Guide

Sådan energirenoverer du statslånshuset

Et lille, nøgternt og billigt hus fra perioden 1938-1958, bygget efter den såkaldte statslånsordning, som stillede strenge krav til husets størrelse og pris. I dag trænger statslånshuset til isolering.

Sådan er statslånshuset konstrueret

Statslånshuset fremstår som regel som et lille længehus med store vinduer mod haven og smalle, højtplacerede vinduer i facaden mod vejen. Og så var det den første hustype, hvor der blev stillet krav til isoleringen – fx skulle der være mindst 2 cm på taget.

Huset er generelt godt bygget, men materialerne bærer præg af den stramme økonomi og efterkrigsårenes materialeknaphed.

Typisk består statslånshuset af:

Mursten eller gasbeton/letbeton
Lette facadebeklædninger af træ.
Tag med lav hældning beklædt med eternitskifer.

Læs også: Hvorfor skal du bruge en arkitekt, når du energirenoverer?

Energi – her halter huset

Selvom der i sin tid var fokus på at få tætnet huset, så er efterisolering kodeordet i dag, når statslånshusets energimæssige tilstand skal optimeres. Vær også opmærksom på kuldebroer.

Tag
Oprindeligt er huset kun isoleret med 20 mm mineraluld i tagkonstruktionen. Det kan være svært at efterisolere loftet, hvis det går til kip.
Kælder
De fleste statslånshuse er bygget med kælder eller krybekælder. Her er det også nødvendigt at efterisolere. Vær opmærksom på at sikre tilstrækkelig ventilation efterfølgende, ellers får du problemer med fugt, råd og svamp i etageadskillelsen.
Facade
Hulmursisolering er oplagt. Ligesom det kan være nødvendigt at efterisolere og udskifte lette facadepartier, særligt hvor vinduer og havedøre er rammet ind af en træbeklædning. Det kan gøres med forsatsvægge med isolering på indersiden af væggene.
Vinduer
Vinduer i disse villaer er efterhånden over 50 år gamle og ofte mindre holdbare end i ældre huse. Specielt vinduernes bundstykker kan være angrebet af fugt.

Læs også: Hvornår skal du energirenovere?

Forslag til energiforbedringer af klimaskærmen

Med fokus på disse områder kan du optimere dit energimærke.

Efterisolering af loft og tagrem
Afhængig af hvor meget plads der er på loftet, samt om det er udnyttet eller ej, placeres isoleringen enten på gulvet i tagrummet eller på loftet i etagen nedenunder. Tagremmen er bunden af tagkonstruktionen – dvs. det træ, som hele konstruktionen er fastgjort til. Den kan efterisoleres både indvendigt eller udvendigt.
Hulmursisolering
Hulmursisolering kan udføres i boliger, som har en ydervæg med hulmur. Husets spinkle og enkle proportioner kan gøre det svært at få plads til efterisoleringen uden at gå på kompromis med husets udtryk og arkitektur.
Efterisolering af tung eller let ydervæg
Ydervægge kan isoleres både udefra eller indefra afhængigt af hvad der passer din bolig bedst.
Udskiftning af yderdøre, termoruder eller vinduer
Er dine døre eller vinduer ramt af råd eller nedbrydning, kan en udskiftning have betydelig indvirkning på din energiregning.
Efterisolering af terrændæk
Terrændækket er den del af gulvkonstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Det isolerer huset mod fugt og holder på varmen inde i huset.
Efterisolering af væg, gulv og loft i kælder
Op mod en tredjedel af husets varme kan forsvinde ud gennem din kælder, hvis den er dårligt isoleret.
Muligheder for forbedring af husets varmeinstallation
Et mere effektivt varmeanlæg er også en kilde til besparelser. Hvilken varmeløsning du bør vælge, afhænger af din nuværende opvarmningsform, samt om du har adgang til fjernvarme.