Guide

Sådan energirenoverer du et typehus fra 60-70'erne

I perioden 1960-1979 skød et utal af typehuse op i parcelhuskvarterne. I dag er det den mest almindelige enfamiliehus i Danmark. Vi giver dig et overblik over, hvordan du energioptimerer boligen.

Typehuset findes overordnet set i tre forskellige arketyper. Afhængigt af typen anbefales der forskellige løsninger til optimering.

Typehus i et eller to plan med fladt tag

Sådan er typehuset konstrueret

Typehuset var som regel bygget i én etage uden kælder. Men der kom også modeller til, som var i 1½ plan med høj tagrejsning eller i både et og to plan med fladt tag.

De forskellige former for typehuse fra 1960’erne og 1970’erne deler disse fællestræk:

Præfabrikerede og fabriksfremstillede byggematerialer.
Porebetonblokke som bærende vægge.
Skalmur i røde eller gule mursten.
Lette facadepartier med træbeklædning.
Sort eternittag.
Tagkonstruktion af præfabrikerede gitterspær.
Termovinduer.
Store vinduespartier med skydedøre ud til haven.

Læs også: Hvorfor skal du bruge en arkitekt, når du energirenoverer?

Energi – her halter huset

Særligt de typehuse, som er bygget før energikrisen i starten af 1970’erne, mangler isolering. Det kan derfor være en god idé at energioptimere husets klimaskærm.

Tag
Har dit typehus ikke fået nyt tag, vil det med stor sandsynlighed være udskiftningsmodent nu, og det giver en oplagt anledning til at øge isoleringen. Overvej i samme ombæring at sætte ovenlysvinduer i taget og lave synlige fremfor skjulte tagrender. Sørg for at sikre en ordentlig ventilation af tagrummet, når der efterisoleres, og efterse eller udskift dampspærren på loftet.
Vinduer og døre
Typehuse har ofte store vinduespartier, og ofte er både vinduer og døre af dårlig kvalitet. Derfor er det også et godt sted at sætte ind i forbindelse med en energirenovering. Husets termovinduer bør erstattes af en model med lavenergiruder.
Facader
Der er ofte ikke mere end 10 cm hulrum mellem for- og bagmur. Derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at hulmursisolere, når facaden tætnes. Du bør supplere med enten indvendig eller udvendig efterisolering af ydervæggene.
Nedbrudt eller skadet træbeklædning
Træbeklædninger på facader og tagkanter er ofte ikke beskyttet mod nedbør. Det fører til råd og nedbrud og kan resultere i fugtskader på husets bagvedliggende konstruktioner. Tjek derfor jævnligt, om de træbeklædte dele af facaden trænger til vedligeholdelse.

Læs også: Hvornår skal du energirenovere?

Forslag til energiforbedringer af klimaskærmen

Med fokus på disse områder kan du optimere dit energimærke.

Efterisolering af tagrem og loft
Afhængig af hvor meget plads der er på loftet, samt om det er udnyttet eller ej, placeres isoleringen enten på gulvet i tagrummet eller på loftet i etagen nedenunder.
Tagremmen er bunden af tagkonstruktionen – dvs. det træ, som hele konstruktionen er fastgjort til. Den kan efterisoleres både indvendigt eller udvendigt.
Efterisolering af loft til kip
Efterisolering af loft til kip kan udføres indvendigt, men det er ofte nemmere at efterisolere udvendigt. Det er særligt oplagt i forbindelse med udskiftning af taget.
Efterisolering af lette eller tunge ydervægge
Ydervægge kan isoleres både udefra eller indefra afhængigt af hvad der passer din bolig bedst.
Udskiftning af yderdøre, termoruder eller vinduer
Er dine døre eller vinduer ramt af råd eller nedbrydning, kan en udskiftning have betydelig indvirkning på din energiregning.
Efterisolering af terrændæk
Terrændækket er den del af gulvkonstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Det isolerer huset mod fugt og holder på varmen inde i huset.
Muligheder for forbedring af husets varmeinstallation
Et mere effektivt varmeanlæg er også en kilde til besparelser. Hvilken varmeløsning du bør vælge, afhænger af din nuværende opvarmningsform, samt om du har adgang til fjernvarme.