Bo med børn

Bunker af legetøj, skoletasker i entréen, og gummistøvler, der falder ud af skabene. Det kræver en del at holde styr på et hjem med børn. Vi har fundet 6 områder i familiehjemmet, hvor der ofte opstår udfordringer, og giver dig her brugbare og inspirerende løsninger - rum for rum.

Entréen

DEN LANGE GANG: I ombygningen af 60'er-boligen, tegnet af arkitekt Rasmus Skaarup, er entréen udnyttet optimalt. De indbyggede skabe indeholder familiens overtøj, og langs den modsatte væk er to lange hylder sat op til sko. KLIK på billedet og se mere til hjemmet.

I det klassiske familiehjem er entréen trafikprop nummer 1. Alle familiens medlemmer er afhængige af at kunne komme ud af døren i tide. Særligt morgentimerne kan være udfordrende, hvor alle ofte skal afsted samtidigt, og så dur det ikke at man mangler en sko eller ikke kan finde en paraply på en regnvejrsdag.

4 nemme løsninger til entréen:

  • Faste pladser: Sørg for at alle har deres egne kroge, knager eller bøjler. Så kan sko og jakker få faste pladser. Har du små børn, så skriv navn eller brug farver de steder, hvor barnet skal hænge sit tøj.

  • Måsen i sædet: Har du mulighed for at etablere en lille siddeplads i din entré, er det en god idé. Her kan de mindste børn sidde, mens de får hjælp til at få sko på. Samtidigt kan pladsen fungerer som en holdeplads, hvis der skal flere børn ud af døren samtidigt, og de hurtigere børn skal vente på at alle er klar til at gå.

  • Husk sjippetov og fodboldstøvler: Husk at entréen ikke kun skal indeholde jakker og støvler. Hvis ikke man har et skur hører legetøj såsom sjippetov også til i entréen. Sørg for at have samling på børnenes udstyr fx med kurve til bolde, plastikkasser til kridt og knager til cykelhjelme. På den måde er det forsat muligt at have en minimalistisk og velfungerende entré, selvom der også skal være plads til leg.

  • Forudse snavs og mudder: Det bedste gulv i entréen er klinker og fliser, fordi de er modstandsdygtige overfor vand og snavs. Hvis du ikke har klinker og fliser, så er det oplagt med en større dørmåtte, hvor børnene kan få deres beskidte sko af.

Børnevenlige materialer til hjemmet

  • Corian til bordplader er slidstærkt.

  • Fliser og klinker på gulvet er nemme at tørre af –til gengæld går ting i stykker, når I taber noget ned på dem.

  • Undgå hvid højglans på køkkenelementerne– her ses alle fedtfingre.

  • Det er nemmere at oliere et trægulv end at lakere det igen.

  • Vælg en vægmaling, hvor fedtede fingre ses mindst muligt.

  • Hakker og ridser ses ikke så nemt i et spisebord af træ som et hvidt lakeret bord.

  • Anskaf jer en sofa med vaskbart betræk.

Kilde: Bolius

EN ALKOVE ELLER TO: I hjemmet, tegnet af arkitekt Rasmus Skaarup, har familien fået hele to alkover. Den ene alkove er placeret i den store entré og den anden på hjemmekontoret. Alkoven er bygget i egetræ og har skuffer til opbevaring under siddepladsen. KLIK på billedet for at se resten af familiens hjem.
MAGISK TRAPPE: Lejligheden blev en del større, da arkitekt Torben Baltsen inddrog loftrummet. Hvor der før var et smalt køkken, er der nu trapperum, som leder til den nye etage. Trapperummet blevet udnyttet til entré med indbygget opbevaring i trappen.

Køkkenalrummet

HJERTERUM: Det mørke hjem blev gjort lyst og åbent, da arkitekt Anders Barslund tegnede ombygningen af huset fra 1920. Den tværgående væg, der tidligere delte huset i to, er nu væk, og køkken og stue er slået sammen til ét langt rum, hvor familien kan tilbringe mange timer sammen. KLIK på billedet og se mere til hjemmet.
LEKTIEHJÆLP: I et køkken med højbord er der god mulighed for lektielæsning med hjælp fra far. KLIK på billedet for at komme på besøg i familiehjemmet, hvor køkkenet er gjort fleksibelt med et møblerbart højbord.
HULELEG: Alkoven med hulen er placeret i familiens køkken. Hulen er et sted, hvor Vega ofte hygger, når hendes forældre står og laver mad i køkkenet. Hendes far har bygget alkoven af lister, der var til overs fra boligens loft. På sigt er det meningen, at hun skal have en stjernehimmel derinde. KLIK på billedet for at se familiens hjem.

Køkkenrum er hjerterum. Det er her familien samles om morgenen inden arbejds- og skoledagen begynder, og det er her man igen mødes sidst på dagen til samvær, madlavning og hygge. Køkkenet er i dag blevet boligens centrale opholdsrum, der skal rumme langt flere aktiviteter end bare madlavning. Det er her børnene laver lektier, spiller computerspil eller leger med hinanden. Det er her madpakkerne smøres og aftensmaden tilberedes. Det er derfor vigtigt at tænke de gode og børnevenlige løsninger ind fra starten.

3 nemme løsninger til køkkenalrummet:

  • En passende højde: Placer tallerkener, glas og bestik inden for børnenes rækkevidde, sådan at de selv kan betjene køkkenet. Det aflaster dig, så du ikke skal assistere børnene hele tiden. Samtidigt skaber det fællesskab i køkkenet. Sørg også for at børnene kan nå køkkenrulle og karklude, så de større børn kan tørre op efter sig selv, hvis de skulle komme til at spilde.

  • Leg i køkkenet: En bænk til opbevaring af yndlingslegetøjet kan gøre det mere attraktivt for børnene at opholde sig i rummet.

  • Faste aftaler: Det er vigtigt at have nogle fælles aftaler for oprydning og brug af køkkenet, og disse aftaler kan være alt fra faste maddage til hvem, der næste gang skal tømme opvaskemaskinen. Aftalerne er nemmere at huske, hvis de er synlige for alle - fx hvis de skrives på en stor tavlevæg.

Sådan gør du køkkenet børnevenligt:

  • Tænk i zoner: Om at dele funktioner op så madlavning ikke kommer i karambolage med leg

  • Sæt fokus på sikkerheden: Børnesikring på kogeplader, ovn og andet farligt fx køkkenskuffen med kvine og skabet med opvasketabs, undgå klemte planløsninger der øger risikoen for ulykker. Undgå skarpe kanter på bordplader. Vælg et børnevenligt guldmateriale, der ikke bliver glat når det er vådt,

  • Minimer støjen: Om den gode akustik. Dårlig lyd kan ødelægge lysten til at være i et rum..osv. Noget med at bygge god lyd ind i køkkenet fra starten ved at undgå hård materialer som fx betongulve. Gode materialer der dæmper lyden fx listelofter af træ.

  • Let hverdagen: her skriver vi om løsninger og materialer der gør hverdagen lettere og enklere.

Sådan børnesikrer du boligen

  • Skuffer: Du kan sikre køkkenskufferne med et udtræksstop, som forhindrer, at barnet får skuffen ned over sig. Alternativt kan du sætte et sikkerhedsstop på skufferne, så barnet slet ikke kan åbne dem og komme ned til farlige genstande som knive og sakse.
  • Skabe: Du kan montere en skabslågesikring, der forhindrer barnet i at åbne skabet.
  • Skadelige stoffer: Skadelige eller giftige produkter bør placeres i et aflåst skab, der samtidig er så højt placeret, at barnet ikke kan nå det. Af særlig farlige midler kan nævnes maskinopvaskemiddel, terpentin, sprit, benzin, kaustisk soda, lampeolie, optændingsbriketter og blomstergødning.
  • Køkkenmaskine: Maskinerne er ofte forbundet med en lang ledning, som barnet kan trække i. Sørg for, at barnet ikke kan nå ledningen og trække køkkenmaskinen ned på gulvet. Brug evt. en kabelholder eller gør ledningen kortere. Pas specielt på elkedlen.
  • Trampoliner: Hop kun én ad gangen, brug sikkerhedsnet og slå aldrig saltomortaler. Desuden skal børn under 6 år være under opsyn af en voksen.

Kilde: Bolius

Nicher, hjørner og kroge

PLADS I VINDUESKARMEN: En lille genistreg kalder arkitekten Rasmus Skaarup selv de dybe vindueskarme, som kan bruges som skriveborde. Bygherrerne havde ønsket dybe vindueskarme, som man kan sidde i. Hos Selma på 11 år bruges vindueskarmen til skrivebord, mens storesøster Johanne har indrettet en hyggelig siddeplads her. KLIK på billedet og se mere til hjemmet.

Vi kender det godt. Er der et hjørne, en niche eller blot en lille indhak, som står uberørt hen, kan den  lynhurtigt udvikle sig til lagerplads for alt det, man ikke lige ved, hvor man skal placere. Men de ekstra kvadratmeter kan udnyttes, og rodebunkerne kan forvandles til rare hyggekroge.

4 nemme løsninger, der udnytter hjemmets hjørner og kroge:

  • Læsehjørne: Etabler et læsehjørne ved at bygge en alkove. Brug masser af puder og tæpper til at gøre hjørnet indbydende og komfortabelt. Hav en bogreol i nærheden eller sæt en hylde op til bøger, så læsestoffet altid er lige ved hånden.

  • Et kig ud: Placer en niche eller alkove tæt på et vindue, der vender ud mod haven i et fælles rum som fx stuen. På den måde er der mulighed for at trække sig tilbage og nyde synet af haven uden at vende ryggen til fællesskabet.

  • Hobbyrum: Har du ikke kvadratmeter nok til et decideret hobbyrum, så find en krog til de kreative udfoldelser. Du kan indrette et sy-hjørne eller skabe plads til PC'en, staffeliet eller guitaren.

  • Opbevaring: Ingen siddeplads uden opbevaring. I bænke kan børnene gemme deres legetøj, vinterjakker eller brætspil. Mere plads til opbevaring er altid en god idé, og bygges den ind i en niche, slipper du for at se på rodet. 

3 idéer til praktisk opbevaring på børneværelset

  • Organisér legetøjet i kasser, så hver ting har sin plads og sørg for at legetøjet placeres i en højde, hvor børnene selv kan hente det frem og sætte det på plads igen. På den måde gør man det også nemmere at lære barnet selv at rydde op.
  • Investér i møbler med indbygget opbevaring fx en seng med skuffer eller en bænk med låg. Det giver mere gulvplads til tumlen og leg.
  • Brug en gammeldagstallerkenhylde som bogreol. Bogforsiderne er et dekorativt og farvestrålende indslag i indretningen, og er praktisk for mindre børn, fordi de kan se forsiden af deres yndlingsbog og ikke bogryggen.

Kilde: Danske BoligArkitekter

UNDER TRAPPEN: Klassisk spildplads under trappen er i hjemmet her blevet transformeret. Pladsen er blevet udnyttet til et familiehjørne, hvor man sammen kan læse en bog. KLIK på billedet og kom på besøg i hjemmet.
TOGBANE PÅ LOFTET: På hemsen i den ombyggede villa er der ikke meget plads, der er dog plads til en togbane. Med det store ovenlys er der godt lys til leg. KLIK på billedet for at se resten af hjemmet.

Eget værelse eller deleværelse?

DIT, MIT OG VORES: Familiens to små børn deler værelse i den ombyggede villa, tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen. De har hver deres kurv til legetøj, men også legetøj, som de deles om.
ORDEN PÅ SAGERNE: Hylder, kurve og skabsplads er bare utrolig vigtigt på deleværelset. I ombygningen af lejligheden har der været stor fokus på børnene og deres værelser. KLIK på billedet for at komme på besøg i lejligheden.
SKØNNE KØJER: I det nybyggede sommerhus, tegnet af arkitekt Peter Wedell-Wedellsborg, er der masser af sovepladser til børn, så hele familien kan samles - med både fætre og kusiner. KLIK på billedet for at besøge det ultimative familiesommerhus.

Der kan være mange gode årsager til at børn deler værelse; pladsmangel, tryghed eller fordi det bare er utrolig hyggeligt. Og der findes lige så mange gode løsninger til, hvordan man sørger for, at alle børn får plads på værelset.

4 nemme løsninger til egne værelser og deleværelser:

  • Drop temaværelset: Tænk langsigtet i boligindretningen. Det med at vælge hele side 8 i kataloget med børnemøbler og køre temaværelser med ridderborge eller prinsesseværelser er mere producenternes behov, end det er børnenes. 

  • Det er min!: Gør tydeligt, hvad der er dit, og hvad der er mit. Sørg for at børnene er enige om, hvilke bamser, der tilhører hvem og at de kan dele møbler som bord, stole og skrivebord, men har hver deres seng.

  • Oprydning er alt: Gode vaner for oprydning kommer man langt med. Sørg for, at børnene har plads til alt legetøj på værelset, og at de også kommer pænt på plads efter brug.

  • Husk aldersforskel: Nogle børn går måske tidligt i seng, og andre kan have svært ved at sove. Sørg for gode vaner ved sengetid og at værelset er indrettet fleksibelt, så ikke børnene er lige så afhængige af at gå i seng samtidigt. Måske nattøjet ligget klar på badeværelset, så ikke der er larm ved kommoden, hvis det yngste barn er gået i seng.

5 gode råd til bedre indeklima på børneværelset

  • Luft ud flere gange dagligt i 10 minutter med gennemtræk. Eksempelvis morgen, eftermiddag og aften.

  • Indret børneværelset rengøringsvenligt. Hvis du ikke kan komme til med støvsuger og rengøringsklud, bliver der heller ikke gjort rent.

  • Anvend få og gerne sundhedsmærkede rengøringsmidler. Vi elsker duften af rengøringsmiddel, men faktisk er duften et sikkert tegn på, at der er kemi i luften.

  • Gør hovedrent 2 gange om året. Støvdepoter, der hober sig op, er dårligt for indeklimaet.

  • Lad vinduernes friskluftventiler stå åbne året rundt, hvis de findes, og brug husets aftrækskanaler.


Kilde: Bolius


Hvis der er flere børn, der skal dele værelse, kan en køjeseng være en fin løsning. I stedet for en traditionel køjeseng, hvor børnene ligger i to lag, kan man også, hvis pladsen er til det, vælge at give hvert barn en højseng, hvorunder der er indbygget flere funktioner. Der kan fx være et skrivebord, et garderobeskab eller en sofa. På den måde har hvert barn noget, der er helt deres eget. En sådan seng kan også være glimrende på eneværelser, hvor pladsen er trang.

Såvel køjesenge som lave senge fås desuden med indbyggede skuffer, som kan bruges til opbevaring. Nogle modeller har sågar indbygget gæsteseng, hvilket er glimrende, hvis man har overnattende kammerater.
Hvis der er flere børn, der skal dele værelse, kan en køjeseng være en fin løsning. I stedet for en traditionel køjeseng, hvor børnene ligger i to lag, kan man også, hvis pladsen er til det, vælge at give hvert barn en højseng, hvorunder der er indbygget flere funktioner. Der kan fx være et skrivebord, et garderobeskab eller en sofa. På den måde har hvert barn noget, der er helt deres eget. En sådan seng kan også være glimrende på eneværelser, hvor pladsen er trang.

Såvel køjesenge som lave senge fås desuden med indbyggede skuffer, som kan bruges til opbevaring. Nogle modeller har sågar indbygget gæsteseng, hvilket er glimrende, hvis man har overnattende kammerater.

Fælles aktivitetsrum

FÆLLES LEG: At spille computer, PlayStation eller en anden form for konsol kan sagtens være en fælles aktivitet. I aktivitetsrummet spiller drengene et fodboldspil. Mon ikke rummet også kan fungere som en fed hjemmebiograf? KLIK på billedet og se resten af familiens hjem.

Aktivitetsrummet er hele familiens rum. Alle har lige ret til at bruge det, og alle bør have indflydelse på, hvordan det skal se ud. Hvis du har et ekstra rum til rådighed, er det dumt bare at lade det blive til opbevarings- eller ruderum. Find en løsninger, der gør at du kan udnytte pladsen til familiens ynglingsaktiviteter.

4 nemme løsninger til aktivitetsrummet:

Funktionalitet: Hvis du vælger at skabe et aktivitetsrum, så giv plads til flere slags aktiviteter, så alle kan få glæde af rummet. Måske vil nogle af familiens medlemmer bruge det til at spille computer i, som atelier eller fysisk udfoldelse. Sørg for gode opbevaringsløsninger og evt. en rumdeler, så aktiviteterne e kan foregå side om side uden at man forstyrrer hinanden.

Garage eller anneks: Hvis du drømmer om et aktivitetsrum, men der simpelt hen ikke er nogen overskydende plads at finde i boligen, så overvej, om du kan inddrage noget plads i garagen. Måske der er plads til et anneks i haven? Aktivitetsrummet kan komme i mange størrelser og former.

Lydniveau: Indretter du aktivitetsrummet med bordtennis, fodboldbord eller stor skærm til sportskampe, så tænk over, hvor du placerer rummet. Ligger aktivitetsrummet tæt på et værelse, kan råb af gejst fra aktivitetsrummet muligvis genere andre.

Kombineret gæsteværelse: Er det er muligt, så er det smart at sørge for, at aktivitetsrummet kan blive til gæsteværelse, hvis der skulle være behov for det.

Sådan dæmper du støjen fra aktivitetsrum

  • Du skal sørge for at tætne døren eller dørerene. De skal lukke helt til i kanterne, og det kan du gøre med en tætningsliste, som du kan købe i den lokale tømmerhandel. Du kan nemt selv montere listen.

  • Sørg for bløde overflader i aktivitetsrummet. Læg eventuelt et gulvtæppe på gulvet og en dug på bordet. Det er med til at dæmpe lyden, når der tabes diverse legetøj. Du kan også med fordel sætte dupper under stolene.

  • Dæmpefødder. Lyden der spreder sig igennem boligen skyldes ofte musikanlæg og fjernsyn. Her kan du med fordel anvende dæmpefødder, som du placerer under højtalerne. De er lavet i blødt skum og tilpasser sig højtalernes vægt. Det er med til at bryde lyden, som dermed ikke kan forplante sig igennem konstruktionerne.

    Kilde: Bolius
HJEMMEBIOGRAF: Et lille rum er blevet forvandlet til den perfekte hjemmebiograf for familiens børn. En madras på gulvet, bløde og store puder, tv-skærm og lyskæder, der kan give dæmpet belysning - mere behøves ikke! KLIK på billedet og se resten af hjemmet.
BORDTENNIS: Bordtennis, bordfodbold eller kongespil i haven er skønne aktiviteter, hvor hele familien kan være med. I det nybyggede hjem, tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen, kan der på hjemmets førstesal let afholdes bordtennis-turnering. KLIK på billedet og se resten af hjemmet.

Familiebad

UDNYT PLADSEN: I den nybyggede villa har arkitekt Morten Dalsgaard sørget for masser af plads på familiens badeværelse. Hjørnevinduet giver masser af lys, og på den dybe vindueskarm kan man stille pynt og ligge håndklæder. KLIK på billedet for at se resten af hjemmet.

Badeværelset er ofte der, hvor der er pres på i familiehjemmet. Alle skal igennem møllen og ofte inden for samme tidsramme, men heldigvis er der hjælp at hente. Og så skal badet ikke kun bruges på travle hverdagsmorgener, men også til hyggelige aftenstunder med badekar til de små eller weekender, hvor der er tid til at

4 nemme løsninger til familiebadet:

  • Undgå skoldning og blå mærker: Sanitet og møbler med afrundede kanter mindsker risikoen for bulede pander, og armaturer med termostatsikring forhindre skoldningsulykker.

  • Undgå uhygiejniske badedyr: Opbevar legetøjet i en trådkurv, hvor det kan dryppe af og lufttørre efter hvert bad. Så undgår du, at der samler sig råddent vand inde i dukker og badeænder.

  • Albuerum: Sæt fokus på plads omkring funktionerne i badeværelset. Så går det lettere med de daglige rutiner, og det bliver sjovere for alle at være i rummet.

  • Venskabelig konkurrence: Spar på vand, strøm og tid ved at udskrive en lille konkurrence blandt familiens medlemmer. Hvem tager de korteste bade? Hvem er hurtigst ude af badeværelset om morgenen? På den måde kan du skabe bedre "flow" på badeværelset og skabe et fælles projekt for familien.

De bedste byggeråd til familiebadeværelset

  • 2 gange vask og 2 gange brus. Undgå kødannelse på badeværelset ved at have to håndvaske og to brusere. På den måde kan flere komme igennem morgenrutinerne på badeværelset.
  • Indret til skiftende behov: Familieliv er en foranderlig størrelse, og de behov, familien havde i går, er ikke nødvendigvis de samme som dem, der opstår i morgen. Derfor er det vigtigt, at badeværelset indrettes fleksibelt og med plads til familiens skiftende badevaner - fra den treåriges leg og pjasken i badekarret til teenagerens behov for privatliv bag en aflåst dør.
  • Vælg en skridsikker gulvbelægning: Der er stor forskel på belægninger, og visse kan blive meget glatte, når de er våde. Vælg uglaserede gulvklinker, klinker med struktur eller natursten med en ru overflade fx uspartlet travertin eller skifer og brug en skridsikker gummimåtte i bruseafsnittet.

Kilde: Danske BoligArkitekter

8 løsninger til et vellykket familiebad

SKAMMEL OP: For de helt små er der behov for hjælp til at nå vasken. En skammel kan hjælpe med det, og samtidigt kan de små tage plads på skamlen, når de skal have børstet tænder.
HÆNG DET OP: Private kroge og kurve er en genial idé til familiebadeværelset. Her skal både være plads til mors smykker, barnets badeand og fars barbergrej. KLIK på billedet og kom på besøg i boligen.

Se også disse historier