
Projekt
Lundhilds tegnestue har tegnet tilbygningen til denne 50’er bolig. Der er tilført en helt ny tagetage på boligen, hvormed familien får nogle lækre ekstra kvadratmeter, da boligen er beliggende højt i området og fra den nye etage har flot udsigt over Aarhus. Kvisten i tagetagen skaber en god rummelighed på etagen.
Tilbygningen er tegnet med respekt for det enkle design og detaljer - både indvendige og udvendige - som 50’er boligen indeholder.
I forbindelse med myndighedsbehandlingen og byggetilladelsen er der i samspil med kommunen indlagt et niveauplan på grunden i forbindelse med den nye tagetage. Dette kan gøres da grundens terræn er meget skrånende. Niveauplanet er med til at definere boligens maks. højde. Udover skitseforslaget af tilbygningen har Lundhilds tegnestue også stået for al kontakt med kommunen og projektering af byggeriet. Ligeledes skal tegnestuen være med på byggepladsen under udførelse.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Steen Bjørn Lundhild