Hvornår skal du energirenovere?

Det betaler sig at tænke i energivenlige løsninger, når du laver om i boligen. Det gælder bl.a., hvis varmeanlæg, vinduer og køkken skal udskiftes, eller hvis huset skal have nyt tag på toppen.

Når du bygger om og istandsætter

En energirenovering kan tage udgangspunkt i et eller flere af disse områder på husets klimaskærm:

  • Tag- og loftskonstruktioner
  • Facade, vinduer og døre
  • Gulv, terrændæk og kælder

Skal du i gang med en renovering eller modernisering af boligen, så overvej, om projektet kan kombineres med besparende energitiltag.

Når huset trænger til nyt tag

Taget er en stor flade, og da varme søger opad, taber du meget varme, hvis det er utæt. Faktisk regner man med, at tabet her er 12 % højere end gennem ydervæggen.



Skal du alligevel have skiftet taget, er efterisolering derfor et oplagt sted at sætte ind. Du vil lynhurtigt mærke en effekt – ikke kun på forbrugskontoen, men også på indeklimaet.

Tænk dig om – og spørg arkitekten til råds

Husk at vende planerne om udskiftning af husets tag med en arkitekt. Taget er en af det mest karakteristiske bygningsdele på din bolig, og du risikerer at ødelægge husets udseende og udtryk ved at lave for meget om.

Lad også arkitekten vurdere, om udskiftningen af taget kan udnyttes til at slå flere fluer med samme smæk ved at gennemføre andre projekter.

Det kunne fx være:

Solceller
Spar strøm med egen solenergi. For at få udbytte af solceller bør du have en tagflade mod sydøst eller sydvest, uden skygge og med en hældning tilnærmelsesvis mod syd.  

Ovenlysvinduer
Ovenlysvinduer tilfører huset et ”positivt energitilskud” ved at hente sollysets varme stråler ind. Du får desuden en lysere bolig og mulighed for at lufte ud.

Loft til kip
At føre et vandret loft til kip er et omfattende arbejde og kræver bl.a. ny isolering, udskiftning af dampspærren og i de fleste tilfælde ændringer af tagkonstruktionen. Det kan derfor bedst betale sig, hvis du alligevel skal skifte tag og efterisolere.

Udnyt 1. salen til beboelse
Et uudnyttet loft kan i mange tilfælde omdannes til beboelse. Det er lettest, hvis dit tag har en høj rejsning i forvejen. Er det ikke tilfældet, kræver det, at du ændrer på tagkonstruktionen.

Når vinduerne skal skiftes

Ældre vinduer og varmeudslip hænger desværre ofte uløseligt sammen. Ifølge Bolius mister et gennemsnitligt hus 14 % af varmen gennem vinduerne – og er varmeisoleringen dårlig, kan det være endnu mere.

Langt de fleste ældre huse har enkeltlagsvinduer med forsatsrammer eller traditionelle termovinduer. Ingen af disse to typer lever dog isoleringsmæssigt op til kravene til nye bygninger i det gældende Bygningsreglement. Der vil derfor være penge at hente ved at energioptimere vinduerne med nye energiruder.

Lavenergivinduer slår termovinduer på flere punkter

Modsat ældre termoruder, hvor en del af varmen slipper ud, så holder moderne lavenergiruder på varmen. Det skyldes bl.a., at laget mellem ruderne er fyldt op med gas frem for luft, hvilket giver en lav varmeledningsevne. Det indvendige glas har også en belægning, der bremser varmeudstrålingen om vinteren og skærmer let for solen om sommeren.

Vælg vinduer med omhu

Vinduer skal udskiftes med respekt for husets arkitektur og byggestil. Tag derfor arkitekten med på råd. Det gældende Bygningsreglement kræver, at nye vinduer uden sprosser har en U-værdi (en angivelse for varmetab) på maks. 1,5, mens værdien på vinduer med sprosser ikke må overstige 2,0.

Overvej i øvrigt disse ting:

  • Rudens energiklasse
    Energiruder er inddelt i klasserne A, B og C.
  • Vinduets karm
    Nogle vinduer produceres med en isoleret karm.
  • Rudens kant
    En varm kant, hvor afstandsprofilen mellem de to glas er af plastik frem for metal, er at foretrække.
  • Rudens G-værdi
    En høj G-værdi giver mere gratis solvarme.

Undersøg, om du kan nøjes med at skifte ruderne

I mange tilfælde kan det betale sig kun at skifte ruderne og i stedet renovere de eksisterende karme med maling og nye tætningslister. Det er billigst, men også en arkitektonisk fordel, fordi du kan beholde de originale vinduer, der særligt ved ældre huse er med til at give karakter.

Det kan dog ikke betale sig, hvis vinduerne er så ødelagte af råd eller så utætte i samlinger, at det ikke kan repareres. Spørg arkitekten, hvis du er i tvivl, om dine vinduer har æstetisk og bevaringsværdig værdi.

Når du skifter varmeanlæg

Energistyrelsen vurderer, at over 300.000 danske huse rummer mere end 20 år gamle fjernvarmeinstallationer, som spilder energi og burde udskiftes. Det samme er tilfældet for de mange olie- og gaskedler over 15 år.

Hvilken løsning du bør vælge, hvis varmeanlægget skal skiftes, afhænger af din nuværende opvarmningsform, samt om du har adgang til fjernvarme.

Oliefyr
Olie er både dyrt og dårligt for miljøet. Undersøg derfor, om det er muligt at skifte til fjernvarme, gas eller en varmepumpe. Er det ikke tilfældet, bør du erstatte kedlen med en kondenserende oliekedel, som er mere energieffektiv.

Naturgas
Har du ikke adgang til fjernvarme, er naturgas et godt alternativ til oliefyr eller elvarme. Du kan ifølge Energitjenesten spare 20-40 % varme, hvis du skifter fra oliefyr til gasfyr, mens gas til fordel for el skærer over halvdelen af varmeregningen.

Fjernvarme
Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform og er både nem, billig og miljøvenlig. Konvertering til fjernvarme er oplagt, hvis du anvender olie eller el som varmekilde. Har du naturgas og bor i et område, hvor du også kan vælge fjernvarme, kan det også være et relevant valg for dig.

Jordvarme (væske-vand varmepumpe)
Konvertering til jordvarme er primært oplagt for dig, der bor uden for et kollektivt forsyningsområde og derfor ikke kan få fjernvarme eller naturgas. Det er dog meget vigtigt, at dit hus er godt isoleret, hvis du vil have jordvarme. Ellers får du problemer med at varme huset tilstrækkeligt op.

Luft til vand-varmepumpe
Med en luft til vand-varmepumpe udnytter du luftens varmeenergi til at varme både bolig og brugsvand op. Anlægget har mange af de samme fordele som jordvarme og er et godt alternativ – dog har luft til vand-varmepumpen en lavere energieffektivitet på 10–15 %.

Biobrændsel
Biobrændsel er en samlet betegnelse for træ, halm, biologisk nedbrydelige produkter (korn, skaller, kerner og frø) samt biogas og affald. I enfamiliehuse fyrer du som regel med træ, fx i form af brænde, træflis eller træpiller, mens halm og korn anvendes i nogle boliger på landet

Når køkken og bad skal renoveres

Skal det gamle, udtjente køkken eller husets trange badeværelse renoveres, er det en god idé at overveje, om de to rum har den rette placering i huset.

Overvej køkken/alrum og større bad

I ældre huse er de to rum ofte små og utidssvarende. Renoveringsprojektet er en oplagt mulighed for at lave om på det og nytænke husets indretning.

Overvej at slå køkkenet sammen med et tilstødende rum, så du får et lyst køkken/alrum med plads til spiseplads, hjemmekontor eller tv-hjørne. Måske er der også mulighed for at lave et større og mere funktionelt badeværelse ved at inddrage et værelse eller et stykke af gangen.

Tænk energien ind i renoveringen fra start

Inden du går i gang med renoveringsprojektet, bør du undersøge, om de to rum trænger til en energioptimering.

  • Undersøg, om gulv og vægge mangler isolering.
  • Tjek vinduernes stand. I et vådt og fugtigt rum som badeværelset kan en vinduesramme af træ være plaget af fugt og råd, hvilket medfører utætheder.

Halter nogle af disse bygningsdele, bør det udbedres i forbindelse med renoveringen.

Skift varmtvandsbeholderen, hvis den er dårligt isoleret

Din varmeregning falder, hvis du udskifter en ældre varmvandsbeholder med en ny. Tjek, om det kan betale sig i dit tilfælde.

Er varmtvandsbeholderen isoleret med mindre end 20 mm isolering, bør den udskiftes. Vælg evt. en beholder med isolering svarende til lavenerginiveau. Det giver den bedste økonomi på lang sigt.

Køb kloge hårde hvidevarer

Kig efter energimærkningen, når du køber ny fryser, tørretumbler eller opvaskemaskine. De mest energivenlige hårde hvidevarer er mærket med A++ eller A+++.

Udskifter du fx dit 15 år gamle køleskab med et A+++, kan du ifølge Energistyrelsen spare op til 750 kr. om året.

Tænk i vandbesparende løsninger

Skift til et vandsparende toilet. Det bruger tre og seks liter vand pr. skyl, mens et ældre toilet bruger 9 eller 12 liter vand. En udskiftning af dit gamle toilet kan give en vandbesparelse på 1.500-2.000 kr. årligt. Vær dog opmærksom på, at ikke alle ældre rør og kloaknet egner sig til vandbesparende skyl.

Du kan også få  vandsparere, som regulerer vandet fra vandhanen eller købe en sparebruser. En sparebruser kan halvere vandforbruget uden at gå på kompromis med badeoplevelsen. Det giver en besparelse på 800-1.000 kr. om året pr. person.