Projekt

Totalrenovering af lejlighed - Renovering og interiørprojekt i Bogotá

  • Æstetisk sammenhæng
  • Mere plads
  • Bedre udnyttelse af m2

Denne lejlighed i en storby i udlandet er et eksempel på en renoveringsopgave, hvor kun en enkelt væg er fjernet for at åbne op mellem køkken og stue, og en eksisterende pejs er bygget om og forenklet.
Resten af opgaven bestod af indretning, nye overflader og farvesætning generelt - nyt gulv i egetræ, stenbeklædning på den eksisterende pejs, totalrenoveret nyt køkken og marmorbeklædt gæstetoilet, og et nyt soveværelse holdt i mørke farver. Samtlige eksisterende døre i træ fremstår nu sortbejdsede. Alle møbler er designet specielt til projektet og fremstillet hos lokale producenter.
Alle elektriske installationer og automatik er lagt ind i vægge og loft, lærredet til projektion er skjult i loftet. Al belysning er udskiftet til LED og er dimeriserbar.
Der er endvidere lagt vægt på sammenhængen med lejlighedens to vestvendte terrasser, som tidligere ikke var tænkt ind i lejlighedens flow.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Lavenergiruder/vinduer

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Christina Sewerin