Projekt

Hvordan får man mere plads i et parcelhus uden at lave en tilbygning?

  • Mere plads
  • Bedre dagslys
  • Bedre udnyttelse af m2

Hvordan får man mere plads uden at lave en tilbygning? Man udvider sit parcelhus med en ny 1. sal.
En børnefamilie i Københavnsområdet ønskede sig mere plads i typehuset fra 1960’erne. Familien ville dog ikke have en tilbygning, der ville tage plads fra haven. De kontaktede m4 Arkitekter for at få hjælp, og arkitekt Morten Dalsgaard foreslog at bygge til i højden. Boligen blev udvidet med 70 m2 og den ny 1. sal gav lys, luft og plads i 1960’er parcelhuset.

Børnefamiliens oprindelige vinkelhus på 121 m2 i gulsten og med built-up tag havde dannet en fin ramme om familiens liv. Men det var blevet for småt til familiens behov, og desuden manglede huset både dagslys og bedre opbevaringsmuligheder.
Arkitekt Morten Dalsgaards tilbygning gav familien en opholdsstue, to ekstra værelser og et stort fleksibelt rum med en praktisk skabsgang. Husets oprindelige stue blev åbnet til kip, hvilket gav et smukt lysindfald via de nordvendte ovenlysvinduerne.

Med den ekstra etage har husets nye opholdsstue fået højt til loftet og kig til den nye etage. Den oprindelige spisestue i stueetagen er udvidet og to mindre børneværelser er slået sammen til et åbent kontor.
Alle vinduer og døre er blevet udskiftet. Glaspartierne omkring spise- og opholdsstuen er blevet udvidet i højde og bredde.

Arkitekt Morten Dalsgaard har med renoveringen af boligen sørget for at give huset et nyt og moderne look. Facaden er filtset med indfarvet hvid puds, og huset har fået gråsorte vinduer og døre i træ og aluminium. Tagetagen er blevet beklædt med smukt og miljøvenligt cedertræ i gavle og sider.

Kvisten er i zink, og der er lagt sort tagpap med listedækning på taget. Når det ubehandlede cedertræ har fået lov til at patinere, vil det efterhånden fremtræde i fine sølvgrå nuancer. Med renoveringen er det oprindelige gulstenshus blevet til en moderne bolig med plads til hele familien.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Morten Lie Dalsgaard

Morten Lie Dalsgaard