Side

Sådan rådgiver ordningens arkitekter

Et vellykket byggeprojekt løber over en række faser, hvor arkitektens rolle varierer undervejs. Som boligejer kan man enten aftale en fase ad gangen med arkitekten, eller på forhånd aftale det samlede forløb. Arkitekten fakturerer normalt sit arbejde løbende i processen.

1. Kontakt og idé

Formålet med den første fase er at give boligejeren en vurdering af muligheden for at gennemføre et ønsket projekt. Derfor mødes boligejeren med arkitekten og drøfter overordnet ønsker og behov samt forventninger til økonomi og tidsplan.

Hvis det er muligt, har boligejeren til mødet fremskaffet dokumentation i form af tegninger af hus og grund, lokalplan, servitutter, tilstandsrapport, energimærke og lignende.

Arkitekten kan på baggrund af drøftelsen og dokumentationen ofte tilkendegive, hvordan opgaven kan løses, og hvordan dette passer til kundens forventning til økonomi m.m. Desuden får boligejeren via mødet mulighed for at vurdere, om der er god dialog og forståelse med arkitekten.

Mødet varer typisk 1-2 timer. På baggrund af mødet kan arkitekten og boligejeren i fællesskab vurdere, om der er basis for at gå videre til næste fase, hvor arkitekten påbegynder skitsearbejdet.

På DanskeBoligArkitekter er angivet, hvad de enkelte arkitekter tager for dette første møde, kaldet Kontakt og idé

2. Skitseforslag

Formålet med denne fase er, at boligejeren får et egentligt beslutningsgrundlag for at iværksætte et byggeprojekt.

Arkitekten udarbejder derfor en eller flere tegninger (skitser), der viser, hvordan projektet kan løses, samt et overslag over de forventede samlede omkostninger for projektet. Endvidere informerer arkitekten boligejeren om særlige forhold ved projektet, f.eks. vedrørende materialevalg, energiforhold, byggetilladelse mm.

Tegningerne (skitserne) giver boligejeren et godt billede af projektet, men er på dette tidspunkt endnu ikke tilstrækkeligt detaljerede til ansøgning om byggetilladelse eller indhentning af håndværkertilbud.

På baggrund af materialet kan boligejeren og arkitekten i fællesskab vurdere, om arkitekten skal gå videre med ansøgning om byggetilladelse eller med udarbejdelse af detailtegninger til brug for håndværkere.

3. Myndighedsprojekt

Formålet med denne fase er at få myndighedernes godkendelse af byggeprojektet, når dette er påkrævet.

Arkitekten skal derfor udarbejde målfaste tegninger, så myndighederne kan se, at projektet overholder reglerne om bebyggelsesprocent og –højde, afløbsforhold samt afstand til skel. Endvidere skal arkitekten beskrive overfor myndighederne, hvorvidt projektet kræver dispensation fra lovgivningen.

Det aftales mellem boligejeren og arkitekten, om der allerede på dette tidspunkt skal inddrages andre rådgivere, f.eks. landinspektør eller ingeniør, eller om der skal tages jordbundsprøver.

Endvidere ajourfører arkitekten budgettet fra skitsefasen, såfremt der er anledning til dette.

Det er ikke et krav fra myndighederne, at der udarbejdes detaljerede byggetegninger i denne fase.

4. Projektering og byggeaftale

Formålet med denne fase er at indgå aftaler med håndværkere omfattende kvalitet, pris og tidsplan.

Normalt opnår man det bedste resultat ved at indhente sammenlignelige tilbud fra flere håndværkere, hvorefter man vælger det mest fordelagtige tilbud. Dette sparer ofte boligejeren for et beløb, der overstiger arkitektens honorar for samtlige faser i projektet.

En sådan sammenligning kræver, at arkitekten udarbejder et detaljeret materiale til håndværkerne, omfattende blandt andet detailtegninger, energiberegninger, materiale- og arbejdsbeskrivelser samt tidsplan.

Boligejeren og arkitekten vælger i fællesskab, hvilke håndværkere materialet udsendes til, og arkitekten bistår boligejeren ved gennemgang og sammenligning af de modtagne tilbud.

Endvidere bistår arkitekten boligejeren ved indgåelse af byggeaftale med den eller de valgte håndværkere.

5. Byggeledelse og tilsyn

Formålet med denne fase er gennemførelse af projektet i samarbejde med de valgte håndværkere.

Arkitekten varetager typisk opgaven som byggeleder og styrer dermed tidsplan og økonomi for boligejeren. Arkitekten kan lede byggemøderne med håndværkerne og afklare eventuelle spørgsmål, der måtte opstå undervejs.

Arkitekten kan endvidere føre tilsyn med byggeriet og herunder kontrollere, at de aftalte opgaver er udført, inden boligejeren betaler fakturaer fra håndværkerne.

Når håndværkerne afslutter projektet, gennemgår arkitekten byggeriet for eventuelle mangler og kontrollerer, at disse udbedres.

Efter byggeriets afslutning sørger arkitekten for den omfattende dokumentation for byggeriets gennemførelse, som kommunen kræver for at færdigmelde byggeriet.

Både 1 og 5 år efter projektets gennemførelse indkalder arkitekten, efter aftale med boligejeren, håndværkerne til fornyet gennemgang af byggeriet. Såfremt der på disse tidspunkter konstateres nye fejl, der stammer fra projektets gennemførelse, skal håndværkerne udbedre disse inden for garantien.

Kontrakter sikrer dit byggeprojekt

Hvis du vil minimere risikoen for at dit byggeprojekt ender i misforståelser og økonomiske skuffelser, bør du indgå skriftlige kontrakter med alle involverede før du sætter projektet i gang. Den første du skal indgå kontrakt med er arkitekten.

Efter den indledende forventningsafstemning, hvor I har drøftet dine behov, den økonomiske ramme, tidsplan mv. bør I indgå en formel og skriftlig aftale, som præciserer arkitektens ydelser og honorar. Ingen byggeprojekter er ens og derfor skal din aftale med arkitekten skræddersys så den passer til netop dit byggeprojekts størrelse og kompleksitet. 

Vi anbefaler at aftalen tager udgangspunkt i Generelle Bestemmelser i Forbrugeraftaler - GBF 19 - som indeholder en rimelig regulering af dine og arkitektens rettigheder og forpligtelser. I den konkrete aftale skal I tage stilling til hvilke ydelser arkitekten skal levere, tidsplan, ansvar samt arkitektens honorar.

KLIK på billedet og download GBF-dokumentet