
Villa Silkeborg ligger på en almindelig grund i et nybyggerkvarter, næsten... For grunden har en hel etages højdeforskel fra den ene side til den anden.
Men er det ikke et besværligt problem? Nej, det er tvært imod en enestående mulighed, som blev udnyttet til at skabe en villa med forskellige steder og forskellige fremtoninger, om man befinder sig på den ene eller på den anden side: Fra ankomstsiden langs skråningen fremstår villaen større og mere imponerende med to hele etager, der ”folder” sammen med støttevæggen mod haven.
Fra haven opleves villaen derimod skalamæssigt mindre med én etage, der passer til havens størrelse og de omkringliggende huse.
Grundens nedre og øvre del er forbundet af en stor sidde-trappe mellem villaen og garagen.
Den nedre etage indeholder hall, værelser og bryggers-cykelværksted. Etagen er via en trappe af kraftige stålplader forbundet til villaens øvre etage, der er åben til kip og indeholder køkken-alrum stue og værelser med hemse.
Alle steder er villa Silkeborg præget af karakterfulde og stoflige materialer, hvor særligt de ud- og indvendige listebeklædninger imponerer.
Arkitekt Simon Herup Nielsen fortæller om huset:
”Villa Silkeborg er et godt eksempel på, at stedet altid giver svaret på, hvad der er det rigtige at gøre, hvis man formår at leve sig ind det; at være "til stede" så at sige.
Men villaens succes udspringer først og fremmest af en så indgående, grundig sparring mellem bygherren og arkitekten, at ingen af os længere husker, hvem der fandt på hvilke facetter af villaen. Det er fantastisk, når det lykkes at skabe en så ”organisk” designproces, og det er kun muligt, når man etablerer et gensidigt tillidsfuld, respektfuldt og personligt forhold til hinanden. Man må leve sig ind i hinandens ideer og gøre dem til sine egne, og det synes jeg, vi var gode til.”
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Simon Herup Nielsen