Projekt

4 nye villaer på naturskøn grund ud til marker og levende hegn

Huse fra 00'erne og frem
  • Æstetisk sammenhæng
  • Bedre sammenhæng med uderum
  • Familievenlige løsninger

På en meget naturskøn grund tæt på Roskilde har vi tegnet disse 4 huse der er ideelle til familier der ønsker sig tæt på naturen og højt til himlen. Boligerne er i 1½ plan og har 3 værelser samt kontor/gæsteværelse, stort gennemlyst køkken med køkken Ø, spiseplads med udsigt til marker mod syd-vest og stor stue med udsigt og adgang til stor terrasse der vender ud mod det åbne landskab. Fra stuen er der et mindre overdækket areal udenfor på terrassen til de lune sommeraftner hvor duggen falder. Husene er gennemlyste med stor vægt på udsigt og lys. Der er fra både køkken, spiseplads og stue, store skydedøre der trækker lys og landskab helt i boligen. Stuen har også loft til kip, med højtsiddende tagvinduer. Den store skorsten fungere både som varmekilde inde og ude og som rumdeler mellem spisestue og stue. Der er valgt typiske danske materialer, hvidkalkede facader og røde tegltage, så husene falder ind i det eksisterende landsbymiljø, men de har stadig et nutidigt arkitektonisk udtryk, der holder mange år frem. Udover husene opføres på individuelle matrikler er der også fællesfaciliteter som bålplads, kælkebakke og legeområde. Der er mulighed for opladning af El-biler.

Bæredygtige tiltag

Certificerede miljøvenlige materialer
Biodiversitet
Lavenergiruder/vinduer

Rådgivning omfattede

  • Havedesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Joachim Bergh