Nyt tag - nye muligheder

Trænger dit hus til nyt tag? Så bør du overveje, om der er andre forbedringer, som du med fordel kan lave i samme ombæring. En tagudskiftning er nemlig en fremragende mulighed for at etablere nye kviste og ovenlys, en hems, loft til kip eller en ny førstesal. I dette tema klæder vi dig på til at træffe de rigtige beslutninger om materialevalg, æstetik, og indretning. 

Ombygget 60'er-hus med naturskifer på taget og kobber på facaden.
Både materialer til tag og facade er valgt med inspiration fra omgivelserne. Huset ombygget af arkitekt Jesper Korf er placeret i en stor skov, alle materialer er derfor i naturmaterialer. På taget er det naturskifer, mens facade består af kobber og sort puds. SE MERE FRA HUSET VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET.

Ovenlys kan forvandle mørke, klamme lofter til attraktive stuer og et par kviste giver bedre plads under de skrå vægge.  Kolde tagkamre bliver lune med ekstra isolering og solceller på taget kan skære toppen af din elregning. Et hul i loftet giver nye kig på tværs af etagerne og små skabe i skunken er måske den detalje, der løser familiens opbevaringsproblem. Tagetagen gemmer på mange muligheder og det er nu, du skal beslutte dig. Når først, det nye tag er lagt, er det både dyrt og besværligt at ombestemme sig.  

Hvornår skal taget skiftes?

Tagets levetid afhænger af hældning, beliggenhed og materiale. Et stejlt tag holder længere end et fladt – og med stejlt menes der min. 40 grader. Husets beliggenhed spiller også en væsentlig rolle. Et fritliggende og vindomsust tag tæt på havet nedbrydes langt hurtigere end et tag i byen, der ligger i læ af nabohusene. Og endelig er der selve tagmaterialet. Nogle materialer er nærmest uopslidelige, mens andre er udtjent efter kun 30-40 år. Hvis du vil have en idé om levetiden i dit nuværende tag, kan du læse mere om de forskellige materialer og deres holdbarhed her

Tag af spirende sedum i røde nuancer på arkitekttegnet hus
Et tag af sedum er et både smukt og klimavenligt valg. Det kræver stort set ingen vedligeholdelse, optager CO2 (som andre planter) og kan suge store mængder vand, der ellers ville have belastet kloakkerne eller oversvømmet din kælder. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE MERE FRA SOMMERHUSET MED SEDUMTAG

Hvad koster et nyt tag?

Det er svært at give et generelt bud på hvad, det koster at skifte taget. Prisen afhænger af flere ting bl.a. hvor i landet du bor, dit materialevalg og eventuelle ønsker til kviste og ovenlys, tagets kompleksitet, om det gamle tag skal fjernes først, og om du kan udføre noget af arbejdet selv. Et tag er nemlig ikke kun gjort med selve tagbelægningen. Et nyt tag kræver ofte også et nyt undertag, nye tagrender, skotrender og nedløbsrør. Måske skal der nye vindskeder og sternbrædder på huset og måske trænger spærene til forstærkning. Dertil kommer stilladsleje, etablering af byggeplads samt bortkørsel af affald. De evigt svingende konjunkturer i byggebranchen har også indflydelse på dit projekt. Det er altid dyrere at bygge i opgangstider, når der er travlt i branchen.  

Når du vælger en anden belægning

Ikke alle huse er designet lige godt fra starten. Nogle huse kan med fordel løftes æstetisk med en ny og anden type belægning end den oprindelige. Overvejer du en ny tagbelægning bør du først og fremmest søge råd hos fx en arkitekt eller en anden fagperson med viden og erfaring om tagbelægninger og deres æstetik. Derudover skal du være opmærksom på følgende:

Vægten af det nuværende tag. Tagkonstruktionen er som regel kun dimensioneret til at kunne bære vægten den eksisterende tagbelægning. Ønsker du at skifte til en tungere belægning, bør du søge råd hos en rådgiver, som kan beregne om den eksisterende tagkonstruktion er stærk nok til at bære den nye.

Lokalplan og servitutter. Mange kommuner har særlige restriktioner for hvilke typer tagbelægninger der må bruges i bestemte kvarterer. Der kan også være regler, der direkte forbyder brugen af bestemte materialer fx reflekterende tagbelægninger som glaserede tagsten og metalplader. Derudover bør du tjekke om der er særlige regler for lige præcis din grund – såkaldte servitutter, som dikterer hvilke materialer du skal bruge. 

Spar ikke på undertaget

Undertaget er et ekstra tag, der monteres under tagbelægningen og som sikrer at sne og slagregn ikke kan trænge ind i tagkonstruktionen. De billigste typer er de såkaldte lette undertage, der består af en tynd dug, der rulles ud over spærene. Disse holder typisk i 20-25 år. De faste undertage fremstilles af krydsfinerplader med tagpap. De vejer derfor mere end de lette undertage, men holder også en del længere. Hvilket undertag der er det rigtige til dit hus, afhænger af flere ting, bl.a. tagets hældning, typen af tagbelægning samt husets beliggenhed dvs. om det er ekstra udsat for vind og vejr. Vælg altid et undertag af god kvalitet, da du med billigste typer risikerer at stå med et utæt undertag flere årtier før selve tagbelægningen er slidt op.   

Smukt tag - sådan!

Et nyt tag er en stor investering og du skal leve med resultatet mange år frem i tiden. Derfor skal dit nye tag ikke kun være tæt, sundt og lunt, men også æstetisk og i harmoni med husets arkitektur. Læs her, hvordan du får hus og tag til at passe sammen.

Vær tro mod huset og vælg den tagbelægning, der bedst matcher husets arkitektur, alder og historie. Det kan være fristende at eksperimentere med nye, spændende materialer og farver, når du skifter tag. Men husk at tagmaterialet ofte hører til en særlig tid eller arkitektonisk stilart og derfor udgør en væsentlig del af husets samlede karakter. Vælg så vidt muligt det samme materiale, i samme format og form, og med samme farve og stoflighed, som det oprindelige tag. På den måde bevarer du en naturlig harmoni mellem hus og tag, og du sikrer samtidig, at bygningen stadig passer ind i lokalmiljøet.   

Bevar detaljerne. Et af de steder det oftest går galt med æstetikken er, når der ændres på de oprindelige detaljer fx gesimser, sternbrædder, udhæng, kviste, ovenlys og lignende. Alle disse arkitektoniske elementer er, på samme måde som tagmaterialet, en væsentlig del af husets oprindelige karakter. Ændres der fx på størrelsen af tagudhænget eller bygger du en ”moderne” kvist på et ældre hus, risikerer du at skabe et arkitektonisk misfoster, som kan forringe værdien af din bolig eller i værste fald gøre den usælgelig. Derfor er det vigtigt at du renoverer detaljerne med respekt for den oprindelige stil.

Brug dit tagprojekt til at opgradere brugsværdien af tagetagen med kviste eller ovenlys. Det er billigere at gøre det i forbindelse med en udskiftning af taget frem for i et eksisterende tag.

Gennemtænk efterisoleringen. De nye og skærpede krav til isoleringstykkelsen kan få indflydelse på tagets opbygning og dermed på udseendet af det færdige tag. For at få plads til isoleringen, kan det blive nødvendigt at øge tykkelsen på taget. Dette kan man gøre indefra eller udefra. Sker det udefra, kan det ændre væsentligt på husets udtryk. Taget kan komme til at se for stort ud i forhold til huset og miste den lethed og elegance, som det oprindelige tag havde.

Arkitekttegnet sommerhus i sortmalet træ og med tagpap på taget
Tagpap er et velegnet og hyppigt brugt materiale på taget af træhuse. Tagpap blev også valget på dette vifteformede hus i sortmalet træ af arkitekt Charles Bessard. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE MERE FRA HUSET

Du bør skifte taget hvis:

Tegl/betontegl:
- taget har mange stormskader eller nedblæst tegl.
- taget har knækkede tegl og mørtelunderstrygninger, der konstant falder ud.
- taget har utætheder i inddækningerne omkring skorsten, kviste og ovenlysvinduer.
- tagryggen eller tagfladen ”hænger” dvs. buer nedad.

Eternit:
- taget har mistet sin farve og fået skjolder og mange mosbegroninger, der kommer igen lige så hurtigt de fjernes.
- eternitten smuldrer, og der er flere knækkede plader.
- der er fugtskjolder og/eller misfarvninger på de indvendige trælægter.
- taget har utætheder i inddækningerne omkring skorsten, kviste og lignende.

Tagpap:
- tagpappen har revner, som skyldes bevægelser i underlaget.
- belægningen er nedbrudt og flere af samlingerne gaber eller kan rives fra hinanden.
- tagbelægningen har såkaldte dampbuler, der skyldes at fugt og regnvand er trængt igennem huller i det øverste lag tagpap.
- der er flere tegn på fugtskader på den indvendige side af taget. 

Stråtag:
-slidlaget er mindre end 10 cm og udgør under 40 % af tagtykkelsen.
-taget holder tæt i regnfulde perioder, men bliver utæt efter længere tids tørvejr. Denne vekslen mellem tæt og utæt er et tegn på at taget kun kan holde regnen ude, når rørene har suget vand.
-der er huller i stråbelægningen og syningerne er gået op flere steder.
-taget har omfattende stormskader eller skader efter skadedyr. 

Taget har stor betydning for husets udseende og karakter. Det er derfor vigtigt, at du vælger materiale og form, så det ikke bare passer til din smag og ønske til vedligeholdelsen, men også klæder husets alder og arkitektur.

guide til tagmaterialer til dit hus

KLIK PÅ BILLEDET, og bliv klogere på 8 velegnede tagmaterialer.

Mangler du plads, lys eller bedre udnyttelse af din udsigt, kan en førstesal være løsningen. Men før du sætter håndværkerne i gang, er der flere praktiske ting, du skal have styr på. 

skal du have ny førstesal? se med her, hvor du får arkitekternes bedste råd til at få mere plads med en etage mere

KLIK PÅ BILLEDET, og få arkitekternes bedste råd til en ny førstesal.

Taget skal passe til hustypen

ombygget landejendom af arkitekt. Stråtag tag af strå

Landhuset 1700-1950

Landhuset er en samlet betegnelse for de huse, der blev bygget fra 1700-tallet og frem til 1950’erne. I perioden op til 1850 havde de fleste landhuse bindingsværk og stråtag. Derefter vandt andelsstilen indpas, og husene blev opført med tegltage.

Forslag til opgradering:
Mange landhuse står i dag med uoriginale tagbelægninger, der misklæder hustypen fx bølgeeternit, betontagsten, eller pandeplader i stål. Brug derfor dit tagprojekt til at genskabe husets originale udseende med enten et tegltag eller et stråtag alt afhængigt af husets alder. Du kan trække ekstra dagslys ind på førstesalen, hvis du etablerer kviste – også på et stråtag, hvor kvistene kaldes øjenbryn. Du kan opnå en væsentlig reduktion af din brandforsikring, hvis du i forbindelse med dit tagprojekt laver en indvendig brandsikring af dit stråtag.  

Tagbelægning:
Strå til huse fra før 1850. Teglsten til huse efter 1850.

Se eksempler på huse med smukke stråtage her

ombygget og renoveret palævilla patriciervilla med sortglasseret tegl, ombygget af arkitekt

Patriciervillaen 1860-1930

Patriciervillaen er en stor, klassisk villa, der ofte blev tegnet af de førende arkitekter i landet og fremstod imponerende i størrelse og med et ekstravagante materialevalg og mange fornemme bygningsdetaljer. Patriciervillaer har ofte mansardtag. Det kan være vanskeligt at efterisolere, fordi det er svært at komme til at lægge isolering på den lodrette del af taget. Den komplekse tagform med mange sammenskæringer og inddækninger, gør hustypen til én af de dyreste at vedligeholde og renovere.  

Forslag til opgradering:
Indvendig eller udvendig efterisolering af skunk og tag. Den udvendige er den mest bekostelige og kræver at hele tagbelægningen fjernes først. Metoden er mest rentabel, hvis du i forvejen skal skifte tagbelægningen. Respektér husets oprindelige materialevalg og detaljer – også selvom det er dyrt. 

Tagbelægning:
Sortglaseret tegl, zink eller kobber til tagrender og inddækninger. 

Se den respektfulde renovering af denne patriciervilla her

ombygget murermestervilla af arkitekt. Røde tegl på taget, tag af rødt tegl og røde mursten

Murermestervillaen 1910-1935

Den typiske murermestervilla er et velbygget og solidt hus, der er opført i gode, klassiske materialer. De fleste af husene er født med et rødt tegltag med høj rejsning og såkaldt halvvalm i gavlene.

Forslag til opgradering:
Undgå ærgerlige ombygninger, der tager charmen fra villaen og dens oprindelige gode tanker. Det er særligt når du energirenoverer, at du skal være varsom. En udvendig efterisolering er det mest optimale, da det ikke stjæler plads fra de indvendige rum på førstesalen. Men da hustypen er født uden tagudhæng og med et tegltag, der hæfter direkte på gavlen og facadens murede detaljer, ender den udvendige efterisolering ofte som en uklædelig hat. En fin løsning på denne problematik er fx at mure en ekstra kant på huset, der skjuler efterisolering og sikrer at husets fine murdetaljer bevares.
Du kan vinde ekstra kvadratmeter og gøre førstesalen mere funktionel med en eller flere kviste.      

Tagbelægning:
Røde vingetegl, tagrender og inddækninger omkring kviste i zink. 

Se eksempler på ombyggede murermestervillaer her

 

ombygget bungalow fra 30'erne, ombygget af arkitekt, sortglaseret tegl

Bungalowen 1920-1940

Bungalowen er et beskedent hus, men byggeteknisk og materialemæssigt et godt hus. Hustypen er kendetegnet ved sin kvadratiske grundplan og sit enkle pyramidetag med lav rejsning, der er født med en tagbelægning af enten tagpap eller tegl.

Forslag til opgradering:
Den lave taghældning og tagets gitterspær kan gøre det svært at få plads til efterisolering i tagkonstruktionen eller på loftet. Dette kan løses ved, at loftet sænkes. Hvis efterisoleringen foretages i forbindelse med udskiftning af taget, kan tagkonstruktionen hæves. Bungalowens tagetage kan heller ikke udnyttes til beboelse. Skal husets udvides med ekstra kvadratmeter, kræver det en helt ny førstesal. Dette er et større indgreb, som vil ændre radikalt på husets oprindelige form og arkitektur. Det kan dog løses på flere elegante måder, fx ved at forhøje husets facader med en ekstra etage, så det i stedet bliver en bungalow i to etager.

Tagbelægning:
Matte, mørke tegl, tagpap med listetækning eller zink.

Se eksempler på ombyggede bungalower her

statslånshus ombygget af arkitekt med rødt tegltag

Statslånshuset 1938-1960

Et statslånshus er et lille, simpelt hus i tegl og træ bygget i perioden 1938-1958. Hustypen opstod som resultat af et politisk initiativ, der ville gøre det muligt for flere at bygge et godt enfamilieshus til en billige penge. Oprindeligt er huset kun isoleret med 20 mm mineraluld i tagkonstruktionen. Det kan være svært at efterisolere loftet, hvis det går til kip. 

Forslag til opgradering:
Statslånshuset er lille, og værelserne er som regel for små i forhold til nutidens krav og ønsker. Skal statslånshuset bruges som familiebolig er det typisk nødvendigt at bygge til. Udnyt dit tagprojekt til at skaffe mere plads på første salen fx med kviste eller en decideret forlængelse af huset.    

Tagbelægning:
Klassiske røde vingetegl. Undgå sortglaserede og blanke tegl. 

Se det forvandlede statslånshus her

 

Tilbygning til murermestervilla fra 50'erne, arkitekttegnet

Murermestervilla fra 1950’erne

Murermestervillaer fra denne periode er solide og velbyggede ”kasser” i halvandet plan med sadeltag og en ofte høj rejsning. Et særligt kendetegn er det hvidmalede træværk med synlige spær-ender.

Forslag til opgradering:
Hold fast i hustypens enkle og stilfærdige arkitektur ved at genbruge de samme materialer og farver, som huset er født med. Kviste kan give ekstra plads og lys på førstesalen. Er pladsbehovet større kan huset tilbygges ved at forlænge det i halvandet plan. 

Tagbelægning:
Røde vingetegl, hvidmalet træværk, samt inddækninger, tagrender og nedløbsrør i zink.

Se den renoverede 1950’er murermestervilla her

nyt tag og ny ekstra etage førstesal på parcelhus

Parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne

Der findes mere 500.000 huse fra denne periode, og mange af disse har renoveringsmodne tage. Husene er typisk opført som etplanshuse med enten eternittage med lav rejsning eller helt flade tage med tagpap og skjulte tagrender. Tagkonstruktionerne er ofte dårligt isolerede, og mange af husene har problemer med manglende ventilation. De flade tagpaptage kan have problemer med utætheder i tagpappen eller råd og svamp omkring de skjulte tagrender.    

Forslag til opgradering:
Hold fast i den oprindelige stil med materialer, farver og detaljer, der matcher parcelhusarkitekturen fx sorte sternbrædder og gavlbeklædning. Ovenlyskupler kan give ekstra dagslys til den mørke pistolgang, og et nyt loft, der går til kip giver luft i de ofte lavloftede stuer. Parcelhuse med fladt tag kan bygge til i højen med en ekstra etage. 

Tagbelægning:
Tegl, naturskifer, fibercementplader, eller tagpap med listetækning og zinkinddækninger.

Se 1960’er huset, der fik ny førstesal her

Energioptimeret villa af arkitekt Hanne Lind. På taget er der solceller

Typehuse fra 1980-1990

Mange af husene fra denne periode har tage belagt med betontegl eller fibercementplader, der har en tendens til at samle mos og algevækst. Ofte vil tagbelægningens æstetiske levetid være kortere end den tekniske - forstået på den måde, at taget måske stadig er tæt og fuldt funktionsdygtigt, men med et skjoldet og uskønt udseende, som gør det modent til udskiftning.

Forslag til opgradering:
Brug dit tagprojekt til at forbedre husets isoleringstandard og løft gerne energiklassen med et solcelleanlæg. Da hustypen er født med få og små vinduesåbninger bør du overveje at montere ovenlysvinduer. Loft til kip kan i mange tilfælde løfte husenes oplevelsesmæssige kvaliteter fra lettere kedelig til mere spændende.

Tagbelægning:
Tegl, bølgeplader i fibercement, eller sort tagpap med listetækning og zinkinddækninger.

Se forvandlingen af dette 1980’er hus her


Se også disse historier