat i sin nabo, og sige, at den her bunke bliver altså nødt til at stå her, selvom det ikke ser pænt ud, siger han.

Selvom det ofte er surt at være nabo til et byggeri, er der dog taget hensyn til dem. I udbudsmaterialet står der nemlig typisk, at håndværkerne kun må arbejde i normal arbejdstid og kun på hverdage. Som nabo vil man derfor ofte ikke være hjemme, når byggeriet står på, ligesom weekendens kommende familiegilde ikke risikerer at blive forstyrret af byggelarm.

-  Der står typisk også at byggepladsen skal holdes på egen grund, men håndværkerne kan selvfølgelig blive nødt til at parkere deres biler ude foran eller stille en container. Så der er altid noget, man skal tale med sine naboer om, siger Anders Brix.

Men herudover bliver der typisk ikke lavet flere restriktioner i byggeriet.

-  Restriktioner vil ofte komme til at koste ekstra, og derfor gør man det normalt ikke. Men det er klart, hvis det er et særligt tilfælde, bør man se på det, siger Einar Seerup.

Han har selv prøvet at blive generet af en fra boligkvarterets byggeri, hvor det kunne have været undgået mod en overkommelig ekstraudgift.

Boligejerne ville have pudset deres facade og skulle derfor have fræset fugerne ud mellem murstenene.

- Det støvede helt vildt. Jeg skulle vaske vinduerne fire gange. Og bilen og havemøblerne og hele kvarteret var støvet helt til. Det var virkelig generende, fortæller Einar Seerup.

Her ville han have ønsket, at de havde sat en presenning op, så støvet ikke var fløjet hen til alle naboerne.

- En afdækning af plastik rundt om stilladset kunne have klaret det meste, og det burde man nok have brugt penge på, for det giver anledning til surhed hos naboerne, siger han.

Men tilføjer også:

- Men fugerne skulle jo fræses. Og den ret skal man også holde fast i som boligejer, selvom naboerne bliver sure.