Til- og ombygning af 60´er villa
Tilbygning til fritliggende hus
Villaen ligger på en kuperet grund ned til en sø, omgivet af store bøgetræer.
Bygherre ønskede en mere tidssvarende indretning af huset, med nyt køkken og spiseplads, nye badeværelser, samt en gennemgribende renovering af huset. Det eksisterende hus fremstod som en helstøbt bygning, som ikke umiddelbart tillod en knopskydning. Den overdækkede terrasse mod søen blev ikke anvendt og blokerede desuden for dagslyset i de bagvedliggende rum. Løsningen blev, at inddrage den overdækkede terrasse til beboelse.
Køkkenet blev udvidet til den tidligere spisestue og ved etablering af en langsgående køkkenø blev køkken og den nye spisestue bundet sammen. Køkkenøen har siddepladser, så den også fungerer som samlingssted for familien. Spisepladsen blev etableret i området ved den overdækkede terrasse, nu med udsigt til søen på den ene side, atriumgården til den anden side, samt haven mod gavlsiden. Fra køkken og spiseplads er der åben forbindelse til haven og søen, terrassen og atriumgården via store skydepartier. Sollysets vandring kan, efter ombygningen, opleves fra alle opholdsrum i stueetagen. Gulvtæpper i hele underetagen blev udskiftet med polerede betongulve med gulvvarme. Et ønske fra bygherre om at male lofter og træbeklædte vægge i huset hvide, blev ændret til en grundig afrensning af træbeklædningerne. Trælofter og vægge fremstår nu som nye med en silkeagtig overflade, og giver huset en flot karakter - huset har, efter ombygningen, bevaret dets oprindelige udtryk og karakter.
Energi og miljø
Der blev etableret nye 3 lags vinduer og gasfyr.
Boligejeren fik disse resultater fra projektet
- Mere plads
- Bedre dagslys
- Bedre planløsning/udnyttelse af m2

Werner Thomas Mathies, Mathies Holding ApS
Kendetegnende resultater fra mit arbejde er huse med funktionelle planløsninger,…
FAKTA OM PROJEKTET
- Kontakt og idé
- Skitseforslag
- Myndighedsprojekt
- Projektering og byggeaftale
- Byggeledelse og tilsyn
Om beregning af priserne
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.