Landejendom

Drømmer du om at skifte byen ud med mere landlige omgivelser? Så er du ikke alene! Faktisk drømmer mange danskere fra tid til anden om at komme tættere på naturen og få mere plads både i og rundt om boligen.
Med en landejendom får du mulighed for at brede vingerne ud og komme ned i gear – og det behøver slet ikke at være så primitivt, som man kunne frygte. Læs med her.

Bliv klogere på landejendomme her

Landejendom, landbrugsejendom, landhus, stuehus, bondegård, bondehus – kært barn har mange navne, og selv om der teknisk set er forskel på de forskellige typer af ejendomme, og hvilke regler der gælder i forbindelse med at bo i dem, så vil de fleste forbinde dem alle med en hus beliggende i landlige omgivelser.

Historisk set er hustypen ofte udstyret med stråtækt tag, bindingsværk eller murede facader og lave lofter med fritliggende bjælker, men man ser mange forskellige variationer, og der findes også moderne landejendomme, der er bygget som parcelhuse og sågar nyfortolkninger af bondegården et såkaldt Modern Farmhouse.

Hvis du har fået fingrene i en gammel ejendom, som du ønsker at renovere, så vil du sandsynligvis få brug for at energirenovere huset, da de gamle bygninger næppe lever op til nutidens standarder.

I et gammelt hus kan du vælge at bibeholde det klassiske og rustikke udtryk, men du kan også vælge at lege med kontrasterne mellem det nye og det gamle og lave et fint samspil, som både respekterer husets historie og tilgodeser en moderne families behov.

Skal du opføre en helt ny ejendom i landlige omgivelser, så er mulighederne mange og kun fantasien sætter grænser for hvordan en landejendom i dette årtusinde skal tage sig ud.

Hvis du vil vide mere om hvilke regler og love der gælder, når du flytter i en ejendom på landet, så anbefaler vi artiklen ”Værd at vide, før du køber en landejendom” på Bolius.dk. Herunder kan du se arkitekternes råd om landejendommen og deres bud på boligtypens muligheder. 


TREND: Drømmen om det moderne landsted

Drømmen om et liv på landet lever i bedste velgående! Vi stiller skarpt på trenden i dette interview med Arkitekt Rasmus Bak fra Baks Arkitekter i Risskov, som i det seneste år har set en øget efterspørgsel på denne type bolig, og har tegnet masser af forslag til det moderne landsted. 


Moderne landidyl

Landidyl behøver slet ikke at indbefatte stråtag og gamle lavloftede huse! Her kan du se 4 huse, der viser det moderne landliv, hvor relationen til omgivelserne og naturen fortsat er i højsæde, men hvor man ønsker at give et nyt bud på landstedets udtryk. 


Reportage: Nyt liv på bondegården

Drømmen om at forene hverdagens høje tempo med ro og natur fik arkitekterne Kira Snowman og Uffe Topsøe-Jensen til at købe en gammel gård, som de kunne renovere fra bunden. Resultatet er et bæredygtigt hjem med kreative indfald.


Jeg en gård mig bygge vil

Den klassiske gård behøver slet ikke at mangle moderne komfort. Vi giver dig her 6 eksempler på hvordan en arkitekt kan forene de klassiske udtryk såsom stråtag og hestestal med moderne byggeskik og fornødenheder. 


Sådan renoverer du en gammel gård

Hvis du er den heldige ejer af en gammel gård, som du ønsker at renovere, så bør du overveje, hvordan du vil gribe projektet an. Vil du bryde med det klassiske udtryk og tage chancer, eller vil du respektere ejendommens originale udtryk? Her kan du finde 3 projekter, som viser bud på, hvordan du kan renovere med respekt for husets ånd og 2, der bryder med det traditionelle udtryk. 


Landhuset - sådan energirenoverer du det

Bondeidyl, bindingsværk og stråtag. Landhuset er en samlet betegnelse for den hustype, der skød op omkring markerne og i de mindre landsbyer i perioden 1800-1950. De er der stadig i dag – og trænger til en energioptimering.


Reportage: Arkitekttegnet træhus giver seniorlivet ro og naturoplevelser

Natur, fred og ingen ubrugte kvadratmeter med tomme børneværelser. Pensionistparret Anni og Max Øhrberg nyder livet i deres nybyggede træhus, der passer præcis til deres liv og behov lige nu.


Huse med stråtag

Huse med stråtag er hyggelige og smukke. Ofte er det ældre landejendomme eller bindingsværkshuse fra 1700-tallet og frem til omkring 1850, der bærer det naturlige tag. Men flere og flere nybyggede landejendomme bliver også opført med stråtag. Med sin fleksibilitet og naturlige evne til at patinere med ynde i vind og regn har taget da også en række fordele. Bliv inspireret af arkitekternes bedste projekter med stråtækte huse her på siden.