Projekt

Landskabsarkitekt - Haveplan: Stilren have - spejlbassin og græsser

  • Mere plads
  • Bedre sammenhæng med uderum
  • Familievenlige løsninger

”Alle kan tegne en have – men det er en kunst at tegne en have, der passer lige præcis til dem, der skal bruge den”. Det er udgangspunktet i Arcvision og vores mission på tegnestuen: vores fornemmeste opgave er at skabe intime og private oaser, der er i overensstemmelse med kundens ønsker, tanker, idéer og ikke mindst havedrømme.

Nogle haver er mørke og dybgrønne, som skovbunden. Denne have er let og lys. Den tager udgangspunkt i landskabet i søhøjlandet og den grønne dal, hvor landejendommen ligger.
Haven er stilren ligesom det hus, haveanlægget knytter sig til. Alle linjer i udeanlægget udspringer af sigtelinier, rum og søjler i husets arkitektur – så man oplever en tydelig og naturlig sammenhæng, når man står inde i huset og kigger ud i haven. Havens "gulv" er som et patchworktæppe – inddelt i felter med hvide, bløde betonfliser, insitustøbte betonflader og segmenter af træbelægning, der tjener til at bryde fladen op i mindre enheder og delområder.
Det lette og lyse kontrasteres af alt det grønne. De mange træer, der omkranser ejendommen og alle de smukke, lette staudegræsser og blomstrende stauder, der skaber atmosfære og stemning på ejendommens mange terrasser.

Bæredygtige tiltag

Biodiversitet

Rådgivning omfattede

  • Havedesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Britta Dalsgaard

Britta Dalsgaard