Bliv ringet op gratis af Knud Erik Holst Olesen

Skriv en besked herunder eller ring

Knud Erik Holst Olesen

Tegnestuen er en enkeltmandsvirksomhed, som blev etableret 1983. Opgaverne har altid været varierende inden for faget bygningskunst, og der er løst mange individuelle ny-, om- og tilbygninger af enfamilieboliger. En lyttende arkitekt og inspirerende dialog med bygherren er grundlaget for enhver opgave. Et inspirerende samarbejde imellem bygherre og arkitekt kan tilføre den endelige løsning kvaliteter, som er tilpasset både bygherres behov, de eksisterende forhold, stedet og omgivelserne.

Uddannelser

  • Tømrer
  • Bygningskonstruktør
  • Arkitekt MAA

Besøg arkitektens hjemmeside her: Arkitektfirma Knud Erik Holst MAA / DA

Ydelser og priser
Kontakt og idé
2.500 kr.
Formålet med denne rådgivningsydelse er at give boligejeren en vurdering af muligheden for at gennemføre et ønsket projekt. Derfor mødes boligejeren med arkitekten, og drøfter overordnet ønsker og behov, samt forventninger til økonomi og tidsplan.


Hvis det er muligt, har boligejeren til mødet fremskaffet dokumentation i form af tegninger, lokalplan, servitutter, tilstandsrapport, energimærke og lignende.


Arkitekten kan på baggrund af drøftelsen og dokumentationen ofte tilkendegive, hvordan opgaven kan løses, og hvordan dette passer til kundens forventning til økonomi m.m. Desuden får boligejeren via mødet mulighed for at vurdere, om der er god dialog og forståelse med arkitekten.


Mødet varer typisk 1-2 timer. På baggrund af mødet kan arkitekten og boligejeren i fællesskab vurdere, om der er basis for at gå videre til næste fase, hvor arkitekten påbegynder skitsearbejdet.